Nysgerrigt sind

[Florine Laure Købmand]

Det var dagen efter at hun havde haft en fridag og havde haft tid til at nyde en forestilling hun ikke selv spillede i, men hun var kortvarig blevet forstyrret af synet af sin storebror. Og en ung, ukendt kvinde, som havde heddet Gabriella, og som han kendte fra Blueton.
Florine var derfor lidt nysgerrig, og havde bevidst ventet med at spørge ham til forældrene var gået og de andre søskende ikke var i nærheden af dem.

Hun lænede sig lidt ind over den pult storebroderen Nicolaus Itier Købmand  sad ved. Hænderne foldet om et krus te. "Hvad synes du om forestillingen i går?" indledte hun mere eller mindre uskyldigt samtalen med et lille varmt smil.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicos tanker sværmede generelt lidt om gårsdagens begivenheder og han var forberedt, da han og Flo blev alene. Han påtog sig et engleansigt.

"Musikken var i hvert fald ikke lige så god, som den plejer at være," svarede han glat og tog en slurk af sin tynde øl.

[Florine Laure Købmand]

Nicolaus kunne være glat som en ål, men Florine kendte ham bedre end de fleste andre, og hun havde set en glimt af noget usædvanligt i hans ansigt, og det havde ikke sluppet hende. Hun spurgte ham ikke for at være en irriterende, nysgerrig lillesøster, men fordi hun kunne mærke i maven at det var vigtigt, at hun ikke bare slot det hen.

Hun kom med et lille latterfnys til kommentaren. "Nej, det ved jeg. Det er jeg ret lydhør overfor," påpegede hun det åbenlyse. "Hvad med din veninde? Kunne hun lide stykket?" Fortsat uskyldigt, men hun varmede op til de sværere spørgsmål og prøvede lige at afveje hans reaktioner. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico ville absolut mene, at Flo spurgte for at være en nysgerrig lillesøster, hvis nogen spurgte ham. Nu så han bare uskyldig ud og trak let på skuldrene.

"Jeg tror, at der var flere dele af det, hun fandt ganske interessant," svarede han nonchalant og tænkte navnligt på den del, hvor de havde kysset ude i kulisserne.

[Florine Laure Købmand]

Hun skød brynene lidt op over hans nonchalante svar. Han svarede, men undveg tydeligt det essentielle. Flo kunne ikke vide hvad der var sket i kulisserne.
"Aha. Dele af det. I så måske ikke det hele?" udfordrede hun lidt. Lidt mere blødt tilføjede hun dog: "Og Blueton, Nico? Det er langt væk." 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico hævede et bryn, men der var så vidt han vidste ingen grund til at Flo skulle kende sandheden og at det derfor blot var et godt gæt. Han fnøs dæmpet.

"Det er jeg klar over. Jeg har været der, husker du nok?" svarede han drillende. "Hvad er din pointe?"

[Florine Laure Købmand]

Flo kendte ikke sandheden. Det havde ikke generet hende at se ham kysse en, hun ikke kendte. Det ville nok hverken være første eller sidste gang, men det var heller ikke noget hun behøvede se, hvis hun kunne undgå det.

Hun trak vejret ind, tog en tår af sin te og overvejede sit svar, før hun lod det falde. Tænkte lidt over ordvalg. Hun trak let på skuldrene. "Du har aldrig fortalt at du fik en veninde der. Og... Hun er ikke kun en veninde, er hun vel?" gættede hun. Hun lagde bevidst ingen vægt på, om der var følelser involveret eller ej. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico fnøs dæmpet. "Jeg møder mange mennesker, som jeg ikke fortæller om," pointerede han snusfornuftigt.

"Men det er ikke hver dag, at nogen fra en anden ende af verden dukker op her. Jeg er bare gæstfri."

[Florine Laure Købmand]

Der var intet usandt i hans ord, men Florine var stadig ikke helt overbevist om, at det hele kunne tilskrives gæstfrihed alene, og at Gabriella blot var en af mange, han ikke havde fortalt om. Hun tog en tår af sin te, før hun så lidt indgående på ham.
"Hvis hun bare er en fra den anden side af jorden, som du er gæstfri overfor, hvorfor havde du så svært ved at introducere os?" Hun løftede et spørgende øjenbryn, men hendes blik var mild og varmt.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico så lidt fornærmet på sin søster, selvom det ikke var så alvorligt.

"Svært ved?" gentog han, som om han var stået på sin stolthed. "Hvad skal det så betyde?"

[Florine Laure Købmand]

Hun rynkede panden let over hans udtryk. Han så nærmest fornærmet ud, og hun kunne akkurat nå at fortryde sine ordvalg.
Hun trak let på skuldrene. "Det var ikke dårligt ment," konstaterede hun roligt, så han ikke tog det for tungt. "Først havde du bare glemt at præsentere os, og dernæst havde du lidt travlt med at fortælle, at jeg er din nysgerrige lillesøster." 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico synes det fik det til at lyde af mere, end han selv havde følt at det var og han fnøs hørligt, men trak også lidt på smilebåndet.

"Du ér min nysgerrige lillesøster," pointerede han og slog hentydende ud med en hånd, som for at sige, at den nuværende situation kun understregede det.

[Florine Laure Købmand]

Hun fnøs muntert over hans hentydende hånd og konstatering. "Jeg er sikker på, der er søstre, der er meget værre end jeg er, Nico."
Der var søstre der allerede nu ville have spurgt ham om alverdens detaljer om pigen fra Blueton. Alene fordi hun var fra Blueton. 
"Men du viser hende bare rundt i byen, mens hun er på besøg her?" fulgte hun så op. Lidt diplomatisk var hun, fordi hun ikke spurgte helt til det, som måske for alvor kunne få ham til at fnyse og blive lidt afvisende. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico mente nu godt nok, at Flo understregede hans pointe ret godt, uanset at hun mente, at der fandtes søstre med større nysgerrighed end hendes. Han tog et tår mere af sit krus og så fortsat på hende med en ganske uskyldig mine, som var der absolut intet på færde.

"Både og. Hun er ikke bare på besøg, men studerer på universitetet," informerede han. Selvom han indså, at det betød en hvis risiko for, at de to kvinder kunne støde på hinanden på universitetet. Det håbede han i stille sind ikke. "Men ellers ja."

[Florine Laure Købmand]

Nico spillede åbenlyst uskyldig og nonchalant, som var det intet som helst at være nysgerrig omkring. Havde han selv været mere nysgerrig på hende, havde han måske nået at få nys om, at hun var set et par gange med en mørkhåret fyr.

Hun skød overrasket brynene op, da han nu itamesatte at Gabriella gik på universitetet. Så var hun jo ikke bare på besøg og derfor var hans ord også en smule selvmodsigende i deres substans. "Universitetet? Så bor hun her jo. Om ikke andet for nu og er ikke bare på besøg," konstaterede hun det åbenlyse. "Var det derfor du viste hende Teateret?"