Mit søde honninghjerte

[Gabriella Lysmager]

Alvoren var synlig i søsterens blik, selvom hendes læber smilede, og det gik op for Gabriella, at det måske ikke kun var en drømmende, flygtig tanke, som Abby satte ord på her på bænken, men måske en mere reel fremtidsplan. At gifte sig med en sømand, så hun kunne komme ud og se verden og møde andre kulturer. Noget Gabby selv også kunne drømme om, men på en anden måde.
"Det skal du. Du skal ud og opleve verden. Det ville være så dejligt at høre dig fortælle om hvad du oplever. Og så kan jeg hjælpe dig med sprogene," italesatte Gabby smilende.
"Det var selvfølgelig en mulighed," men også en umulighed, hvis ikke hendes kommende ægtemand tillod at undvære hende et par måneder eller flere. Det var let at se det for sig nu, men ville det være ligeså let at gøre med børn og ægtemand at forholde sig til? Formodentligt ikke.

"Og vi ville aldrig være taget afsted alene, ville vi vel?" indskød hun med et spørgende bryn. "Mor skal til at lære, at vi ikke længere er små piger, tror jeg. Det bliver også godt for hende at slippe for lidt af bekymringerne. Jeg håber i hvert fald, at hun på sigt kan slappe lidt af med det."

[Abigail Lysmager]

Hun havde regnet med forståelse, men ikke på den måde som Gabriella nu ytrede den. Det fik kun Abigail til at smile, og hun mærkede tydeligt hvordan øjnene blev helt våde. Følsomheden overraskede hende selv, til at hun måtte smågrine lidt af det imens hun med en flad hånd tørrede den væk. Det var nok tanken om at de en dag ikke skulle være en del af hinandens hverdag der gjorde hende mest ked af det.

Hun nikkede let. Det var en realistisk drøm, men ikke desto mindre en drøm. Der kunne nå og ske så meget, og måske når hun fandt manden, behøvede han ikke have et skib før at gøre hende glad og tilpas.

Hun rystede kraftigt på hovedet så krøllerne hoppede og dansede. "Nej" svarede hun i et smil. "Jeg ville ikke lade dig rejse alene" svarede hun let. Hun ville også savne sin far og sine andre søskende. Men de havde det godt her, hvor de var. Hvor tvillingerne altid havde villet mere.

[Gabriella Lysmager]

Det var overraskende og uventet for Gabby, da hun så tvillingen få våde, blanke øjne, inden hun smågrinede og tørrede dem, og hun kom til at smile varmt over det, mens hun klemte blidt om hendes arm, lidt forsikrende. "Er alt okay, Abby?"
Hun ville lige sikre sig det. 

Bestemtheden var til at tage og føle på, og det gjorde Gabby tryg, men der var også en vægt i søsterens ord, der var lidt særlig: Hun ville ikke lade Gabby rejse alene. "Forhåbentligt ville du heller ikke rejse alene," indskød hun roligt, men uden egentligt at føle at det var en reel frygt. Hun studsede dog alligevel over formuleringerne. "Tror du, at der er en grund til, at vi altid har ønsket at se mere af verden, Abby? Jeg mener ... Mere end vores venner her. Eller de andre." De andre refererede naturligvis til deres søskende og forældre. De trivedes så godt her; det gjorde tvillingerne også, men de havde også store drømme om at komme ud og opleve mere og andet. Andre dele af verden endda.

[Abigail Lysmager]

"Nej, jeg.." Abigail vendte den flade hånd mod sine øjne for at tørrer tårerne væk der så små var begyndt at springe frem. Hun trak vejret dybt ind et par gange for ikke at risikere at sidde og flæbe. "Alt den snak om fremtiden." Hun rystede på hovedet. Det blev for virkeligt og kom alt for tæt på.

Hun skævede til hende og et snert af et smil spirrede frem. "Nej. Selvfølgelig ikke" Selvom muligheden havde været stor, selv hvis kun én af pigerne havde fået den så vidste hun at de ville ende med at uddanne sig i Blueton i stedet for, og måske rejse til hovedbyen.

"Tror du er blevet forbyttet som børn?" Hendes øjne blev store, og selvom alvoren var i spøg kunne hun ikke lade være med at spille på tanken om at de måske havde en anden familie.

[Gabriella Lysmager]

Gabbys ansigt fortrak sig lidt i en reel bekymring, mens hun så på søsteren, for fremtiden var på én gang spændende og skræmmende. Der ventede dem mange eventyr, men også svære valg, og en potentiel adskillelse og ensomhed, der kunne overvælde de to kvinder. Der var meget at glæde sig til, og meget at frygte. Abby var ikke den eneste, der mærkede vægten af alt det; heller ikke den eneste, der havde tænkt på det.
"Ja, det er lidt svært at snakke om. Der er så meget både at være bange for, men også at glæde sig til, ikke? Det bliver anderledes, og svært at forestille sig helt..."

Smilet spejlede sig hos hende, da hun så det blomstre på Abbys læber. "Godt. For du havde været nødt til at smugle mig med ombord. Så ville det være et rigtigt eventyr." Smilet voksede ved tanken. Det var lige den slags der kunne spindes historier om. Historier begge kvinder elskede at læse og høre om.

Hun glippede lidt med øjnene, men lod dem så forstørres i en påtaget forundret mine. "Forbyttet? Åh, hvem ved... Måske er vi i virkeligheden en sømands døtre. Afleveret på dørtrinnet, inden afgang igen." Sådan legede hun lidt med tanken om, at de måske havde en anden familie, og at det var dén de længtes efter at genfinde ubevidst.

[Abigail Lysmager]

På sin egen lille måde var Abigail bekymret og noget i hende ville gerne forblive i den lille skovby og ikke rykke sig ud af flækken. Det var velkendt. Men hun så frem til eventyret med sin søster, og alt det det nye liv ville give dem. "Måske bliver det bedre efter de første par nætter efter vi er landet" sukkede hun let.

"Du er vist også lige lille nok til at kunne være i en kiste" svarede hun og lo let. Tårerne var tørret ind mod hendes kinder, og der var ikke skyggen af bedrøvelse at se. Med alt de havde talt om ville hun sove godt og tungt i nat. Men det var altid rart at tale om de ting med Gabriella, fordi det fyldte og satte sig som små klør om hendes sind.

"Ja ikke? Tanken er ikke helt umulig" De kunne ikke løbe fra at være deres mors døtre. Håret var efter hende.