Kaotiske dage

[Svea Købmand]

Nicolaus Itier Købmand

Efter Svea havde været hjemme lidt tid, var det eneste hun havde lyst til at se Tristan Købmand , så hun var gået imod markedskvarteret i et forsøg på at se om han var hjemme. Hun vidste godt at de andre i familien nok ikke ville se hende, men hun havde ikke ligefrem overskuddet til at tænke så meget på andres behov, efter at Lancelin af Suilleaux troppede op midt om natten på hendes værelse.

Da det i stedet var Nico der åbnede døren, så hun en smule skuffet ud og gik et skridt tilbage, mens hun lagde armene om sig selv i et forsøg på at beskytte sig selv hvis han nu var vred på hende. Ikke at han måske havde så meget grund til det, men efter Lancelins opførsel i nat, følte hun ikke en så stor tillid til det modsatte køn. Nico passede desværre lige præcis i den slags type, som mindede hende om Lancelin.
"Hej, undskyld, er Tristan hjemme?" Spurgte hun med en spinkel stemme og et blik der flakkede lidt som en jaget mus.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus havde ikke set skyggen af Svea Våbensmed, siden de havde kysset i køkkenet og hun dernæst bare var stukket af uden forklaring. Til gengæld havde han fattet, at hun åbenbart ikke betød andet end problemer for ham. Det var dog tilsyneladende heller ikke ham, hun var kommet for at tale med.

Armene gled over kors og han lænede sig ind mod dørkarmen. "Frøken Våbensmed," hilste han og lod blikket glide over hende. "Nej, han er netop gået," konstaterede han og skød et bryn lidt op. "Selvom du ikke ligner en, der kan tåle flere dårlige nyheder."

[Svea Købmand]

Svea bandede indvendigt. Hun var sikker på at Tristan ville have haft lyst til at hjælpe hende og det var frustrerende han ikke var hjemme.
"Det kan ikke blive værre." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at snakke med Nico om det, han ville sikkert bare le af hende.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus var ærligt talt ikke sikker på, om han ikke kunne få ørerne i klemme endnu engang bare for at se på Svea Våbensmed, fordi alt han gjorde omkring hende, åbenbart var anledning til større ramaskrig. Hendes ord var da heller ikke andet end en invitation til at spørge, hvad der var galt og invitere hende ind og endnu engang ende med at være skurken. Nej, du. Ikke igen.

"Han kommer nok snart tilbage," sagde han derfor, fremfor at give sig til at bede hende lette sit hjerte til ham. Hvilket han i øvrigt var tilbøjelig til, og ville have gjort, hvis ikke hans søskende var så hellige, hvad angik smededatteren.

[Svea Købmand]

Svea nikkede langsomt over hans ord og så overvejende på ham. "Må jeg skrive en seddel til ham? Jeg skal nok gå lige bagefter." Sagde hun, selvom hun ikke kunne læse hans tanker, så tænkte hun alligevel at hun nok ikke ligefrem var hans favoritperson efter den scene i køkkenet.
Desuden havde hun ikke ligefrem lyst til at hænge ud længe med Nico efter Tristan og hende var blevet kærester.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus havde intet problem med Svea, tværtimod, men han havde et problem med alle andres drama omkring hende. Til gengæld anede han heller ikke, at hun og hans lillebror nu var mere end venner, for der var heller ikke rigtigt nogen, der besværede sig med at fortælle ham ting. Han tog en indånding, men modsat generel tro, var han ikke en komplet idiot.

"Ja, naturligvis," svarede han og trådte til side, så hun kunne træde ind. Han lukkede døren bag hende. "Jeg går ud fra, at du gerne vil låne en vokstavle og en stylus?" spurgte han, halvt retorisk og ville allerede have hentet det, hvis ikke det føltes forkert bare at gå, så oprevet som hun virkede.

[Svea Købmand]

"Ja, det vil jeg gerne." Sagde hun og blev stående i entreen og lignede en, der ikke følte sig særlig velkommen. Hvis Tristan havde været der, ville det nok være anderledes.
"Beklager hvis jeg har stødt dig på nogen måde Nico. Jeg føler jeg har gjort et eller andet forkert, jeg ved ikke rigtig hvad det er." Sagde hun og sukkede dybt, mens hun overvejede hvad der var sket på det sidste og tænkte på hvor meget han mon vidste om det.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus nikkede og vinkede hende med sig. Han så dog tilbage over skulderen ved hendes ord og smilede ganske svagt, som de stoppede op i det andet rum. "Du har intet gjort mig, Svea," forsikrede han og mente det såmænd også. Han kendte da også alt til følelsen af, at han gjort alt forkert.

Han tog en voksplade fra skrivebordet og rakte hende den. "Men jeg fik en frygtelig masse problemer af mine søskende, fordi jeg havde involveret mig med dig," fortsatte han ærligt og der var et lille glimt i øjet, selvom han var ganske alvorlig. "Så jeg holder mig på behørig afstand."

[Svea Købmand]

Svea fulgte med ham og smilede svagt, da han sagde hun ikke havde nogen grund til at beklage. Derefter sukkede hun let og himlede med øjnene, da hun hørte hvordan han havde haft det.
"Åh, der skal vel to til at kysse hinanden." Sagde hun og trak på skuldrene.
"Men det er også helt fint Nico, for jeg er sammen med Tristan nu." Sagde hun og strøg en lok bag sit øre, mens hun smilede en smule forelsket, helt rød i sine kinder.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus kunne ikke være mere enig med Svea. Det var godt at høre, at han ikke var den eneste, der var et relativt fornuftigt menneske. Han nåede dog ikke kommentere på det, før hun kom med en anden nyhed, der fik ham til at hæve brynene lidt. Dobbeltmoralen fra Florine og Tristan slog ham, men han nøjedes med at fnyse dæmpet. Lyden forekom en anelse munter.

"Godt at vide," konstaterede han og skottede til hendes forelskede smil. Det var lidt af en kontrast fra den Svea han først havde talt med. Meget mærkeligt.

[Svea Købmand]

Svea indså først nu hvor hurtigt det var gået og hvordan det måtte se ud for Nico. Hendes smil falmede en anelse og hun så på ham.
"Er du imod at vi er sammen? Vi har været venner længe, jeg kender ham godt. Jeg vidste bare ikke, at han kunne lide mig på den måde." Sagde hun, usikker på om hun havde gjort noget forkert. Svea ville gerne have at alle kunnde lide hende, men nogle gange var det lidt svært, at få alt til at gå op.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus fnøs dæmpet over hendes spørgsmål og han så kort til siden, før blikket vendte tilbage til hende.

"Modsat mine søskende, så blander jeg mig ikke i, hvem du ser, Svea," konstaterede han ærligt nok. Han trak på skuldrene. "Hvis du er glad for min lillebror, så blander jeg mig ikke i det," konstaterede han. Selvom det sgu var lidt sært.

"Så længe han behandler dig ordentligt. Ellers sig det til mig, så skal jeg nok give ham en omgang." Det drillende, drengede smil sneg sig frem og blikket glimtede let. Det virkede næsten fjollet med alt for ordentlige Tristan Købmand, men ikke desto mindre.

[Svea Købmand]

Svea så på ham og smilede en anelse skævt over hans ord. Hun kunne godt lide Nico for hvor let han tog på tingene. Han blev sjældent sur eller ked af det over noget. Det var måske samtidig det, der gjorde ham så farlig.

"Bare rolig. Det er ikke Tristan der er problemet." Sagde hun og smilede en anelse.
"Tværtimod." Bemærkede hun. "Men jeg vil ikke spilde mere af din tid." Tilføjede hun så og skrev en lille note til Tristan, hvorefter hun rettede sig op.

[Nicolaus Itier Købmand]

Endnu engang lå der helt klart en mulighed for at spørge, hvad hun mente, men han holdt sig fortsat på afstand og undlod. Det måtte Tristan gøre. Så han blev blot stående tavst, mens hun fik skrevet sin note og nikkede så lidt.

"Pas på dig selv," svarede han og nikkede en enkelt gang, et glimt i øjet og lod hende gå igen.

Lukket