Flirt uden konsekvenser

[Sarah Merchande]

Sarah kom tit forbi teateret i sin fritid. Denne gang var Nicolaus Itier Købmand kommet til tiden og hun havde snuppet ham under armen for at se stykket sammen. De stod lænet frem over en af balkonerne, fuldt synlige. Hun flirtede skamløst med ham, som så mange gange før. Det føltes ikke anderledes end det plejede, men hun tænkte alligevel lidt over hvordan det var anderledes end med Helias af Tardigy.

Pludselig, midt i en latter over noget Nico sagde, fik hun øje på netop underviseren. De fik øjenkontakt mellem menneskemængden og hun smilede skævt til ham. Mithras, han var virkelig pæn.

[Helias af Tardigy]

Helias morede sig altid i teateret, især når de havde strikket lidt humor med ind i det. Han havde en god plads med udsigt til stykket, og åbenbart også de andre gæster. Det var ironisk nok at han ikke lagde mærke til andre grine, men da Sarahs stemme skar igennem drejede hans hoved sig mod lyden.

Han var udmærket klar over hvem @nico var, og havde normalt intet imod manden, faktisk nærmest det modsatte. Han burde ikke føle en vis stik over at se dem sammen, men ikke desto mindre gjorde han det. Da hans blik mødte Sarahs kunne han ikke få sig selv til at smile til hende. I stedet rejste han sig brat og forlod sin plads og gik ud. - Han ærgrede sig over at han ikke også havde taget en sød pige med.

[Sarah Merchande]

Sarah skulle lige til at løfte hånden og vinke til Helias, men så rejste han sig op og så helt sur ud. Hun så tilbage på Nico, bed ned i underlæben og tog en dyb indånding. "Undskyld, Nico, jeg kommer tilbage lige om lidt," sagde hun, før hun skyndte sig ud og ned. Helias var heldigvis på en højere balkon end hun, så hun nåede udgangen inden han gjorde og stod der lige foran ham, da han kom derhen.

Hun hævede et bryn. Der var ingen andre mennesker i svalegangen.

[Helias af Tardigy]

Helias stoppede op. Han havde ikke regnet med at se hende, og slet ikke han hun havde været hurtigere end ham. Hans vejrtrækning var rolig selvom hans hjerte slog vildt og hårdt afsted. Han havde på en og samme tid lyst til at kysse hende, men også bare og gå. Hun var der jo også med en anden.

"Godaften Sarah" svarede han roligt og bøjede hovedet en smule. Han fortrak ikke en mine, og kunne lige i et split sekund ligne sin bror Christofle af Tardigy i hovedet med hans stive folder og trætte blik.

[Sarah Merchande]

Sarah rynkede panden over hans udtryk. Gnaven. Hun havde ingen ret til at afkræve en forklaring, men det gjorde hun alligevel. Han lignede en med mavepine.

"Godaften, Tardigy," svarede hun, uden hans formelle tiltale. Hun stod stadig i døråbningen.

"Hvor skal du hen...?"

[Helias af Tardigy]

Helias forsøgte at holde sig i skindet. For han havde også lyst til både at kysse hende; hårdt, og kræve en forklaring. Det sidste kæmpede han med, og Sarah kom ham i mellem tiden i forkøbet.

Han rettede hende ikke; de var ude og det lå så langt fra hans natur at selv ikke da ville han kræve korrekt tiltale. Han var trods næsten født ind i den forkerte stand.

"Jeg skal videre, jeg har en anden aftale" svarede han ganske roligt.

[Sarah Merchande]

Sarah rynkede panden dybt over Helias' svar, som ikke lød det mindste troværdigt. Hun krydsede armene over hinanden og lænede sig imod dørkarmen. Blikket gled mellem hans øjne og hun kneb sine egne lidt sammen.

"Midt i et teaterstykke, som du virkede til at forlade, det sekund vi fik øjenkontakt?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Det virker bare underligt, Tardigy. Hvad skal du?"

[Helias af Tardigy]

"Ja" svarede han prompte. Han behøvede i grunden ikke og forklare sig, og kunne blot møve sig forbi hende og komme afsted. Men han gjorde det ikke.

"Jeg blev pludselig mindet om at jeg har en særdeles god aftale med en køn rødhåret pige fra en af de nordlæggende gårde" svarede han og sendte hende et roligt smil.

[Sarah Merchande]

Sarah havde det lidt som om han lige havde givet hende en kindhest og blinkede en enkelt gang, langsomt. Hun spændte lidt i kæben, men selvom hun mærkede en stærk trang til at gengælde handlingen helt fysisk, så klemte hun i stedet hårdt om karmen og fik holdt det nede. Han gjorde det med vilje. Hun kunne mærke, at han gjorde det med vilje.

"Og det blev du pludselig mindet om, fordi du så at jeg havde det sjovt med Nicolaus Itier Købmand?" Hun hævede et bryn. Havde hun ikke ret? Hun var temmelig sikker på at hun havde helt ret. "Modent," tilføjede hun tørt. "Jeg troede du var den ældste i det her..."

[Helias af Tardigy]

De burde droppe det med det samme. Men Helias ville ikke give sig. De grønne grønne gnistrede let, morede han sig lidt over det? Han syntes hun var lidt sød og syntes næsten at kunne ane en lille rynke ned over hendes næseryg.

"I så ud til at hygge jer, hvilket mindede mig om min stående aftale" svarede Helias roligt og kunne sagtens spinde historien videre, hvis det blev nødvendigt.

"Dine ord. Ikke mine" svarede han ganske roligt, uden at af eller bekræfte det.

[Sarah Merchande]

Sarah himlede med øjnene over Helias' idiotiske løgn, som hun var ret sikker på at det var. Hun havde selvfølgelig intet bevis og hvis hun bare talte videre, kunne hun ende med at lyde som om det var hende, der var den skinsyge.

Hun valgte en lidt mere fysisk reaktion og rakte ud for at tage fat i hans tunika og trådte helt tæt på ham, så de var centimeter fra hinanden. Så kyssede hun ham, slet og ret. Der kunne komme andre, men lige nu var der ingen og han var dum.

[Helias af Tardigy]

Det var en kamp uden lige. Helias ville ikke give efter, og det virkede ikke til at Sarah havde nogen planer om at tale over sig. Han frygtede hvad der ville ske, og han kunne slet ikke overskue at skulle tage stilling til dén del af sit liv. - Hvorfor lod hun ham ikke bare gå?

Han havde håbet på at hun ville gøre det. Men hun var så uforudsigelig, at det lige så vel kunne have været en lussing. Armene lagde sig omkring hende og han kyssede hende hårdt tilbage.

[Sarah Merchande]

Sarah slap en dæmpet lyd, da Helias besvarede hendes voldsomhed med det samme. Hun trak ham med sig væk fra døråbningen og i det mindste ind i et lidt mere skjult hjørne af gangen, hvor de kunne få luft for deres frustration uden at der pludselig var en anden, der væltede ind i dem.

Det varede lidt tid, før hun trak sig væk, ganske stakåndet og med mørke øjne. Hun tog en dyb, skælvende indånding.

"Fortæl mig nu sandheden, Tardigy," krævede hun lavmælt. "Du var jaloux."

[Helias af Tardigy]

Helias vejrtrækning var hakkende, og han mærkede tydeligt hvordan hans hjerte sad næsten oppe i halsen på ham. Han mumlede let og havde ikke lyst til at svare lige med det samme.

Han løftede sin hånd og lod sine fingre stryge en mørk lok om bag hendes øre. "Det var du også" svarede han let, uden helt at besvare hendes spørgsmål.

[Sarah Merchande]

Han bekræftede hendes antagelse, selvom han gjorde det inddirekte. Sarah accepterede det som svar og nappede i hans underlæbe. Hendes fingre var dybt inde i røde krøller og hun kunne mærke hans varme krop mod hendes og deres begges, hurtige hjerteslag.

"Det ville jeg måske være, hvis jeg ikke havde gennemskuet dig," mumlede hun drillende. "Men vi har ikke givet hinanden nogen løfter. Ville du gerne have at vi gjorde det...?"