Resten af verden (Geografi)

[Mithras]

Udenfor Falanie

Falanie befinder sig i en rig verden med flere forskellige folkeslag. Der er dog kun otte (ni) reelt kendte nationer og syv oprindelige kulturer (og sprog), men både øst, vest og sydpå er der utvivlsomt en større verden, som dog ikke er tilgængelig for beboerne i Falanie. I denne tråd vil vi kort gøre rede for de andre syv (snart otte) nationer og de kulturer de har rod i. Hvis du har lyst til at dykke dybere ned og skrive en længere tekst om et af landene og deres historie, så vil det blive budt meget velkommen. Det har brugere allerede gjort med Odriara, Wufrurg og Hasnea.

Du kan se kort over både den politiske og kulturelle opdeling herunder. Klik for at se billederne i fuld størrelse.

Politisk kort	Kulturelt kort

Gestraria

Øst for Falanie ligger Gestrarias lange, udstrakte og flade sletter og marskland. Gestraria har tidligere haft store dele af Falanie under sig, men krigen for hundrede år siden generobrede områderne i det østlige Falanie og det er nu et langt mindre land.

Kulturelt deler det fortid med både Falanie, Wufrurg og Edrye. De fleste beboere i Gestraria er tosprogede, med deres egen dialekt af både Falanie og Wufrurgsk. Dronning Orielle af Falanie er oprindeligt en prinsesse af Gestraria og hendes bryllup med Belthair II beseglede for alvor freden mellem de to lande.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Schweizertysk Schweizerfransk Schweizeritaliensk	Mellemeuropa	Mellemeuropæisk

Blueton

Et relativt hårdhudet folkefærd, der lever på stort set samme breddegrader som Hasnea, selvom klimaet er en anelse mildere og mere fugtigt, hvilket gør, at en større del af befolkningen kan leve af landbrug og at de er en hel del mere organiserede end deres vestlige nabo. De er til gengæld i stort set evig krig med deres sydlige nabo, Aglium og har både erobret og tabt landområder til dem. De har også erobret en hel del landjord fra Wufrurg.

Kongens tante, Charlotte af Levagny, er født som en prinsesse af Blueton.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Engelsk	Skotland og England	Skotsk

Aglium

Langt øst for Falanie, syd for Blueton, finder man landet Aglium. De deler en fortid med Edrye for mange hundrede år siden og der er stadig stærke handelsruter og tætte relationer imellem de to nationer, selvom Sydhavet skiller dem. Dronningen i Aglium er niece til kejseren i Edrye og støtte sydfra er en stor del af grunden til at Blueton på ingen måde har fået overhånden over Aglium.

Landbrug fylder stort set hele økonomien i dette varme land, som også nyder godt af ørkenvinden sydfra, der bringer næringsstoffer og varmere temperaturer med sig og gør det muligt at dyrke både citrusfrugter og søde vindruer til den vin, som de er de nordlige landes største eksportør af.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Græsk Tysk (mindretal) Engelsk (mindretal)	Middelhavsregionen	Primært sydeuropæisk

Edrye

Det sydligste land i den kollektive bevidsthed er så vidt vides Edrye, som til gengæld strækker sig langt sydpå til de enorme sandbakker, der danner Sydørkenen. Det er et stort imperium, der har erobret mange mindre lande. Tidligere havde Falanie en større bid af det nordlige rige, men alt de har tilbage nu er Gustabis-regionen, der fungerer som en vigtig handelspost og er godt udstyret med militær.

Forholdet mellem Edrye og Falanie er løsnet op indenfor de sidste tyve år, efter forhandlingerne om at gifte den tidligere Kong Geraint III's niece Heloise med Kejseren af Edryes yngre bror.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Latin	Romerriget og Marokko	Nordafrikansk

[Mithras]

Odriara

Vest for Falanie ligger Odriara, et smukt land med en fortid som koloni, der nu er komplet selvstændigt. Der lever dog stadig et stort mindretal af Falanister i den østlige del af landet, som også har havnebyer, der er en del af Falanies vigtige handelsruter.

Prinsesse Gennevote, Kongens ældste datter på 13 år, er lovet bort til Odriaras Kronprins og dette vigtige, diplomatiske spadestik har indtil videre sikret sikkerheden for mindretalsbefolkningen af Falanister i landet.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Portugisisk Fransk (mindretal)	Kobber- og Yamaniøerne Sydøst og sydasien	Sydøst- og østasiatisk Mindretalsbefolkning; oprindeligt fra Falanie

Denne tekst er skrevet af Gwen. Se desuden en visuel inspiration her (link).

Vest for Falanie ligger Odriara. Et smukt land med en fortid som koloni, der nu er komplet selvstændigt. Der lever dog stadig et stort mindretal af falanister i den østlige del af landet, som også har havnebyer, der er en del af Falanies vigtige handelsruter.

Prinsesse Gennevote, Kongens ældste datter på 13 år, er lovet bort til Odriaras Kronprins og dette vigtige, diplomatiske spadestik har indtil videre sikret sikkerheden for mindretalsbefolkningen af Falanister i landet.

Faro, hovedstaden i Odriara ligger ud til havet i den østlige del af landet og er den vigtigste handelsby i Odriara. Det er det størstedelen af handelen mellem Odriara og andre lande foregår. Byen er derfor også påvirket af mange forskellige kulturer og det er også derfor størstedelen af det falanistiske mindretal der har bosat sig i Faro, fordi der er en større variation af kulturer og sprog. Mange i Faro taler både falanistisk og odriaransk og vil ikke have noget problem med at springe mellem de to sprog.

Faro har en lang havn, hvor alle slags handlende, både i store og mindre skibe lægger til land. Landskabet ved kysten er rimelig fladt, men Odriara har en så dramatisk natur, at man ikke skal langt ind i Faro før vejen begynder at gå opad. Menneskene har efterhånden formet naturen i Faro, sådan at den er svær at skimte bag alle de små huse der ligger hulter til bulter og oven på hinanden. Arkitekturen minder om den asiatiske, men har også ind imellem en mere europæisk karakter, på grund af indflydelsen fra tiden som falanistisk koloni.

Inde i midten af Faro ligger den store fæstning og palads, hvor kejserfamilien bor. Her er der bibeholdt natur og skabt smukke haver, samtidig med at der er bygget en stor mur rundt om paladset og tilhørende huse og tårne som er så høje at man kan se ud over hele Faro og kysten. Militæret i Ordriara har stor betydning og krigerne er ofte meget loyale overfor den slægt de tjener - størstedelen tjener dog kejserfamilien. Grunden til at Odriara blev koloniseret i sin tid, var også at de store slægter i landet havde så travlt med at bekrige hinanden at en udefrakommende fjende nemt kunne overtage landet. Det var først da den nuværende slægt, Moreno, som den nuværende kronprins tilhører, formåede at tilknytte sig falanisterne at de efterhånden ved hjælp af diplomati og handelsaftaler, fik Odriaras selvstændighed tilbage. Det var nemlig begyndt at blive dyrt for falanisterne at blive ved med at holde kontrollen i det ustabile land.

Moreno slægten har nu været ved magten længe, men Odriara er stadig præget af den ustabile tilstand de har haft så længe at det altid lurer under overfladen og forlovelsen med prinsesse Genevote er derfor en vigtigt brik i dette spil fordi hun viser slægtens magt og indflydelse. Derudover, er der et råd, baseret på de fine slægter samt lærde, som har stor indflydelse på de politiske beslutninger, samt en domstol som består af rådet og kongefamilien, der dømmer de mest alvorlige sager, samt flere andre råde der tager sig af de mindre sager. På grund af religion bliver folk sjældent dømt til døden, men kommer i fængsel, i eksil eller andre mindre voldelige ting. Det er dog sjældent at der bliver foretaget alvorlig kriminalitet i landet, på grund af religion, kultur og et stærkt æreskodeks. Det sker derfor primært i de store byer eller af udefrakommende. Det vil ofte være stor vanære, selv for en fattig familie og derfor er udskamningen af samfundet ofte alvorlig nok til at folk prøver at holde sig på den rette side af loven.

Moden i Odriara svarer til hvad man kender fra det traditionelle Japan og Korea. De rige går ofte i lange silkerober i flotte farver og mønstre, pynter sig med blomster, perler og holder sig for den solen for at holde deres hud lys. Det er dog dyrt at købe silkestof og ofte bliver disse rober i familien og nedarves fra den ene til den anden og kun de rigeste har råd til at få lavet nyt tøj hvert år.

Kvinderne er desværre ikke meget mere selvstændige end i Falanie, men bliver dog samtidig ikke anset som ligeså skrøbelige. På grund af den ustabile tid i landet, er kvinderne ofte trænet i at slås med Odriaras populære våben, en katana, så de kan forsvare sig selv i tilfælde af problemer. Det bliver dog stadig anset som mandens opgave at passe på sin kone og familie og det vil ikke være velanset, hvis man forventer at ens hustru udelukkende skal passe på sig selv. De fleste kvinder ejer ikke en katana, men det er vane af have dem hængende rundt omkring i de rige slægters hjem og de kan sagtens tages i brug, skulle behovet være der. Som kvinde, vil det dog stadig være sjældent at ligefrem ende som at arbejde som kriger, men der findes da en krigerklan der kun består af kvinder og som tjener kejserfamilien.

Kvinder fra familie med lavere status, kan også blive Aisha hvis de er smukke. Det er i meget begrænset omfang muligt at leve som Aisha, som er en form for kvindelig musiker, danser og kunstner, som underholder overklassen og rige mænd. De lever et meget kontrolleret liv, hvor deres Aisha mor holder styr på hvad end de foretager sig. Det er vigtigt for en Aisha at holde sig så ren som muligt, da hendes mødom ofte bliver sat til salg. Derefter er det vigtigt, at hun går på den snorlige line med ballance mellem kvindelig mystik, bejlere og kurmageri - de kvinder, der ender med at blive anset som skøger, bliver ofte glemt og ender i sidste ende på gaden.

Ægteskabet er lidt anderledes end i Falanie, da manden godt kan tage flere kvinder hvis han er rig nok. Det er et statussymbol at have mange konkubiner, men konkubinerne er sjældent fra de fine familier og ofte taget mere eller mindre mod deres vilje.
En ung kvinde fra en fin familie, vil ofte blive vist frem til en stor fest, hvor alle mændene kan få lov til at se hende an og præsentere deres gaver. Hun vil derefter vise sine evner, dans, sang eller lignende. Alt efter hvilken familie hun kommer fra, kan hun muligvis selv have lov at vælge den hun helst vil have, men det er selvfølgelig stadig forventet at hun ikke gifter sig for meget under sit rang og det kan forekomme, at der er lavet aftaler på forhånd.

I Odriara tilbeder man de samme Guder som i resten af den kendte verden. Derudover har man dog et stort respekt for liv, natur og ånder. Hvis man har en statue af sin forfader, vil man ofte bede til denne også, som en del af den familieorienterede kultur i Odriara.

Højtider og festivaller betyder meget i landet og man fejrer både sæsoner, Zensan og forfædrene på mange forskellige tidspunkter i løbet af året.

[Mithras]

Wufrurg

Wufrurg er et lille, bjergrigt land, der ligger klemt inde mellem fire andre lande og kæmper for sin overlevelse på rimelig konstant basis. Det er arnestedet til en af de ældre kulturer i den kendte verden, men både Gestraria, Hasnea, Blueton og Aglium har spist sig ind på deres områder.

Lige for tiden er deres største stridigheder om de sydlige områder, da havneadgang til Sydhavet er essentielt for deres handelsruter og dermed for en stabil økonomi. Enkedronningen, som selv er født som prinsesse af Wufrurg, har indtil videre brugt al sin politiske indflydelse på at holde Falanie fra at støtte Gestraria militarisk.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Tysk	Tyskland Østrig	Tysk

Denne tekst er skrevet af Dalhoff

Wufrurg er et lille, bjergrigt land, der ligger klemt inde mellem fire andre lande og kæmper for sin overlevelse. Det er arnestedet til en af de ældste kulturer i den kendte verden, men både Gestraria, Hasnea, Blueton og Aglium har spist sig ind på deres områder.

Lige for tiden er deres største stridighed om de sydlige områder, da havneadgang til Sydhavet er essentiel for deres handelsruter og dermed for en stabil økonomi. Enkedronningen af Falanie, som selv er født som prinsesse af Wufrurg, har indtil videre brugt al sin politiske indflydelse på at holde Falanie fra at støtte Gestraria militarisk.

Sproget i Wufrurg kales ‘wufrurgsk’. Man taler ‘wufrurgsk’. Da landet i dag er småt, er der ikke mange dialekter. Tidligere, da landet var større var der grænsedialekter, men efterhånden som Wufrurg har mistet land til både Gestraria, Hasnea, Blueton og Aglium er mange af dialekterne forsvundet og indbyggerne værner om deres sprog.

Wufrurgs kultur er ældgammel og tilrejsende, kan hurtigt mærke de lange aner, når de går rundt i byerne og snakker med lokalbefolkningen. Befolkningen i Wufrurg er stolte over deres kultur og traditioner og hver eneste lille helligdag bliver holdt i hævd.

Wufrurg er kendt for at bygge ting der holder. Da de er omgivet af bjerge er meget bygget af sten. At gå gennem byerne i landet er som at gå gennem fortiden. Wufrurg har også været et af de første lande til at brolægge deres større veje og føre gletsjervand ned fra bjergene.

Troen på det overnaturlige er stærk i Wufrurg. Især er trolde en ting som stort set alle i landet tror på. Selv dem der benægter. Trolde er store grumme væsner, der bor i bjergene, skoven og endda i havet, hvor de æder rejsende, der krydser deres vej. Når det er mørkt kommer troldene ind i byerne og stjæler børns ånder. Man kan beskytte børn ved at hænge en uro med stof fra deres babytøj. Derfor har meget babytøj syet en ekstra lille lap på, som kan klippes af efterhånden som de vokser ud af deres tøj.

Når Wufrurger rejser er det utænkeligt at man ikke har en lille sten med fra hjemegnen. Stenen bringer lykke og sikrer en sikker rejse. Når den rejsende når frem vil stenen eller kornene ofte blive lagt i en skuffe eller andet. Sådan sikrer man lykke i det nye hjem og beskyttelse, hvis man skulle rejse videre. Det bringer ulykke at miste det.

Agerjord er i forvejen sparsomt. Med begrænset adgang til havet kan Wufrurg ikke brødføde sin egen befolkning. Landet har primært levet af ressourcer fra bjergene, som de sælger for fødevarer. I bjergene mines sten og ædelsten. Træerne, der vokser i bjergene, har en ekstra hård kerne, der gør den egnet til at bygge huse. Derfor er de er dybt afhængige af at handle med andre lande. De sælger ud af sten og hårdt træ. Det hårde træ er godt til at bygge huse og andet der skal holde. Sorten vokser stort set kun i Wufrurg.

Kvinderne i Wufrurg har haft meget frihed sammenlignet med kvinder i Falanie. For nogle hundrede år tilbage, var det kvinderne der ejede huset, kvinderne ‘ejede’ børnene og ofte var det også dem der styrede husholdningens økonomi. I dag er folk mere afhængige af hinanden og mændene har det sidste ord udenfor huset.

At kvinder er en del af hæren, som aktive soldater er en ny ting, men efterhånden begyndte hæren at mangle mænd og så måtte kvinderne træde til. I dag skal man være yderst konservativ og gammel, for at have et problem med kvinder, der slås og besidder magtfulde poster.

Wufrurg har aldrig taget stilling til slaveri. Kun omkring egen befolkning, der ikke kan holdes som slaver. Officielt har landet ingen slaver. l praksis er der dog mennesker, der arbejder uden løn eller frihed til at rejse.

I Wufrurg, som i resten af verden, ses magi som en gave fra guderne. Magibrugere dukker op i alt fra højtstående adelige til ydmyge bønder.

[Mithras]

Hasnea

Nord for Falanie, bag Neaune og Zoretes bjerge, starter landet Hasnea, som strækker sig hele vejen op til de ufremkommelige, iskolde egne og verdens ende som landets folk kender den.

Hasnea er befolket af et hårdhudet folkeslag, som lever primært af dyrebrug, men også af minerne dybt nedenunder de mange bjerge, der skiller dem fra de fleste af deres nabolande. Der er ofte grænsestridigheder mellem Hasnea og Falanie med baggrund i røverbander nordfra. Overkongen Roar Den Store leder landet, mens lokal områder delt af interne landegrænser styres mere af en af de fire lokale underkonger.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Oldnordisk	Skandinavien	Nordisk

Teksten er skrevet af KemikalieX og Amarantha. Se visuel inspiration her

Land og Klima

Nord for Falanie, efter Neaune og Zorete, starter landet Hasnea. Det er et land med høje, snedækkede bjerge og langstrakte landskaber med tundra. Landet strækker sig hele vejen op til de ufremkommelige, iskolde egne og verdens ende, som landets folk kender den. Der er ofte grænsestridigheder mellem Hasnea og Falanie med baggrund i røverbander nordfra.

Foruden skov- og dyrebrug, jagt, fiskeri og røvertogter kommer landets primært indtægter fra de miner som løber dybt under deres bjerge. I bjergene mod syd, bliver der minet forskellige metaller. I bjergene mod nord udvinder man den sjældne lilla krystal “Vitra.”

For omtrent hundrede år siden samlede Kong Nýrandr af Fylkirvǫllr landet i et. Han navngav det Hasnea, som betyder “støbt af is”. Indtil da havde landet været delt i fem dele: Fjaragarðr, Fylkirvǫllr, Viðrheimr, Eirheimr og Seggrgarðr, der dengang havde hver sin enerådige konge.

I dag har landet en overkonge ved navn Roar Den Store, der sidder i landets hovedstad Nýrdalr i Fylkirvǫllr. Under ham sidder de 4 lokale underkonger, som hver især leder deres landsdel med samme grænser som før landet blev samlet.
- Havardur af Fjaragarðr
- Bergúlfur af Viðrheimr
- Fránn af Eirheimr
- Njal af Seggrgarðr

Vintrene er lange og for det meste mørke, på nær i de nordligste egne af Hasnea, hvor solen aldrig går ned i vinterhalvåret. Somrene er milde. Ikke varme nok til at sneen på bjergtoppene smelter, men nok til at anemoner pryder skovbunden.

Nationalitetsbetegnelser

Hasnea’s befolkning kaldes for hasneanere og i landet snakkes der hasneansk.

Religion

Religionen i Hasnea er den samme som i Falanie, men med andre navne for guder og ritualer.

• Mithras: Brandr.
• Yphinon: Únna.
• Korae: Ruya
• Mortem: Jairus
• Triatos: Fengrí

Guderne har deres templer i hovedbyen Nýrdalr, men rundt om i landet kan man finde udskårne statuer, der afbilder guderne. Her kan man give dem en ofring. Normalt ofres der fødevarer som æbler, mjød og korn, men ved større begivenheder som begravelser, krigsslag, bryllupper m.m bliver der ofret levende dyr og i helt særlige tilfældet mennesker.

Hvert len har en goði, der er en respekteret plads i Lensherrens råd, som er en spirituel vejleder (M. Goðar. K. Gyðja.) De bliver brugt meget i forbindelse med krig og visdom om fremtiden. Ofte kastes der med knoglestykker med indgraverede runer og tørrede ravnefødder. Dampe fra svampe og urteblandinger bliver også brugt til at fremmane syn der kan have stor betydning.

Kultur

Når overkongen dør går kongetitlen som udgangspunkt videre til hans førstefødte søn, men før han kan krones afholdes der et alting hvor underkongerne har mulighed for tale for eller imod kroningen.
Et alting er et møde der afholdes mellem overkongen og underkongerne i forbindelse med beslutninger, som har stor indvirkning på landet som helhed. 

Både overkonge og underkonger må tage op til 4 hustruer i alt. Den første kone kaldes for hans sjælehustru og er den eneste der må føde ham børn. Ønsker kongen at tage endnu en kone skal sjælehustruen give sin velsignelse, før ægteskabet kan stå.
Det er en god ide at holde sig på god fod med sjælehustruen, hvis man som anden kone skulle være blevet med barn. Det er muligt at holde graviditeten skjult, så det i stedet bliver meddelt at dronningen har født endnu et barn af kongen. Kan man ikke det, vil barnet kort efter fødslen blive ofret til guderne for at bede om tilgivelse eller i værste tilfælde blive skåret ud af morens mave, hvorefter både mor og barn vil blive brændt.

I Hasnea er det normalt for begge køn at sætte deres hår, og for mændenes vedkommende også skæg, i fletninger og snoninger der gerne pyntes med lædersnor, bånd, knogler, perler, rav og metaller. Ens stand afgøre hvilket pryd man fletter og snor ind i håret, mens bønder pynter sig med snøre af forskellige slags og knoglestykker, så pynter de højtstående sig gerne med ferskvandsperler eller glasperler, farvede bånd, poleret rav og fine metaller.

Tatoveringer er velsete og gerne brugt som udsmykning af kroppen og en hyldest til guderne. Både mænd og kvinder af forskellig stand lader sig tatovere.

Kvinderne i Hasnea er respekterede og anses som både stærke og selvstændige. Gifte kvinder har mindst lige så meget, hvis ikke mere, at skulle have sagt end deres ægtefælle og det er ikke uhørt at en kvinde har brugt sin ret til at søge skilsmisse.
Desuden oplæres alle kvinder på lige fod med mændene i våbenbrug, og det er ikke unormalt for ugifte kvinder at drage med ud på togter eller stå med i fronten under krig. Mødre, dronninger og lensfruer bliver dog hjemme for at tage sig af husholdning og andre praktikaliteter.

Udenfor de Hasneanske grænser er hasneanere oftest betegnet som værende primitive. De der har stået stand mod dem på slagmarken kan fortælle om, hvordan nordens mænd og kvinder har dannet en uigennemtrængelig skjoldmur eller hvordan de, hullet af pile, ufortrødent fortsat med at kløvet fjenden. Alligevel har de kun mistet land over de sidste århundreder og det er et accepteret faktum blandt deres naboer, at de ikke er særlig organiserede på den bredere klinge.

Det er ikke uhørt at Hasneanere tager slaver med hjem fra de togter de drog ud på. Som udgangspunkt behandles de udmærket, men det er op til den enkelte lensherre eller konge. Man kan, efter at have sværget troskab til sin herre og taget et hasneansk navn til sig, blive betegnet som værende fri. Med sin herres velsignelse kan man også gifte sig.

Hasneanernes mest frygtede straf kaldes “blodørnen”. Her bliver offerets ribben skåret løs fra rygsøjlen, lungerne trukket ud og bredt til siden som ørnevinger. Straffen er anvendt overfor landets fjender eller forrædere tæt på kronen. De mest almindelige straffe er piske slag, lemlæstelse og offentlig ydmygelse. For dem der har begået personfarlig kriminalitet som voldtægt, mord, mordforsøg m.v. straffes man med et indrids af tegnet for “udstødt” i panden, så alle kan se man ikke længere er velkomment i landet, da man er dømt til at vandre alene i døden. De, der hjælper de udstødte, risikerer at få samme straf.

[Mithras]

Landara

Sydvest for Odriara strækker landet Landara sig øst mod Caibra. Med bjerge dækket af skyer, frodige skove og flade stepper. Landet styres af Kejser Rashmi af Surya, som i mange år har haft fokus på at holde krigen for døren, alt imens hans egen fætter Shekhar af Akash, en grisk hertug med en klemme på Kejseren, afpresser sig til bedre handelsaftaler.

Landara er et rigt land, som er særligt kendt for deres forgyldte bygninger, der har været med til at give tilnavnet Landet af guld. Landets primære indtægtskilder kommer fra salg af krydderier, særligt safran, det kostbare indigopigment og deres te.

Sprog	Inspireret af	Etnisk befolkning
Russisk og farsi	Indien, Nepal, Kirgisistan og Mongoliet	Indisk og kirgisisk

Denne tekst er skrevet af KemikalieX og Amarantha. Se visuel inspiration her

Land og Klima

Langt størstedelen af Landara kan beskrives som frodigt og mildt. Mod vest er skovene tætte og vandfald bruser fra de mange floder der snor sig igennem og videre mod øst, hvor det det grønne løv bliver til åbne sletter hvor den blålilla safran blomster gror. En sjælden gang bevæger sneen sig ind over de bjergrige højder og dækker det nordligste af de åbne stepper.

I omkring midten af landet finder man hovedbyen Barajh, hvor floden Mrinal løber gennem. Længst mod syd ligger havnebyen Pumai. Det er her alle større handelsskibe ligger til, inden det kostbare varer flyttes over på mindre skibe som kan fragte handelsvarer længere ind i Landara.

Nationalitetsbetegnelser

Befolkning: Landaraner
Sprog: Landaransk

Religion

Landara er meget religiøst. De mest dedikerede lever en isoleret tilværelse i store templer i bjergene, som er destinationen når både unge og gamle drager på pilgrimsrejse. Rundt omkring finder man også mindre templer. Her kan der i stilhed tændes velduftende pinde og små kar med duftolie eller drejes på en af mange bedemøller med sammenrullede strimler af bønneformularer indeni.

Fælles for dem, der bor i templerne, er den religiøse kropsmaling, som de påfører sig inden daggry som en hyldest til guderne. Farverne hvid og rød er for alle. Derudover har hver gud sin helt egen farve tildelt. Agni (Mithras): Gul, Jivika (Yphion): Blå, Anisha (Koarae): Grøn, Rajani (Mortem): Sort, Khali (Triatos): Orange

Det er meget almindeligt at male en mindre prik i panden. Oftest bruges den røde farve, men de, der tilbeder en bestemt gud eller ønsker dennes visdom, bruger den guds farve.

Mens det ikke er muligt for kvinder at blive religiøse ledere, kan de blive en af de højt respekterede dødevaskere der tjener i Mortem’s templer. Dødevaskerne har til opgave at klargøre de afdøde. De vasker, vikler og synger for at gøre sjælen klar til den sidste rejse. Det siges at sjæle, der ikke har været gennem en dødevaskers hænder, ikke er i stand til at finde hvile.

Kultur

Så længe det kan dateres tilbage har Landara været et kejserdømme. Under Kejseren sidder et rigsråd, der foruden at bestå af højtstående lensherrer og indflydelsesrige købmænd også huser Kejserinde Minakshi af Surya. Hendes stemme er ikke stor, omend den heller ikke er ubetydelig.

Krigere oplæres i en særlig kampstil, der bruger trykpunkter og kræver stor fleksibiltet. Kvinder kan være krigere, men er det sjældent.

Det er tilladt kvinder at iklæde sig bukser i Landara, men det er de færreste, der gør brug af muligheden. Hovedbeklædning hos de velhavende er for begge køn lige så meget mode, som det er praktisk værn mod elementerne. Mens nogle mænd vælger at bære et religiøst hovedklæde, kan kvinder vælge at lade et tørklæde hænge løst omkring hoved og skuldre uden at dække håret fuldkomment til. Normen ved bryllupper er derimod at kvinder dækker både hoved og ansigt til.

Kropsudsmykninger er normen i Landara, selvom det varierer hvor meget hver person pynter sig. Både mænd og kvinder kan ses anvende kohl på den våde kant mellem øjet og vipperne. Henna bruges af begge køn til at farve hår og skæg, mens det udelukkende er kvinderne der pryder sig med de midlertidige komplekse hennatatoveringer ved helligdage og særlige begivenheder som eks. bryllupper. Det er til gengæld ikke uhørt at enkelte mænd og kvinder får lavet de mere permanente blæktatoveringer, hvad enten det er religiøse passager eller dekorative motiver.

Guld er en stor del af Landara og et statussymbol at bære. Mange har huller i ørene eller næsen, De rigeste lader deres huse dekorere med guld.

Musik er en central del af alle begivenheder, store som små. Det derfor også helt normalt at musik og sang blander sig med gråd under den ceremonielle sidste jordfærd. Særligt lyden af mundharpe, tamburin, trommer og strengeinstrumenter er med til at kendetegne den musikalske lyd i Landara.

På sletterne lever nomadefolket, der har bosat sig runde skindtelte. Telttypen er let nok til nemt at kunne transporteres rundt efter behov, men samtidigt hårdført nok til at kunne stå imod det utaknemmelige klima på steppen. Beklædningen her består primært af skind, pels og tykkere tekstiler som uld. Nomaderne lever for det meste en isoleret tilværelse, hvor de dyrker den eftertragtede safranblomst og avler rovfugle til jagtbrug, som de sælger videre i de større byer.
Selvom nomaderne sjældent er et særligt rigt folkefærd, så er heste en fundamental del af deres liv i sådan en grad at hver familie har deres egen lille folk, som går i arv til de næste generationer. Det er forventeligt at børn af nomader lærer at ride allerede fra treårsalderen.