Imellem potter og planter

[Helias af Tardigy]

Universitet | Drivhuset.
Starten af Februar | Overskyet.
Åben tråd.

---

Helias havde kun haft undervisning i de første timer af dagen. Da havde solen stået på himlen, og havde vist nok smilet en smule til ham. Nu var det hen på eftermiddagen og skyerne havde trukket sig for, og lyden af rumlen kunne kun betyde at det snart ville begynde at regne. Det var kun en god ting, for så fik planterne vand. 

Han sad midt i det store drivhus hvor planter og urter lystigt tog for sig af vækst. Spredt rundt om ham var halvfyldte og tomme potter med jord. Det rødbrune hår strittede let i sine små krøl ud til alle sider, da han op til flere gange i frustration havde kørt hånden igennem. Læberne blev presset let mod hinanden som han noterede oplysninger om den blå blomst med de gule detaljer på det yderste af bladet. Det var en sart lille plante og den mindste rystelse ville få dens dyrebare pollen til at eksplodere.

Pergamentet blev lagt til side, og Helias samlede blomsten op med let hånd og forsøgte nu uden at ryste at sætte den ned i potten der stod mellem hans ben.

[Sarah Merchande]

Sarah var ikke nogen god elev i Helias' timer. Hun kunne ikke koncentrere sig om almen meditation og havde haft svært ved det alle sine tre år på universitetet. Det var ikke hans skyld. Hun følte derfor en tung sky svæve over sig og da hun havde åbent skema den samme eftermiddag, lagde hun vejen forbi drivhuset, hvor hun vidste hun kunne finde ham.

Hænderne var samlet bag ryggen, for at holde dem fra at pille ved noget, som hun nærmede sig hans skikkelse og klarede halsen i let utålmodighed med situationen. "Gois Tardigy?"

[Helias af Tardigy]

Helias hørte godt at der kom nogen. Han så ikke mod hende imens han langsomt og blidt plantede blomsten i potten. "Goddag Sarah!" lød det muntert fra ham imens han kom på benene og fik sig rejst fra stengulvet. Let fik han børstet jorden af sine knæ og hænder.

"Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han let og lagde hovedet en anelse på sned som de grønne øjne søgte hendes blik.

[Sarah Merchande]

Sarah så ind i underviserens øjne, som var i næsten samme højde som hendes egne. Måske en tomme længere nede. Hun havde dog intet problem med at respektere ham som autoritet, uanset at han så virkelig nuttet ud. Han havde endda lidt jord i ansigtet. Det fikserede hendes blik sig på.

"Jeg vil gerne sige undskyld for undervisningen i dag. Mig - i undervisningen. De skal måske nok øve Dem lidt på at skælde ud, men det sagt, så var det ene og alene min fejl. Jeg var ikke fokuseret. Jeg synes meditation er det kedeligste i hele verden, men det er ikke Deres skyld, skal De bare vide. De er en god underviser."

[Helias af Tardigy]

Helias strøg en flygtig hånd gennem manken af hår, som ikke gjorde nogen underværker for frisuren der tidligt på dagen ellers havde set ganske pæn og nydelig ud. Hans øjne var undersøgende og fulde af liv. Han blev altid glad for at se Sarah, selvom hun ikke var noget pragteksemplar af en elev. Det gik han nu heller ikke op i, men ønskede blot at han med tiden kunne lære hende og mestre meditationens kunst.

Han blinkede let. En smule forundret over undskyldningen. Hun havde meget på hjertet. "Nah, det der med at skælde ud. Hvad skulle du kunne bruge det til? Ikke hjælpe dig i hvert fald" svarede han og slog let ud med hænderne, som skød han det mentale billede væk.

Han drejede sig let for at samle de plantede potter op fra gulvet. "Vi er også mange til stede, og du bliver jo let distraheret" svarede han og vendte let hovedet til den ene side for at sende hende et smil.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede varmt over svaret og fulgte ham med blikket, som han samlede planter op. "Her, lad mig hjælpe," skyndte hun sig at sige og samlede to krukker op. "Hvor skal de hen?"

Hun kunne godt lide Helias af Tardigy, selvom hun sjældent fik meget ud af hans undervisning. Hvor han selv virkede som en, der var meget praktisk anlagt, var hans undervisning altid meget stillesiddende.

"Jeg ville ønske jeg brød mig bedre om Deres undervisning," konstaterede hun, hudløst ærligt. "For De er meget venlig. Og helt klart den flotteste Gois vi har."

[Helias af Tardigy]

Helias havde taget en alt for stor krukke op, og kunne knapt nok få den balanceret den. "Ergh.." mumlede han let før han blev næsten helt rød i hovedet af det. Læberne blev presset sammen og han fik til sidst skubbet den ind på bordet.

"De skal bare.." Han brustede let ud og så først på planterne de potten og derefter rundt i drivhuset. "De skal derover" Han pegede mod en halvtom plads hvor der stod to andre røde blomster der lige om lidt ville sprede sine kronblade ud. "ved Antirrhinumerne"

Ørerne blev røde og hen over de små fregner på næsen kunne man se rødmen danse hen over den blege hud. Han klarede halsen lidt. "Hvad er det ved undervisningen der genere dig?" spurgte han let imens han satte et par tomme potter til side.

[Sarah Merchande]

Sarah var næsten ved at le over hans røde ansigt, men holdt det inde. Hun satte potterne hen hvor han indikerede og drejede sig mod ham igen.

"Åh. De skal ikke forstå det som om De ikke gør hvad De kan. Jeg har bare aldrig kunnet sidde helt stille og fokusere på en lyd eller forestille mig at mine tæer gror i et med græsset. Jeg tror alle de andre synes det er rigtig fint. Jeg kommer bare til at sidde og dagdrømme. Det hjælper ikke at underviseren så er så pæn at se på."

[Helias af Tardigy]

Det var nok for at vise sig fra sin bedste side at Helias havde forsøgt sig med krukken. Han var ikke ligefrem muskuløs, men af en eller anden grund havde han fået ind at det var dét pigerne ville have; at det var det Sarah ville have.

"Jeg har nu aldrig haft en elev jeg ikke kunne hjælpe, nogen gange hjælper det hvis det foregår mere privat" svarede han sandfærdigt. Kinderne var stadig røde af varme selvom han forsøgte at få det til at holde op.

"Hvad tænker du så på, hvis ikke på græsset?" spurgte han og måtte vende sig om da hendes sidste ord lød for i stedet at lede sin opmærksomhed over de løse frø der endnu ikke var blevet sorteret.

[Sarah Merchande]

Sarah lænede sig imod en solid træplade med flere planter stående på sig og betragtede nakken på den flotte underviser. Hun vidste hvad Lynon Marchande ville sige, hvis hun kunne høre samtalen, men storesøsteren var heldigvis ikke i nærheden lige nu og Sarah var i et sønderrivende ligefremt humør.

"Jeg tænker på Dem, Gois Tardigy," svarede hun derfor, imens hun så direkte på hans nakke. Hun var hæmningsløs i sin ærlighed. "Jeg dagdrømmer om Dem. Vil De høre om hvad?"

[Helias af Tardigy]

"Nå jamen det kan vi sagtens.." Var Helias allerede i gang, som havde han forventet hun havde sagt noget andet, eller havde forholdt sig til det emne de var inde på. Han havde i den grad bidt mærke i hendes komplimenter men han var for høflig til af afvise hende.

Helias havde lige taget en håndfuld op af små frø da hendes ord lød. Hånden knugede sig hårdt og han mærkede næsten ikke at han holdte vejret før han var nødsaget til at ånde tungt ud.

"Nej!" svarede han hurtigt før han vendte sig om mod hende. "Nej.." stemmen var mere rolig før han fortsatte. "Det er ikke passende" bemærkede han i et forsøg på at slå det hen.

[Sarah Merchande]

Sarah trykkede læberne sammen over forargelsen og kvalte sit smil. Hendes lyse øjne spillede dog og hun morede sig alligevel helt tydeligt over reaktionen.

"De ved jo ikke hvad jeg dagdrømmer om. Måske bare de private lektioner De nævnte for et øjeblik siden," pointerede hun drillende. "Hvad ville sådan nogen bestå af? Hvor ville De foregå? Har De overhovedet tid til sådan noget?"

[Helias af Tardigy]

Helias ville helst ikke forsøge at sætte sig ind i hvad hans elever havde af tanker, selvom Sarah gjorde et ihærdigt forsøg. De grønne øjne fikserede sig på hendes ansigt; hendes fregner, hendes mørke øjne og de bløde læber. Han trak vejret dybt ind.

Han klarede halsen en smule. "Jeg har enkle timer i løbet af ugen til netop formålet" bemærkede han let.

[Sarah Merchande]

Sarah var ret vågen og ikke i tvivl om, at Helias af Tardigy var tiltrukket af hende. Derfor havde hun heller intet problem med at flirte med ham. Hun blev dog ikke ved med at presse. Hun var hverken desperat eller optaget af at skulle overvinde ham, hvis han ikke ønskede det selv. Smilet forblev dog på hendes læber og hun betragtede ham med et glimt i øjnene.

"De svarede kun på et af mine spørgsmål, Gois Tardigy. Hvad ville undervisningen bestå af? Ville vi være helt alene?"

Okay, så hun kunne ikke helt lade være. Han var for sjov, når han så ud til at blive helt nervøs. Hun fugtede læberne.

[Helias af Tardigy]

Der var i forvejen næsten altid varmt i drivhuset, det gav sig selv. Men Helias syntes kun at det var blevet varmere. Han var ikke vant til så direkte en pige som Sarah og det gjorde ham en smule rundt på gulvet.

Han forsøgte at ranke sig let. "Ja det ville være på tomandshånd" svarede han uden at bruge ordet alene. Han vendte sig om igen for at fortsætte sit arbejde med de små frø der skulle sorteres.

"Jeg ville gå i dybden med din meditation, måske finde frem til roden i dit problem til ikke at kunne sidde stille eller finde ud af om der måske er andre måder for dig at rense dit sind" Lød det fra ham. Hænderne rystede let som han proppede et par gulige frø med en blå stribe ned til de andre i en lille krukke hvor der stod Tulipa Liliaceae.