Let's talk about (S), baby

[Jacquetta af Bonville]

Christofle af Tardigy & Helias af Tardigy

Mørket var faldet på, skodderne var lukket til og de eneste lyskilder i rummet var ildstedet og det enlige bivokslys, der spredte en behagelig duft i rummet og udstrålede hvor velhavende familien var, hvis ikke de to tjenere, der var ved at rydde af efter middagen, viste det tydeligt nok. Da de havde taget det sidste, skulle en af dem til at spørge, om der var noget mere de kunne gøre, men den ældste bror bad dem forlade stuen inden de nåede så langt. Der var stadig vin i de tre glas, omend det i Jacquettas var fortyndet. Dørene blev lukket, da den sidste tjener gik, med et enkelt, nysgerrigt blik tilbage.

Så var de alene. Jacquetta vidste ikke hvorfor. Hun vidste heller ikke hvorfor Helias spiste med præcis denne dag eller hvorfor brødrene havde udvekslet diverse blikke i løbet af aftenen, men hun havde på fornemmelsen, at hun var ved at finde ud af det. Hun løftede sit bæger med fortyndet vin og drak en forsigtig tår, før hun så lidt imellem dem og ventede på hvem der mon ville lægge ud.

[Helias af Tardigy]

Helias skubbede let stolen ud så han bedre kunne læne sig tilbage. Armene blev løftet let og en hånd gled over hans ansigt. Tilpas sukkede han før blikket gled fra Christofle og derefter Jacquetta. Et smil sitrede faretruende i den ene side da han i en bevægelse var ved at stikke sin hånd ned i en pose han havde stående ved stolen.

Men ét blik fra Christofle gjorde at han trak den til sig igen. I stedet klarede han halsen en smule. "Hvordan går bryllypsforberedelserne, lillesøster?" spurgte han.

[Christofle af Tardigy]

Der blev tavst i stuen i det øjeblik tjeneren havde lukket døren bag sig. Jacquettas uforstående og lidt skeptiske blik fangede Christofle i at forsøge at sende et diskret indikerende blik til broderen. Han rettede det hurtigt tilbage mod hende, med sin klassiske neutrale, stoiske mine. En rumsteren fra Helias' stol var den eneste lyd der brød det ellers tavse selskab... efterfulgt af en poses skramlen, og Christofles blik blev pludseligt meget stramt og svært irettesættende og for at understrege sin misbilligelse brummede han et dybt, faretruende; "Helias..".

Skuldrene kunne falde igen, da Helias fortrød sin intention og istedet henvendte sig til lillesøsteren. Christofle tavs for nu, for at lade Jacquetta fortælle.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta vidste ikke hvad der foregik mellem de to storebrødre, men det var helt tydeligt at noget foregik. Hendes blik fangede en bevægelse ved en pose Helias havde slæbt med, før Christofle brummede hans navn og der blev skiftet modus. Hun klemte øjnene lidt sammen, men glattede ansigtet ud, da opmærksomheden helt tydeligt rettede sig mod hende. Hun sank en klump.

"De går fint. Der er ikke meget at forberede. Det er jo et lille bryllup med under tyve gæster." Selv hendes forældre kom ikke engang, hvilket vist fint understregede hvor lille betydning det havde for det resterende samfund, at Bonvilles anden søn blev gift med den skrøbelige lillesøster af Tardigy. "Jeg vil ikke kede jer med detaljer om min kjole eller Mithraspræsten, som Benjamin insisterer på."

Hun selv synes at Broder Adael Støber var ekstremt intimiderende og brød sig instinktivt ikke det mindste om ham, men det var ikke en kamp hun ville kæmpe. Hun fornemmede heller ikke, at hun ville komme til at vinde den.

[Helias af Tardigy]

Han kunne godt have ignoreret og trættet træstykket op alligevel. Selvom han ikke ville ud med hvem der havde givet ham det; han havde lovet at holde tæt. Måske fik han slet ikke brug for det; og ellers ville han bare drille Christofle med den senere.

"Selv med under tyve mennesker, er der vel forberedelser. Har du som bruden ikke haft ønsker til hvordan det skal se ud?" spurgte han, oprigtigt interesseret i hvordan det hele foregik. Han blinkede et par gange. "Insistere ligefrem?"

[Christofle af Tardigy]

Christofle nøjedes med at hæve et bryn. Det var ikke fordi han havde en synderlig interesse i brudekjoler og blomsterpynt, men søsterens glæde betød meget for ham, så han lagde gerne øre til alle de feminint romantiske forestillinger hun kunne have gjort sig om det forestående bryllup - trods alt, havde hans accept og ord lagt ind for Benjamin, udelukkende beroet på hendes lykke i forenelsen. Han undrede sig måske lidt over den manglende entusiasme, men var heller ikke sikker på at den ikke var der, når brødrene ikke lyttede. "Ønskede du en Yphionspræstinde istedet?" Spurgte han, som et tilstødende spørgsmål til Helias'.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta slog blikket ned over de to brødres interesse i emnet og trykkede læberne lidt sammen. Hun ville ikke tale dårligt om Benjamin. Selvom hun havde fået valget om hvorvidt hun ville gifte sig med ham, så var det ikke et helt ægte, åbent valg. Hun var 22. Medmindre hun ville ende sit liv som børnepasser til de børn Christofle ville få i fremtiden, så var det nu. Hun klarede halsen lidt.

"Benjamin har en meget nær relation til en nyere præst, der er kommet til byen. Han ønskede sig, at det specifikt skal være ham, der står for vielsen. Mener I, at jeg skulle sige min kommende mand imod?"

[Helias af Tardigy]

Helias rystede hurtigt på hovedet. "Naturligvis ikke kæreste søster. Hvis Benjamin er så glad for denne præst, må det være sådan" Sagde han og sendte hende et opmuntrende smil. Hun virkede dog ikke til at være fuldkommen glad over alliancen og det ægteskab der ventede hende. Men dét turde han ikke spørge om.

"Ceremonien er jo heldigvis kun en lille del af dagen.. Jeg er langt mere interesseret i at kende til din viden inden for det der skal ske senere" bemærkede han i et let smil. Han kunne ikke sende sin søster ind i et nyt liv, og så at hun var fuldkommen uvidende om sine pligter som hustru.

Ikke at Helias' egen viden var stor; men han havde prøvet det. Han skævede til sin bror og vidste ikke helt hvor meget hjælp der var at hente.

[Christofle af Tardigy]

Christofle nøjedes med at læne sig tilbage i stolen, lidt eftertænksomt. Reflekterende over hendes ord, men besluttede med sig selv at tage den snak med hende en af de følgende dage.

Som Helias begyndte at spore emnet an, og dernæst sendte ham et blik. Rankede han sig lidt og lukkede et uhørbart suk ud. "Dine pligter som hustru." Specificerede han lidt anstrengt. "Jeg ved ikke om du allerede har talt med Aeschine om det?" Spurgte han, og omtalte altid forældrene ved navn eller titel - formelt, som han plejede.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var klar til at argumentere for hvorfor Benjamin havde ret til at bestemme. Ikke fordi hun nødvendigvis troede dybfølt på det, men fordi hendes brødre i hvert fald ikke skulle blandes ind i det. Så, uventet, skiftede Helias emne og det blev pludselig fuldstændig klart hvad der var grunden til at de sad der og at tjenestefolkene skulle gå. Varmen steg brat i hendes kinder og hun så rædselsslagen fra den ene til den anden storebror. Hun satte vinbægeret fra sig og tog en meget dyb indånding, for ikke at glide ned i stolen og under bordet i den dybeste forlegenhed.

"Nej," indrømmede hun meget modvilligt, selvom hun hellere havde løjet blankt for at undgå situationen. Hun var desværre en elendig løgner. "Det virkede ikke som en nødvendig samtale at have. Vi troede jo aldrig at jeg skulle giftes," mumlede hun.

[Helias af Tardigy]

Nok kunne Helias få røde øre over direkte kvinder. Men når man var sammen med sin familie var den røde farve væk, og et gnistrende blik var i stedet at finde i de grønne øjne. Han havde altid moret sig over Christofle stoiske holdning og nød at prikke til ham. Jacquetta var sød og naiv, og han havde ikke været efter hende på samme måde. Men når hun sad der med sin naive uvidenhed og at han vidste hvad der gemte sig i den lille sæk på gulvet, var det næsten for godt til at være sandt.

"Men nu skal vi altså have den." sagde han let. "Du ved vel at det er en god ting, ikke?"

[Christofle af Tardigy]

Han så lidt fra den ene til den anden og lænede sig så lidt mod bordet, men albuerne i pladen og hænderne foldet foran sig. Han kunne ikke tage sig af Jacquettas åbenlyse forlegenhed, selvom den var tydelig. De skyldte hende vel at informere hende, nu hvor deres mor ikke havde taget det ansvar. Selvom det for Christofle var lidt en svær byld at få hul på. Det var ikke emnet.. det var formuleringen af emnet.

Han var enig i Helias' sagte ord, uden at give udtryk for det. Det var en god ting. Det var jo hvad der frembragte arvinger. ".. og nødvendig. For at sikre en eventuel arvefølge." Pointerede han tilføjende, velvidende at det ikke var lensarvingen hun tog til ægte, og sandsynligheden for at hendes sygdom sikkert satte en stopper for børn. Men Christofle var ikke den til at knuse hvad end hun måtte have af spirende håb.

Christofle døjede lidt med ordvendinger inde i hovedet et øjeblik. Han var tydeligvis for alt for beleven til at bare fortælle det direkte. "På din bryllupsnat." Startede han ud. Meget opmærksom på hvilke ord der forlod ham. "Vil det være forventet at du og din husbond, vil.. ligge med hinanden." Lød det pædagogisk forklarende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta nærede intet håb om børn. Helbrederne havde forbudt hende så meget som at forsøge, hvilket var grunden til, at hun var blevet udstyret med en amulet, der hang om halsen på hende, selvom hendes familie bestemt forventede af hende, tydeligvis, at hun var urørt før sin bryllupsnat. Helt urørt var hun godt nok ikke, men hun havde ikke den fjerneste plan om at fortælle sine brødre om hvad hun og Benjamin havde lavet sammen i Bonville.

Hun sad blot, helt stille, og stirrede ned i bordpladen, imens først Helias og senere Christofle tog ordet. Hun løftede det kun langsomt for at se på sin ældste bror.

"Ja," svarede hun roligt, selvom hun hadede alting ved denne påtvungne, pinlige samtale. Hun var, selvom hun var naiv og havde levet beskyttet, toogtyve år gammel og ikke helt dum. "Jeg kender mine pligter, Christofle, Helias..." Hun vendte blikket mod den anden bror, som tydeligvis nød det hele lidt for meget. "Benjamin forventer ingen børn af mig. Han har ikke lyst til at... Miste mig," fik hun lidt stift frem, fordi hun selv hadede at hun var så svagelig, at det ville være den næsten sikre konsekvens. "Men jeg ved godt hvad der skal ske på bryllupsnatten. Vil jeg tro."

[Helias af Tardigy]

Samtalen var nødvendigt, og ikke om den skulle ende ud i at være pinlig og akavet. Helias gjorde i hvert fald sit for at krydre det en smule. Han nikkede let.

"Men bare fordi det er pligter skal den ikke være sur." Lød det roligt fra ham, men nikkede som Jacquetta fortsatte. Han var glad for at denne Bénjamin af Bonville vidste hvad han gik indtil, men han havde ikke regnet med andet efter at Christofle havde talt med ham. Selvom også han havde sin søster velbefindende på sinde.

"Det er lige så meget for dig, som det er for ham.." Han klarede halsen en smule. "Det.. Det kan jo godt gøre lidt ondt" Ikke at Helias overhovedet vidste hvilken smerte eller spænding det gav i kvindernes underliv. Men han havde sat sig en del ind i det da det gik op for ham at deres mor ikke mente det nogensinde havde været nødvendigt at tale med sin eneste datter om det.

[Christofle af Tardigy]

Christofle rynkede brynene lidt ved søsterens svar og så så lidt skeptisk på hende. "Hvor har du den viden fra?" spurgte han, fuldstændig uden omtanke for at kvinder også kunne tale sammen om disse emner. I hans optik var de for dydige, komtesserne. Derfor måtte det jo kun være gifte kvinder og nattens kvinder der ville vide præcist hvad det ville sige at ligge med nogen? Hans blik blev lidt hårdt, som netop disse tanker gled reflekterende rundt i hans hoved. Var hans søster løsagtig? Respekten for hende ville lide hårdt under dette, såfremt det var sandfærdigt.

Han hørte faktisk ikke rigtigt hvad Helias sagde, førend han benævnte at det kunne være smertefuld. Dá drejede han hovedet og så lidt underfundigt på ham.