Flirt uden konsekvenser

[Helias af Tardigy]

Han var helt tør i halsen, og hans hyppige hjerteslag samt hans hakkende vejrtrækning indikerede alt for meget hvor opslugt af hende han var. Han fnøs let mod hendes læber, og trykkede et par dybe kys mod dem før panden hvilede mod hendes.

"Måske.." mumlede han let. "Jeg ved bare at jeg åbenbart ikke gider se dig med andre" Det var vel svar nok, men han kunne ikke få tungen på gled og reelt indrømme det helt.

[Sarah Merchande]

Sarah tog en dyb indånding og smilede svagt. Hun krummede fingrene lidt hårdt i hans røde krøller et øjeblik, før hun løsnede grebet. "Så må du heller ikke se andre," mumlede hun bestemt.

"Hvis jeg ikke skal se andre, så skal du heller ikke." Hun strøg fingrene over hans hals.

[Helias af Tardigy]

Helias løftede sin hånd og strøg den over Sarahs kind. "Jeg vil heller ikke se andre end dig" svarede han let og sank en enkel gang.

"Jeg begære kun dig" hviskede han og kyssede hende igen, nu mere insisterende end før.

[Sarah Merchande]

Helias' ord fik det til at suge lidt i Sarahs mellemgulv. Hun krummede fingrene i krøllerne igen og svajede lidt ind mod ham. Ærlig talt kunne hun næsten se sig selv trykket op mod væggen lige her for at besegle det, men risikoen var alligevel for stor.

Hun trak sig langsomt lidt væk fra ham og tog en skælvende indånding. "Jeg må hellere gå op til Nico," mumlede hun. "Han er en ven." Hun strejfede hans læber. "Mød mig efter stykket? Jeg har noget jeg vil vise dig."

[Helias af Tardigy]

Helias vejrtrækning var kradsende og skælvende. Det var meget at erkende, og ikke uden risiko. Han ignorerede dog udsigten til ballade og i stedet satte han pris på at Sarah ville være hans; om end andre ikke ville vide det.

Han så ikke særlig tilfreds ud over hendes konstatering, men blødte lidt op og sludrene sank en smule da hun kyssede ham. "Mmmh.. Det er nok bedst hvis vi mødes på Universitetet" mumlede han let.

[Sarah Merchande]

Sarah kunne se hans humør og kyssede ham igen flygtigt. "Han er en ven, forsikrede hun og mente det. Bevares, Nicolaus Itier Købmand var en ven hun havde delt seng med en del gange. Det måtte hun sætte på pause.

Hun nappede ham let i siden og mumlede at hun ville finde ham på hans værelse.

Og det var præcis der hun gik hen efter forestillingen. Til Helias' værelse, hvor hun sneg sig ind uden at banke på og skyndte sig at lukke døren til.

[Helias af Tardigy]

Selvom hun bekræftede ham i noget han allerede vidste, så kunne han alligevel ikke ignorere den prikkende følelse i brystet. Helias endte også med at gå tilbage til forestillingen, hvilket han lige så godt kunne nyde nu de havde fået dét på plads.

Selvom han godt vidste at Sarah ingen længe ville komme forbi og tage alt hans opmærksomhed havde han alligevel kastet sig over en af sine planter som han sad nænsomt og studerede for bladlus og skadede blomsterskud.

[Sarah Merchande]

Sarah lænede sig mod døren og betragtede Helias derovre fra med et dovent smil om læberne. Han var en gigantisk nørd og hun var svag for det.

"Så... Vil du hellere pille ved den der plante eller ved mig...?"

[Helias af Tardigy]

"Er det et retorisk spørgsmål?" spurgte Helias og drejede halvt hovedet for at sende hende et skævt smil før han hurtigt vendte tilbage til sin plante og drejede den så den stod perfekt i skæret fra den tidlige måne der allerede var ved at vise sig.

"Jeg er her nu" svarede han i et let grin og drejede rundt på skamlen.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede skævt og himlede med øjnene af Helias. "Næh, jeg mente det faktisk," konstaterede hun og stoppede op lige foran ham. "Du kunne sagtens være så opslugt af en plante at du ikke havde tid. Så måtte jeg jo ganske skuffet gå igen."

Hun tog en dyb indånding. "Måske Nico stadig var i byen..."

[Helias af Tardigy]

"Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af en plante der kunne tage min opmærksomhed væk fra dig" bemærkede Helias ganske smørret. Han skulle til at rejse sig og omfavne hende da den næste sætning lød, som kun fik ham til at rynke på brynene.

"Måske. Du kan jo prøve og se efter" svarede han i stedet. Langsomt kom han på benene og begyndte at løsne sit bælte som han lod dumpe til jorden. Tunikaen røg hurtigt over hovedet og fik de røde krøller til at stritte.

[Sarah Merchande]

Sarah trykkede læberne sammen og fulgte Helias' afklædning med et vågent blik. Bæltet, der faldt på gulvet, fik det til at gibbe let i hende af fryd og hun løsnede selv den hvide kåbe og lagde den over hans kiste.

"Det her er et langt bedre syn," konstaterede hun og vippede sin hånd i retning af ham. Hun bed lidt ned i sin underlæbe med fortænderne. "Du er så flot..."

[Helias af Tardigy]

Helias betragtede Sarah med et par mørke funklende øjne som de i takt frigjorde dem af deres tøj. Rummet var ikke varmt, og da først han var fuldkommen afklædt gik han hen til hende og lod sin hånd finde hendes så han kunne trække hende ind i en omfavnelse.

Begge hænder lagde sig fast om hendes balder, og ved følelsen kunne han ikke skjule det skæve smil der sitrede. "Tak" svarede han nonchalant og vrikkede let med de rødlige bryn. "Flottere end Nico?" spurgte han og begyndte at sprede små kys ned over hendes hals.

[Sarah Merchande]

Sarah satte selv farten lidt op, fik trukket tøjet helt af og mødte Helias med den frie hånd mod hans brystkasse. Da hans anden slap hendes, gled hendes over hans nakke og lagde sig lidt der med en lille lyd over hans varme hænder mod hendes bagdel. Hun tog en dyb, let skælvende indånding, da han kyssede hende på halsen og tiltede hovedet lidt til den ene side.

"Mmm," brummede hun, fordi det var det eneste rigtige svar i situationen. Hun vidste ikke hvem af de to hun objektivt synes var pænest. Til gengæld vidste hun godt hvem hun var mest opslugt af lige nu.

"Den flotteste og den bedste til at få mig til at sige lyde," mumlede hun. "Hvad er jeg den bedste til...?" Hun strøg fingrene gennem hans krøller.

[Helias af Tardigy]

Helias smilte over hendes bekræftelse. Heldigvis lignede Nicolaus Itier Købmand og Helias ikke hinanden, så selvom de begge var flotte mænd kunne man ikke drage samligning imellem dem; og i sidste ende var det ligegyldigt. Sarah havde valgt ham. Han lod tungen kærtegne den sarte hud før han trak hovedet væk og igen kunne se hende i øjnene.

"Til at tænde en vild ild i mig" hviskede han og ramte hendes læber med sine i et krævende og hårdt kys. Hænderne klemte om hendes balder og han trykkede sin krop tættere mod hendes.

".. Du er også den bedste til at ride mig.. Så dine smukke bryster hopper" mumlede han opslugt ved tanken.