Dans, så du mener det

[Steva Pudser]

Hugon Kammertjener
Soloptoget, kongens tale og afgang fra pladsen var for længst overstået og gaderne summede af fest, musik og glade folk. Det var ikke tit at der emmede af iver lige meget hvor man trådte, men til festlighederne efter solgudens optog var det som om at alt ondt, jag og smerte ligesom blev glemt for en stund. Folk fandt glæden i de små ting og tog ekstra tid til virkelig at smage på maden og lytte til musikken. Omkring markedspladsen susede kjoler og bukser i dansende bevægelser og musikken lokkede flere snakkende folk ud på brostene i glade bevægelser. Det var næsten som at se en fortryllelse lægge sig over pladsen

Et hop, en snurretur, et let nej og så videre til næste dansepartner. Sådan gik det på tur i en let dans til den glade musik. Steva havde ikke følt sig, så let om hjertet i meget lang tid, da ingen dømte hende her eller påpegede, at hun ikke hørte til her pga. den beskidte kjole og hårde drag i øjnene, som tit var kendetegnet for folk fra slummet. Håret flagrede om ørene på hende, da det som altid hang løst om hendes skuldre. Hun nød bevægelser, de milde smil og grin som hun igen og igen skiftede dansepartner. Musikken stilnede af og de klappede i takt. Hun nejede for sin sidste dansepartner selvom det føltes utroligt fjollet. Det var blot kutyme i sådanne danse og det fulgte hun.

I pausen fra musikken trak hun vejret dybt ind og smilede for sig selv. De blå øjne søgte rundt mellem folkene i håb om at finde en ny dansepartner til næste dans.

[Cattral fra Wufrurg]

Musikken, stemningen, på en måde var selv luften anderledes og lettere, fuld af krydderier og sved fra dansende mennesker.
En blanding af euforiserende glæde og med en klump i maven dansede hun igennem mens musikken spillede. Hun havde fået solgt alt hun havde haft med og i baghovedet spekulerede hun på om hun skulle smutte hjem efter mere at sælge

[Hugon Kammertjener]

Hugon havde fået fri for dagen. Det var den slags luksus man kunne være heldig at blive udsat for, når man havde været mange år i tro tjeneste. Han nød det til fulde, selvom Markedspladsen var fyldt med en del mennesker med væsentligt ringere kropslig hygiejne end han selv. Lugtende var blandede og han havde umiddelbart intet særligt behov for at komme for tæt på dem, der var i den ringe ende.

Han passerede de dansende og var, trods han selv synes han var ret opmærksom, alligevel et øjeblik distraheret nok til næsten at gå ind i en af de knapt så velduftende individer, en mørkhåret kvinde med løst hår som en af gadens folk. Han gav sig straks til at beklage, men tog også et grundigt skridt bagud og lagde hånden over sin bæltepung.

[Steva Pudser]

Steva kastede sig som regel ud i de fleste ting uden de helt store fordomme rettet imod status eller alder, men hun var ikke blind for, at mange andre havde en anden holdning. Hun tog det som regel med en joke og som en udfordring. Andre gange brugte hun det som en mod dem, bare fordi det var sjovt at se dem rende skrigende væk fra den beskidte slumpige. Det var netop sådan en situation, hun blev kastet direkte ind i, da hun ledte efter en dansepartner og ren og pæn mand torpederede hende og derfor så på hende, som var hun en tyv. Meget var hun. Sarkastisk, upassende, stædig og promiskuøs ind i mellem, men en tyv var hun ikke. Ikke medmindre det var i spil.



“Hvis jeg havde tænkt mig at stjæle fra dig, havde du ikke set mig” påpegede hun med et glimt i øjnene og et let øjenbryn hævet. Hun tippede hovedet på skrå og så op og ned af ham ligesom hun var vant til at blive set på. “Desuden er der slet ikke noget værd at stjæle” jokede hun. “Udover en dans?” det var en udfordring. Kun fordi hun var nysgerrig om han ville tage imod den eller bare stikke halen mellem benene.

[Hugon Kammertjener]

Hugon blinkede, men tog ikke hånden væk fra sin bæltepung. Hun kunne tale som hun ville, men det ændrede ikke på, at hun både lignede og lugtede af slummen. Han rynkede på næsen over hendes udfordring og tog den tydeligvis ikke op.

"Hvad ved du om hvad jeg har, der er værd at stjæle, pigebarn?"

Ærlig talt var hun svær at aldersbedømme. Hun så ældre ud end en pige, men slummen havde en tendens til at ælde folk hurtigt, havde han forstået.

[Steva Pudser]

En anelse skuffet over at udfordringen ikke bed på ‘Hr. Fin på den’, satte hun hænderne i siderne, dog ikke slagen over hans bemærkninger. Det var på den ene side ærgerligt, men dere ved ikke forkert, at hun var vant til den fordom at alle fra slummet stjal. Der var selvfølgelig en grund til, at mange af dem var nødt til det og dermed var fordommen selvfølgelig opstået, men det betød ikke, at alle gjorde det. Steva brugte en anden slummetode til at tjene lidt ekstra hvis sulten skulle true.

“Det ved jeg intet om. Derfor endnu en grund til, at jeg ikke har eller havde tænkt mig at stjæle fra dig” påpegede hun måske lidt skarpt, men stadig med humor og ro i stemmen. “Hvis jeg vidste noget om den slags, ville jeg nok ikke kunne slippe afsted med at påstå, at jeg ikke ville stjæle, men jeg aner intet om, hvorvidt du har værdi eller har brugt tid på at overveje det”

[Hugon Kammertjener]

Hugons blik forblev yderst skeptisk, på trods af hendes lille monolog. Han kastede et langt blik ned over hende og op igen.

"Unge dame. Om du stjæler eller lyver eller hvad du end gør, så har ingen af delene min interesse. Og hvis du har en ven, der lige om lidt går forbi mig, imens du forsøger at distrahere, så må jeg advare jer begge om, at jeg har Gaven på min side."

[Steva Pudser]

Steva virkede upåvirkede at mistænksomheden, der blev kastet mod hende hver gang manden åbnede munden. Hans blik, der tydeligt granskede hende gengældte hun. Hun efterabede hans skepsis og dømmende blik, mens hun lod blikket glide fra hans ansigt, til hans tæer og tilbage igen.

“Gamle mand” gentog hun i sammen tone som han havde kaldt hende unge dame. Han var ikke engang gammel, men det var det bedste hun kunne finde på. “Hvis jeg kunne stave, havde jeg stavet det for dig. Jeg er ikke interesseret i dine penge eller din stand. Tro det eller lad være, ikke alle fra slummet er interesseret i jer” hvilket var pinefuldt ærligt. Hun var ikke fordomsfuld som sådan, nej, men det betød ikke at hun interesserede sig i højere rang ret meget. Hun levede sit liv og de levede deres. “Hvis du så gerne vil røves, kan du jo lige gå et par gader længere ned af markedet, så er der sikkert et par lommetyve der heller end gerne vil lette dig for dine skillinge, nu du er så insisterende” hun trak på skuldrene. “Jeg er her egentlig bare for at danse”

[Hugon Kammertjener]

Hugon rynkede mærkbart på næsen igen og rystede på hovedet af den unge kvinde med den dårlige dunst. "Utvivlsomt. Så dans du bare videre med nogen med en svagere lugtesans," svarede han skeptisk.

Slummens folk talte til tider godt for sig, men de var stadig fra slummen og hans mening om dem, der boede der, ændrede sig ikke sådan lige. De var beskidte og det kunne ikke bare vaskes af.

[Steva Pudser]

“Og bedre manerer” tilføjede hun skarpt. “Bedre lugtesans og bedre manerer” hun mente alle havde ret i denne verden, men ud fra hans forfinede sanser menter han nu nok noget andet. Hun vente sig om med en parodierende mine og trissede væk som var hun den fineste frue af Falanie.



Slut?