Jeg vil lette dine byrder gennem tider, mod strømmen

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta snøftede lidt ind og græd næsten i kysset. Det var vist ikke det man mente med våde kys. Hun lukkede øjnene og beholdt dem lukkede lidt efter Benjamin trak sig væk. Så tvang hun dem langsomt op igen.

"Nej," svarede hun lavt. "Nej det skulle du ikke. Så hvis jeg ikke danser med andre, så lover du mig at du ikke gør sådan igen? Så må du gerne sove her."

[Bénjamin af Bonville]

Kysset var blidt, og Benjamin trak langsomt hovedet tilbage så han igen kunne se på hende. Langsomt strøg han sine tommelfinger over hendes fugtige kinder. Han var frustreret over at gøre hende så ked af det.

"Jeg skal nok.." Han trak vejret dybt ind. "Jeg lover det"

[Jacquetta af Bonville]

Et svagt smil besvarede løftet. Jacquetta havde ikke glemt, men tilgivet. Hun løftede sin ene hånd og fandt Benjamins.

"Jeg kan ikke lide at du skal være min sygeplejer," mumlede hun. "Kan vi ikke finde en måde hvor det ikke er dit job? Det må være hårdt."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte vagt. "Det kan jeg heller ikke, jeg vil hellere bare være din husbond" svarede han og rejste sig fra sengen for i stedet at kravle hen over den at han kunne lægge en arm om hende.

"Jo, jeg ser på det i morgen" svarede han og lænede sig mod hende for at kysse hende på håret.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta lænede sig ind til Benjamin. Hun lukkede øjnene og lod hans nærhed berolige hende i stedet for at skræmme hende.

Han havde været skidt ved hende, men nu havde han jo sagt undskyld for alting. Da hun faldt i søvn, var der et svagt smil på hendes læber.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin lagde en arm om hende, og let trak han hende blidt ind til sig. Det var så vigtigt at han fik hendes tillid tilbage. Så måtte han beherske sig.

Da hun var faldt i søvn, hjalp han hende ned at ligge. Bakken blev fjernet og han fik sig vasket og klædt af og lagde sig så ved siden af hende.

Afsluttet