Frem i lyset

[Steva Pudser]

Handlen blev slået af og Steva kastede den sidste kobbermønt til den midaldrende dame, der sendte noget der tilnærmelsesvis lignede et smil med mugne tænder. De drejede derfor ned af endnu en vej, hvor lidt mere forhutlede folk solgte deres vare.

“Var det en kniv du ledte efter?” spurgte hun og lod fødderne føre sig længere ned i enden, hvor hun vidste en mand solgte knive som andre havde solgt fordi de manglede penge.

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral rystede på hovedet, mens hun fulgte med Steva.
"Næsten rigtig. De skal slibes, men det kan godt vente til en anden dag. Det er ikke så slemt endnu." Nu havde hun også brugt mønter på en kjole. Godt nok ikke mange, men det havde ikke været meningen at købe sådan en. Og når hun aldrig kunne forudse hvornår hun ville tjene noget næste gang eller hvor meget, måtte hun være forsigtig.
"Hvordan fik du mig lokket til det?" spurgte Cattral ironisk med et opgivende smil. Hvordan var det lykkedes Steva at lokke hende i fordærv så hurtigt?
Men hun var glad for kjolen og at tulle rundt med Steva i byen var en hyggelig pause fra hverdagen. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde gjort det og nu hvor hun gjorde det, kunne hun mærke at det havde været noget hun manglede.

[Steva Pudser]

Det brune hår vippede, da hun trak på skuldrende. “Det burde nu ikke være så svært at få ordnet” indrømmet, hun kendte mere til folk og kendte generelt en del flere folk end hun helt ville indrømme. I hvert fald vidste hun som regel, hvem man skulle å ting for at få ting gjort og hvad man skal bringe dem for det. Det var lidt forskelligt. Nogle foretrak mad andre samlede på underlige ting og helt andre ville selvfølgelig bare have penge som en hver anden.

“Kald det et talent. Du har din gave, jeg har mine talegaver” selvom de nu tit var det stik modsatte af at være en gave. Faktisk var hun dårligt til at forkæle sig selv, men hun var virkelig god til at overtale andre til både at passe på dem selv og også forkæle dem selv. Det var trods alt en god ting, når man arbejdede på kro og nok en af de få grunde til, at hun endnu ikke var blevet fyret og smidt for porten. Steva spidsede læberne og piftede, da de nærmede sig en endnu en bod med et hun kendte bagved. “Hey Oggy, er Kragen her I dag?” begge navne var kaldenavne og Kragen kunne fikse det meste havde hun hørt.

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral var en smule chokeret. Hun syntes selv at hun kendte byen ret godt og kendte en håndfulde gode mennesker. Lev det var jo til grin. I forhold til Steva kendte hun nul og niks. Hun var aldrig gået den vej selv og hun ville slet ikke have stolet nok på nogle af dem, til at få de gode handler. Måske hun burde blive mere social? Modsat Steva havde hun kun brugt nogle år i byen, men stadig... Hvis hun ville kunne hun have lært den bedre at kende.
Cattral sendte Steva et skævt blik, lidt ala det den gamle dame havde sendt i deres retning for lidt siden. Hun havde regnet med at de skulle over til nogle der hed 'Smed', 'våbenbruger' eller sådan noget... Noget der fik dem til at lyde kompetente. Oggy og Kragen lød som to personer fra børnerim. Den slags personer der altid kom til skade.

[Steva Pudser]

Indfødt og inkarneret som en del af byen, var præcis det Steva var. Hun havde tit måtte klare sig selv siden hun var helt lille. Trods der i slummet var fyldt med virkeligt dårlige mennesker, vidste få, at der også var mange gode folk, som havde hjulpet Steva med at overleve som barn og også som hun var blevet ældre. Samtidig fik man en del bekendtskaber, når man arbejdede på en kro. Derfor kendte Steva flere i Levagny end man sådan lige skulle tro. Folk i slummet og i den lave borgerlige del havde sjældent råd til håndværkerne og derfor lærte flere selv at kunne begå sig. Man skulle kende de rette folk, så kunne man få de samme ting som hos de rigtige håndværkere, bare billigere og tit i dårligere kvalitet, men dog godt nok.

Steva skævede til Cattral, der så en anelse chorkeret ud. Den møkhårede smilede og lænede sig hen mod hende. “Hold dig til mig, så skal jeg nok lære dig alle tricksene” nogen havde også lært Steva dem og andre havde hun selv opbygget bekendtskaber med.

Oggy grinte og rystede på hovedet. “Neej, solen står for højt på himlen de damer” erklærede han. Steva trak på skuldrende. “Er han til at finde tror du?” spurgte hun. De fik et par instrukser til, hvordan man kom til et hus på kanten til slummet. Da de var gået fra boden drejede Steva sig mod Cattral. “Kragen er ret dygtig med metal, men han er fra slummet, så ingen kunne betale for at få sendt ham i lære hos en smed. I stedet har han lært en del selv og lever af at reparere ting, slibe rustne knive og sådan noget, for en billigere pris en smedene. Han bliver kaldt kragen fordi... han ligner altså virkelig en krage” og det var sandt. Det sorte hår og den spidse næse fik han til at ligne en fugl. “Skal vi gå derhen?”

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral forholde sig helt stille. Stille og kritisk og havde svært ved at tro på hvad Steva sagde. Men samtidig kunne hun ikke forestille sig at Steva ville lyve om sådan noget. Så hun traskede lydigt efter som en anden hund og skulede lidt til folk, mens hun lod blikket glide over bygninger og mennesker.

Hun nikkede tilkendegivende. Den problematik kendte hun selv alt for godt.
"Vi havde samme problemer. Jeg kunne ikke finde en lærd og mine søskende havde også svært at finde nogle der ville tage dem i lære. Så jo." Hun trak på skulderne. "Lad os, hvis han er så god som du siger." Hun var jo også selvlært i en masse ting, som andre var udlærte i. Og hendes produkter var helt fine, hvis hun selv skulle sige det.

[Steva Pudser]

“Slummet i forskellige lande ligner måske hinanden?” hun trak på skuldrende og begyndte at dreje dem tilbage mod slummet. I hvert fald mod kanten mellem det almindelige borgerskab og valle samt skrald. “Man lærer at overleve med det man har” hvilket var sandt for hende. Hun havde sin humor og derved også sine talegaver. Det var det hun kunne. Tale. Trods hun ikke var til at spise skeer med, så vidste hun at kunderne i kroen godt kunne lide hende, fordi hun trods alt var sjov og god til at tale. Hun lagde også tit et lyttende øre til problemer. “Sikkert bedre. Han er... jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men han går meget op i det han laver” hun havde ikke rigtig et ordneligt ord for det.

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral nikkede. Det var egentlig en ret trist tanke. "Det går de vel. Hestekneppere er vel også ens over hele verdenen. Sproget er forskelligt, men det er det samme der bliver sagt. Lidt vildt er verdenen er så stor og alligevel er det det samme lort overalt." spyttede Cattral bittert.
"Og nu skal de endda ud på den der lortetur rundt i landet." Som om der ikke var vigtigere ting at tage sig til...

[Steva Pudser]

“Hestekneppere?” Steva rynkede brynene, da hun aldrig havde hørt det udtryk før. “Er der virkelig nogen, der gør den slags?” hun kom til at fnise, da hun sagde det. Det lød virkelig sjovt. “Dem har i måske en del af, hvor du er fra?” hendes smil var ikke helt forsvundet, trods emnet var en smule mere alvorligt. Problemet var, at Steva var dårlig til når ting var alvorlige for alvor. “Det ved du jo nok bedre end mig. Jeg har aldrig været andre steder end her, så jeg kan egentlig ikke sammenligne”

“Ah hvad skal de?” Steva fulgte ikke rigtig med i hvad der skete andre stedet end foran hendes næsetip. Hun levede sjældent andre steder end i slummet og på kroen.

[Cattral fra Wufrurg]

Igen så Cattral helt chokeret ud. Hvordan kunne Steva ikke kende det ord?! Det var da en helt normal fornærmelse. Har det virkelig kun i Wufrurg at det ord blev kastet efter hver en idiot på sin vej?
"Pis til dig." Smilede Cattral. Måske endnu en rap bemærkning fra Wufrurgs slum, som ingen andre kendte.
"De skal på en eller anden rejse rundt i landet. Det lyder som om det meste af byen skal med? Du har slet ikke hørt noget?" Det var måske fordi det mest var blandt de handlende at interessen for sådan noget var. I og med at hun selv solgte ting kunne hun godt se ideen i at følge med de adelige rundt. De havde formentlig løse lommer og der ville være færre konkurrenter. Dem der hang ud på kroer, var nok knap så interesseret. Og hvis de var, var det nok mest i hvor mange drabanter der skulle med

[Steva Pudser]

Som var det hendes egen lille kjolelomme drejede Steva rundt i slummets ildelugtende gyder, mens de to kvinder fortsat konverserede. “Du har altså lidt nogle mærkelige udtryk med dig” grinte hun, d pis til dig heller ikke var et der tilhørte Stevas modersmål, selvom hun da kunne gætte betydningen udmærket.

Den brunhårede, indfødte Levagnist trak på skuldrene. “Jeg har ingen grund til at følge med i, hvad de adelige pønser rundt på. Jeg har min egen lille kerne her, alt andet er mig ligegyldigt” det mente hun ret oprigtigt. Slummet blev ikke påvirket af, at de fisefornemme forsvandt fra byen. Måske kriminaliteten steg lidt, men det blandede Steva sig udenom.