|
Post by Mithras on Mar 12, 2022 19:35:48 GMT
KrigstrommerHer vil opslag om krigen blive samlet! For hundrede år siden erobrede Falanie store dele af det vestlige Gestraria. Siden har de to lande stiftet fred og Dronning Orielle af Falanie er fra Gestraria. Landet mod øst har siden fokuseret sin militære magt på at erobre dele af Wufrurg i stedet. Skærmydsler har udspillet sig frem og tilbage i løbet af de sidste to år. Gestraria forsøger at afskære Wufrurg fra deres adgang til havet, hvilket vil stille dem svagere. Både Wufrurg og Gestraria har anmodet Falanie om at slutte sig til dem i den krig, der ulmer mere og mere og der har været en magtkamp i kongehuset om hvilken side, der ville få hjælp. Nu er konflikten dog i lys lue. Der er ikke længere kun tale om skærmydsler. Begge hære er i færd med at opruste voldsomt og der er ikke mere nogen tvivl om at der vil blive reel krig. Der er heller ingen tvivl om, at Falanie må vælge side. Uanset hvor mange eller få Belthair II vil sende afsted i krig og hvem de skal kæmpe for og imod, så er det efterhånden åbenlyst for alle i den oplyste del af befolkningen, at der vil være falanister, som skal i reel krig. Snakken går i Levagny, rundt i lenerne. Hvem skal i krig? Hvem vil ende med at være fjenden? Gestraria, som man før har besejret, siden sluttet fred med og som man deler sprog og kultur med? Wufrurg, det langt mere fremmede land langt østpå, som lader til at være den oplagte taber? Ingen har svarene endnu, selvom nogen utvivlsomt føler, at de kan forudse alt hvad der kommer til at ske. Opfordring Herfra skal der lyde en kæmpe opfordring til at bruge lyden af krigstrommer som et samtaleemne i tråde. Borgeren kan være optaget af om de kan få alle de varer de plejer, om de eller nogen de kender bliver indkaldt til at være med i hæren og om der kommer til at være en ekstra skat. Adlen kan være optaget af om riddersønner skal lede mænd i krig, om deres landområder med grænse mod Gestraria bliver påvirkede og om de skal betale fra deres egne skattekamre, for at kronen har råd til at gå i krig.
|
|
|
Post by Mithras on May 28, 2022 19:52:53 GMT
Vi skal i krigNu er Falanies del i krigen endegyldig og oprustningen er gået i gang ( link). Soldater, riddere, magikere og helbredere af kronen vil blive bedt om at stille sig til rådighed, selvom det langt fra er alle der skal afsted. Der er mulighed for at man kan melde sig som frivillig hvis man ønsker det. Enkelte håndværkere, som eksempelvis våbensmede, vil også vælge at tage med. Hvor der er krig, er der arbejde. De der ikke ønsker at tage del i krigen kan fortsætte deres spil i Falanie, uden at deres karakterer behøver at forholde sig til mere end at krigen foregår, langt væk imellem Gestraria og Wufrurg. AfrejseDer er afrejse mod Gestrarias grænse den 11. juni og ankomst til grænsen i medio juli. Rejsen foregår til hest. Livgarden, riddere og velhavende magikere har deres egen. Håndværkere etc. vil få en plads i en kærre. BrainstormDu kan se den brainstorm vi har haft om krigen her (link).Meld digSkriv herunder i tråden med de karakterer du tænker skal med i krig. Så laver vi et fint overblik, som kan bruges til plots!
|
|
|
Post by Mithras on Jul 25, 2022 18:30:13 GMT
GRÆNSEN ER NÅETLangt om længe, efter to måneder undervejs, forsinket af hjulaksler, der blev skæve og heste, der blev syge, er de udsendte fra Falanie ankommet til grænsen mellem Gestraria og Wufrurg den 25. juli. De er blevet sendt videre syd fra hovedvejen af den Gestrarianske hær og har slået lejr ved fortet Sassenbrink (se pink stjerne) mellem byerne Burch og Shoberbach (lille rød prik), lige ved bredden af floden Weisen, der markerer grænsen til Wufrurg. Området er ikke det hårdest ramte af grænselinjerne, men det flade marskområde er vådt og den jord der er, er god at dyrke, så det er landbrugsjord man gerne erobrer fra fjenden. Derfor har Shoberbach også en gang været belejret, for tre måneder siden, og der er stor sandsynlighed for at fjenden igen vil forsøge sig. Hvis de gør, bliver det Falanies udsendings ansvar at komme dem til undsætning. Kort med indtegnet rute og destinationFortet SassenbrinkSelve fortet, der er bygget tæt ved flodbreden giver godt udsyn til alle sider med marskland og ryddet småskov. Det er et træfort, som er nyligt rejst og der er stadig meget arbejde at gøre, som de falanistiske udsendte snart vil sande. Man går ikke blot og venter på fjenden, men bruger alle de vågne, aktive timer på at gøre sig klar, forstærke fortet på forskellige måder og indsamle forråd. Kun ganske få øverstbefalende og højt rangerende, såsom Christofle af Tardigy og Robion af Suilleaux har sengepladser indenfor i træbarakkerne, hvor også fortets øverstbefalende, en ældre gestrariansk greve og ridder, har et arbejdsværelse. Alle andre sover i telte. Der er ingen luksuriøse forhold og de, der troede de var på en spændende dannelsesrejse, finder hurtigt ud af, at det ikke er sådan krig er. Inspirationsbilleder til fortetHVAD KAN VI SPILLE PÅ?Der vil blive slået krigshandlinger op løbende, som de sker, så man som spiller og karakter kan forholde sig til dem og spille på dem. Før der kommer en opdatering er der derimod ingen direkte krigshandlinger eller sammenstød med Wufrurg. Dermed er det, der foregår i spil, alt sammen forberedelser til krigen. Din karakter kan f.eks: - Hjælpe med at forstærke palisadeværket på fortet enten praktisk eller magisk
- Indsamle forråd og tømmer
- Træne sig selv og andre i deres kundskaber, hvad end det er kamp, helbredelse eller andet
Nyslåede riddereDe nyslåede riddere, der deltager i krigen, er rejst fra Levagny for en måned siden, men da de bevæger sig langt hurtigere end resten af udsendingen, ankommer de allerede om få dage, den 29. juli. De bliver også huset i telte, med undtagelse af kronprinsen.
|
|
|
Post by Mithras on Aug 27, 2022 16:52:03 GMT
Første angrebByen Shoberbach er blevet angrebet og en del af Falanies hær er rejst ned for at deltage i forsvaret. Læs mere og reager på det første slag i tråden her.Bemærk at ikke alle karakterer er med ved Shoberbach. Livgarden, soldater, krigsmagikere og helbredere er oplagte, hvorimod håndværkere og andre uden direkte krigsfunktion vil være blevet ladt tilbage ved Fortet Sassenbrink. De efterladte har dog også masser af trådemuligheder.
|
|
|
Post by Mithras on Oct 7, 2022 11:54:16 GMT
Tilbagetrukket Interessen for krigen er forsvundet spilmæssigt og i alles interesse har vi derfor besluttet os for at afslutte krigen med tilbagevirkende kraft. To uger efter slaget i slutningen af august, uden yderligere sammenstød, blev der indgået en tøvende fredsaftale mellem Wufrurg og Gestraria, hjulpet på vej af diplomater fra Falanie, og tropperne blev derfor sendt hjemad. De er på landevejen nu og vender hjem til Levagny i midten af oktober.
Mange nåede ikke at se reelle krigshandlinger, men alle er påvirkede af hvad de alligevel har set og hvem de har mistet.
Forummet til krigen forbliver oppe en måneds tid endnu, før vi flytter det til arkivet. Tråde kan altid spilles i fortiden.
|
|
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Krigen (nyheder)
Post by Mithras on Mar 12, 2022 19:35:48 GMT
Post by Mithras on May 28, 2022 19:52:53 GMT
Post by Mithras on May 29, 2022 8:44:02 GMT
Post by Mithras on Jul 25, 2022 18:30:13 GMT
Post by Mithras on Aug 27, 2022 16:52:03 GMT
Post by Mithras on Oct 7, 2022 11:54:16 GMT