De smukke unge mennesker

[Liam af Tource]

Liam nikkede en enkelt gang og smilede antydningsvist til Johanot, hvorefter han drak lidt mere af den stærke væske fra flasken.
"Det skal jeg nok." Sagde han og gengældte vennens smil.
"Vi må snart tage ud og jage igen sammen." Bemærkede han og løftede sine øjenbryn, mens han slog med hovedet for at få en lok af det sorte halvlange hår væk fra sit ansigt.

[Johanot af Vigny]

Johanot var naturligvis ikke venner med nogen uden selv at få noget ud af det, men det kunne på alle måder godt betale sig for ham at være venner med Liam af Tource. Derfor smilede han også nu og tog en dyb indånding, før han nikkede. "Naturligvis. Det bliver snart forår. Så er der fasanjagt. Det skal blive godt at komme ud i det varmere vejr. Inviterer du til Tource...?"

Han kunne nok godt lokke Elasabenne af Falanie med på en tur til Tource og ellers var det ikke svært at rejse derhen alene. Han havde dog et personligt problem med at lade sin hustru være for sig selv i for lang tid. Hun skulle ikke igen fristes over evne til at bryde deres aftaler.

[Liam af Tource]

"Det er da det jeg gør." Sagde han, begejstret over vennens idé. Det ville være rart at få besøg i Tource af sin ven. Han så frem til det allerede.
"Nå, det ser ud til, at min fætter vil snakke med mig. Men jeg glemmer ikke jagten." Sagde han og løftede sin hånd flygtigt og lagde den på Johanots skulder, inden han skubbede sig selv væk fra der hvor han havde stået og gik hen for at snakke med sin fætter, der havde lavet en gestus der virkede som om at det var vigtigt at de skulle tale.

Afsluttet