Storebrorens lod

[Elyot af Falanie]

Elyot var ikke i festligt humør efter en kaotisk januar, men hans tilstedeværelse var blevet påkrævet, så nu var han der. Han havde afleveret det malede smykkeskrin til Gennevotes kammerpige og stod nu blot og strittede lidt med et bæger vin i den ene hånd og et fjernt blik mod det nærmeste vindue.

Han havde ikke rigtig været sig selv på det seneste og han forsøgte at huske at han måtte finde fokus igen, med kun et halvt år tilbage til prøvelsen og ikke meget længere før den næste prøvelse: Ægteskabet med Frieda af Hasnea.

[Frieda af Hasnea]

Frieda havde ikke kunnet undgå at bemærke hvordan Elyot ikke havde været sit sædvanlige selv. Blikket var flere gange blevet fjernt og fik Frieda til at undskylde for sig overfor dem hun var faldet i snak med. For i stedet at træde nærmere sin forlovede.

Hun standsede ved hans side ”En sølvnobel for Deres tanker?” Blikket fulgte hans mod vinduet, men kun for i sidste ende at vende sig op mod hans ansigt.

[Elyot af Falanie]

Elyot var et øjeblik om at fatte, at der blev talt til ham. Han blinkede, før han så på Frieda og brynene trak sig lidt sammen. Så glattedes panden ud og ansigtet fandt vanlige, mere neutrale folder. Han klarede halsen. "Hvis du absolut vil vide det, så har jeg det lidt skidt," indrømmede han i en glat løgn. Det ville være formålsløst at sige, at der intet var i vejen. Det var for sent til det.

"Jeg tror jeg har spist noget, der ikke var helt godt."

[Frieda af Hasnea]

Øjnene gled lidt søgende over hans træk. Han så lidt blegere ud end normalt, gjorde han ikke? "Måske lidt luft ville gøre godt?" Forslog hun og lod lod blikket endte tilbage i Elyot's, da hun uden større betænkelighed købte løgnen "Jeg kunne holde dig med selskab, hvis det er ønsket?" 

[Elyot af Falanie]

Elyot havde ikke lyst til frisk luft så meget som til at være alene, men det var uanset bedre at komme lidt væk fra festsalen, hvor blikke hvilede på ham konstant.

Han strakte sin arm ud og tilbød den til Frieda, ventede og begyndte at gå ud imod en af søjlegangene og videre til den ydre del af slottet med udsigt ud over Levagny. Der var koldt, men de havde også begge to uld på i flere lag. Han tog en dyb indånding, men talte ikke endnu.

[Frieda af Hasnea]

Med armen viklet omkring hans lod hun sig lede fra festsalen. Elyot var trods alt stadig den mest velbevandrede på paladsets gange, mens Frieda stadig ind imellem kunne tage sig selv i at fare vild hvis hun ikke have haft tanke i sine skridt.

Stilheden fulgte dem et godt stykke, før Frieda besluttede sig for at bryde den ”Hvis du er interesseret i at se hvordan din lysgave ser ud, så er knopperne to dage fra at åbne sig?” Inviterede hun. Forsøgte ikke at være forudindtaget om manglende interesse i hvordan en rhizoms gøgeurt så ud i fuld flor.

[Elyot af Falanie]

Elyot havde ingen interesse i botanik. Han havde givet Frieda gaven, fordi han kunne tænke sig til at hun savnede sit hjemland og fordi det var en blomst. Piger kunne lide blomster, vidste han. Da hun nævnte den, kunne han derfor have svaret ærligt at han var ligeglad med blomstringen, men han kunne også tage det som noget andet. En invitation til at besøge hendes gemakker. Han valgte det sidste og smilede svagt ned til hende.

"Ja? Jamen lad os komme afsted mod blomsten, selvom det lyder til at vi har god tid."

Han lagde vejen om og tog hende med sig. Snart var de ved hendes dør. Han antog at hun havde nøglen selv. Ingen havde udstyret ham med den.

[Frieda af Hasnea]

Frieda glippede en smule i perpleks med øjnene. Overrasket over hvor hurtig han havde været til at tage imod invitation. Hun protesterede ikke, da turen gik mod hendes gemakker, men faldt tilbage i den samme stilhed der havde fulgt dem tidligere. 

En let nervøsitet havde nået at sætte sig i hende, da de nåede den låste dør. Hun havde aldrig inviteret ham til sit kammer og selvom hun ikke var noget større rodehoved, så kunne hun alligevel ikke undgå bekymre sig om hvad Elyot ville tænke. Frieda slap armen, stak nøglen i låsen og drejede.

Blomsten havde fået plads på et lille bord trukket ned ved siden af sengen, så den både var det første og sidste hun så inden sengegardinerne blev trukket for og fra. Det var dog ikke planten der fangede Frieda's blik idet det vendte sig i retningen af sengen. Det gjorde klumpen af hvidt stof på sengekanten derimod.

Skridtene var lange og bevægelsen hastig, da underkjolen blev skubbet ind under sengetæppet. Ildrød i hovedet vendte hun sig mod Elyot med et "Ehm,"

[Elyot af Falanie]

Det var vildt upassende at gå med Frieda ind på værelset hvor hun sov, men Elyot var ærlig talt ligeglad på nuværende tidspunkt. Så måtte hendes familie komme efter. Han kunne ikke lade det påvirke sig.

Han blev heller ikke påvirket af synet af en underkjole. Til gengæld fik Friedas reaktion ham til at hæve et bryn. Måske var det en hasneansk ting. Han stillede ikke spørgsmål, men vendte blikket mod blomsten og dens placering. Det sitrede i hans mundvige, tilfreds.

"Handlede det om blomsten, at få mig herind?" Han drejede ansigtet mod prinsessen.

[Frieda af Hasnea]

Det korrekte svar ville have været ja, men det var en hvid løgn selv ikke Frieda var sikker på hun ville kunne levere overbevisende. Forventede trods alt ikke at Kronprinsessen delte den samme interesse for botanik, som hende. Blomsten havde mest af alt været en undskyldning på at få ham på tomandshånd.

Frieda trådte væk fra sengekanten og nærmere Elyot, hvor hun standsede op foran ham.
Blikket søgte kort tilbage mod planten ”Altså, det er ikke fordi jeg ikke gerne ville vise dig den, -” Påbegyndte hun og vendte ansigtet mod ham ”- men jeg vil meget hellere give dig en lille ting hvis jeg må?” Hun skrånede hovedet, små smilende.

[Elyot af Falanie]

Elyot var ikke dum og uanset hvor meget hun holdt af gaven - til hans store held - så var det måske ikke nødvendigt at hive ham med ind på hendes mest private for at se den.

Hans hjerte slog et hårdt slag, da hun nærmede sig og han havde selv digtet videre på hvad hun gerne ville give ham, nærmest før hun sagde det. Han bøjede nakken en smule ned imod hende og klemte hånden sammen ved sin side.

"Mmh? Hvilken lille ting?"

[Frieda af Hasnea]

Frieda havde alligevel ikke haft modet til at afgive det ønskede kys, da de havde udvekslet gaver ved fejringen af lyset. Det havde virket alt for let sluppet og derfor ikke som det rigtige tidspunkt. Tanken om hvordan det ville være at kysse ham havde i mellemtiden ikke sluppet hende.

Med hverken hest eller årvågne blikke til at holde afstanden mellem dem, trak maven sig sammen i en knudret blanding af nervøsitet og spænding. Nervøsiteten opløste sig, da Elyot bøjede nakken som havde han været i stand til at læse hendes tanker, for hvad der ville komme.

”Denne.” Svarede hun med den ene hånd halv sat støttende mod hans brystkasse, hvorefter hun strakte sig frem mod hans læber.

[Elyot af Falanie]

Elyot havde lidt regnet det ud, men det tog ikke noget fra effekten. Hans tanker var måske lidt et andet sted for tiden og han var meget bekymret, men han var ikke så langt væk, at han ikke kunne sætte pris på betydningen af Friedas gave.

Han løftede den ene hånd til hendes hals og den anden til hendes side og klemte lidt om hendes hofte. Så, en stund senere, trak han sig lidt tilbage.

"En lille bitte ting," mumlede han drillende. "Tak."

[Frieda af Hasnea]

Kysset var på mange måder anderledes end dem delt med hjerteveninden, men ikke mindre betydningsfuldt af den grund. Varmen spredte sig som løbeild under huden og fik hjertet til at slå små kølbøtter.

Slanke fingre havde været i færd med at forvilde sig ind i de mørke krøller, idet Elyot brød forbindelsen og nært havde fået Frieda til at slippe en lettere misfornøjet lyd. Hun endte i stedte med at ytre et mindre fnis.

”Hm, måske ikke så lille igen.” Musede hun spøgefuldt og lod kærligt fingrene stryge mod hans kind, da de fjernede sig fra nakken.
Skulle hun havde kysset ham, når han påstod at være ilde tilpas? Nej. Skulle hun have kysset ham i det hele taget? Også nej. Fortrød hun det delte kys? Ikke det der lignede.

[Elyot af Falanie]

Elyot trak selv hånden til sig og skabte en smule afstand imellem dem. For tre måneder siden ville reaktionen have været en anden. Nu gik han med bekymringer og kunne ikke nyde det udmærkede kys nok. Det første af utvivlsomt mange med Frieda. Han tog hendes hånd og klemte den lidt.

"En anden dag giver jeg bedre gengæld," lovede han dæmpet.