Påhæng

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus vippede med øjenbrynene, men han var skam tålmodig nok til, at han kunne vente på at Sarah havde drukket ud. Han tog selv en tår af sin vin, som nærmede sig bunden. Han trak lidt på skuldrene til spørgsmålet.

"Glimrende," konstaterede han. Ærligt talt så var han der ikke for kulturen, men han var altid underholdt og han nød ærligt at høre sin søster spille. "Selvom jeg kun fik halvdelen med."

[Sarah Merchande]

Sarah tømte ikke resten i ét drag, men så til gengæld nysgerrigt på Nicolaus, imens hun tog endnu en lidt mindre tår. "Hvorfor kun halvdelen? Var du distraheret af mig på afstand? Kunne knapt holde blikket for dig selv?"

Hun blinkede, men spøgte. Så selvoptaget var hun ikke. Faktisk var hun sjældent virkelig selvoptaget, selvom nogen antog det, fordi hun snakkede så meget og så hurtigt.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus slap en munter lyd, vant til Sarahs vandfald af ord. Det morede ham glimrende og han havde det ganske fint i hendes selskab. Mere end fint, endda. "Hvis bare det var så vel. Det havde været et værdigt brug af tid," svarede han med et glimt i øjet, før han trak på skuldrene.

"Men nej. En forretningsaftale, der trak ud," konstaterede han. Han var først dukket op midtvejs, men rig som hans far var og gavmild på teatrets vegne, var han naturlivis blevet lukket ind. "Ganske kedeligt i kontrast til at beundre dig en halv forestilling."

[Sarah Merchande]

Sarah smilede og tog imod komplimenten og drilleriet i det samme humør. Hun tog en tår mere.

"Kedeligt, Nico. Vanvittig kedeligt. Jeg burde næsten være forarget. Så ukultiveret."

Hun anlagde en let accent og rankede ryggen lidt ekstra.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus lo lavmælt og trak på skuldrene. "Til gengæld bringer mit ukultiverede arbejde mig hele verden rundt," pointerede han med et drillende blik. Velvidende, at hun ikke var alvorlig.

"Men jeg kan godt se, at du er meget mere kultiveret end mig, unitype."

[Sarah Merchande]

Sarah lo og stak tungen ud af munden i et billede på udpræget modenhed. Den var lidt lilla af rødvin.

"Og alligevel fortæller du aldrig mig om dine rejser. Du er så nærig med dine historier, faktisk." Hun forsøgte at surmule, men endte med at smile. "Måske burde det være min betingelse i stedet?"

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus lo blot af hendes ord og tømte så sit krus for den sidste rest vin. "Det kan vi nok finde ud af," konstaterede han muntert og satte kruset fra sig på scenekanten.

Så bød han hende sin hånd, så hun kunne hoppe ned. "Jeg fortæller, mens vi går," konstaterede han med et glimt i øjet.

Lukket?