Besøgende i Bonville

[Bénjamin af Bonville]

Det var en rar følelse; at mærke hende tættere mod sig. At hun havde brug for ham, at han var den hun så op til, og ville rette sig efter. Han nikkede let. Benjamin vidste godt nu det blev bragt op, at hun nok ikke havde været forfærdelig mange steder.

“Rejsen må være særligt belastende for dig?” Han ville gerne vide mere om det, da det i aller højeste grad ville blive en del af deres ægteskab. Han var nødt til at notere sig hvor meget hun kunne klare, og hvor mange gange på året de skulle planlægge rejser til vandet.

[Jacquetta af Bonville]

Skiftet var mærkbart og senere ville hun spørge ham hvorfor han havde ignoreret hende. Lige nu nikkede hun svagt, men indså også at det næppe var særlig synligt, indpakket som hun var.

"Jeg kommer mig hurtigt hvis jeg er nogenlunde rask, men jeg bliver frygtelig udmattet af rejsen. Så har jeg brug for ro og et skoldende varmt bad. Hvis det er slemt har vi også en olie jeg skal gnubbes ind i fra top til tå. Det hjælper også."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin håbede at hun ville glemme det, eller i det mindste lægge det bag sig. Det havde ikke været et af hans finere øjeblikke og det krævede sit at bortforklare det. Den anden hånd lagde sig let over hendes arm så han kunne sikre hende i deres gang i haven.

Han sugede det til sig som hun sagde. Det var vigtigt at også han kendte til det. Dels for at hjælpe hende, men også så han nøje kunne bruge informationen til sin fordel.

Tanken om at dele et bad med hende og gnubbe hende ind i olie fik igen de mørke øjne til at brænde en smule. “Hvordan har du det selv med det?”

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde en stærk hukommelse og der ville gå længe, før hun glemte Benjamins kolde skulder, men hun nævnte den ikke nu. I stedet tog hun synet af omgivelserne ind. Markerne omkring dem og den kønne borg, der ikke behøvede at være befæstet.

Hun åndede lidt ud ved spørgsmålet. “Jeg er altid til besvær,” svarede hun lavmælt. “Altid en byrde. Men jeg kan ikke stille noget op. Kun gøre mit for at gøre noget, der vejer op for det. Jeg forstår stadig ikke fuldstændig hvorfor du ønsker at gifte dig med mig.”

[Bénjamin af Bonville]

Hvis han selv skulle sige det, så var Bonville et kønt len, og han havde altid nydt synet af det når han tog sine daglige ture omkring borgen i de tidlige morgentimer.

Hans bryn trak sig sammen. “Sludder.” han rystede let på hovedet. “Du er ikke din sygdom” svarede han let og stoppede op. Han tog sin arm til sig og placerede en hånd på hver side af hendes ansigt så han bedre kunne se på hende.

“Jeg vil gøre mit for at du ikke føler dig som en byrde. ” Blidt lod han tomlen strejfe hendes kind. “Og jeg vil aldrig blive træt af at fortælle dig hvorfor.”

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta blinkede lidt, men stoppede naturligt også op og løftede blikket til Benjamin. Hun var pakket helt ind, men mærkede også en anden varme over ham.

"Hvor er du sød," mumlede hun. Hun fugtede læberne lidt og så en smule tøvende ud. Var det mon nu? Skulle hun spørge ham? Ville det ødelægge det? Hun krummede tæerne lidt i sine støvler.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte varmt. Han bøjede sig let ned mod hende for at plante et ømt kys mod hendes pande. Han kunne godt være sød når han ville.De mørke øjne hvilede mod hendes lyse ansigt.

“Du fortjener lykke Jacquetta, og jeg håber at du vil opdage at det er hos mig du kan få det”

[Jacquetta af Bonville]

Lykke? Hun vidste ikke med sikkerhed om det var noget hun forventede at opleve, men det var meget tillokkende, når han sagde det på den måde. Hun kunne stadig mærke hans læbers aftryk på hendes pande, hvor den ikke var tildækket. Mærke en sitren i kroppen. Hun tøvede et langt øjeblik mere, før hun brød tavsheden og risikerede afvisningen.

"Vil du kysse mig, Benjamin? Jeg har aldrig prøvet det før."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde tænkt på det mange gange. Hvordan hendes læber måtte føles mod sine, og blot det at være så tæt på hende. De havde intet følge med sig i haven, det havde han frabedt og øjeblikket kunne næsten ikke være mere perfekt.

Den lette kulde havde gjort hendes kinder røde, og langsomt førte han sine hænder om livet på hende. “Vi er forlovede nu.. Det er kun passende at du prøver det” Han følte en enormt tilfredsstillelse ved at hun aldrig havde prøvet det før.

Langsomt lænede han sig tættere mod hendes ansigt og lod sine læber møde hendes. Først var kysset blidt, men langsomt holdte han hende tættere mod sig og lod tungen strejfe hendes underlæbe.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta vidste ikke ligefrem om det var passende, men hun sagde ikke Benjamin imod. Hun smilede svagt og tiltede hovedet lidt bagud og til siden, så deres næser ikke kolliderede. Så, pludselig, men heldigvis også blidt og langsomt, var bløde læber imod hendes. Hun var ikke forelsket i ham, men hun tænkte næsten straks, at hun kunne blive helt forelsket i at kysse.

Det var intenst og Benjamin holdt sig ikke meget tilbage. Snart var hendes mund halvt åben og hendes vejrtrækning en smule stakåndet. Hun følte sig lidt svimmel og støttede sig til ham med en behandsket hånd mod hans brystkasse.

"Åh," mumlede hun lidt overvældet. "Hvorfor gør man ikke det mere?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin ville godt have kysset hende længere endnu. Det var bedre end han havde forestillet sig det, og allerede ved mundens åbning mærkede han lysten til at stikke sin tunge ind for at møde hendes. Det kriblede i hans hænder om at lære hende mere. Men dét ville ikke være passende nu de endnu ikke var gift.

I stedet flyttede han let hovedet men holdte sine arme omkring hendes hofter og nød følelsen af den nærhed hun gav ham, blot ved at placere sine hænder mod hans brystkasse.

“Gør ikke hvad mere?” spurgte han forundret med et hæver bryn.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta blinkede en enkelt gang over spørgsmålet, før hun mærkede varmen stige til hendes ansigt og sænkede blikket. Hun klarede halsen let. "Dét," svarede hun uspecifikt. Mithras, hans hænder mod hendes hofter var heller ikke en dårlig følelse, selvom der var mange lag imellem dem.

"Kysser," mumlede hun. "Når det nu føles så godt."

Hendes blik flakkede op og hun så ham i øjnene igen. "Var det dumt at sige? Måske har du gjort det hundrede gange. Jeg har levet lidt et beskyttet liv."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte lettere overbærende og lod sine fingre stryge let over hendes hofter. Selvom der var lag at stof nød han det alligevel. Bare følelsen af at omfavne hende på den måde var rart.

“Mange ægtefolk før det; men bare ikke ved offentlige selskaber” svarede Benjamin let. Det kunne måske også være en smule for meget hvis hvert par stod og pressede deres læber mod hinanden.

Han rystede let på hovedet. “Du er den første jeg kysser” svarede han ærligt og bøjede hovedet en smule så han kunne hvile det mod hendes pande. “Du er den eneste jeg har lyst til” hviskede han en anelse ståkantet.

[Jacquetta af Bonville]

Han kunne ikke vide hvilken effekt det havde på Jacquetta at høre de sidste ord han sagde. Hvordan hun altid var lidt nervøs for at skulle dele venner med andre og foretrak at have dem for sig selv. Hvordan hun, selvom hun ikke var forelsket i ham, alligevel havde knyttet sig.

Hun reagerede ret instinktivt på dem ved selv at tilte hovedet, ignorere at det blev en smule akavet og trykke sine læber insisterende mod hans med et lille træk i ham med behandskede fingre.

[Bénjamin af Bonville]

Hvad hun heller ikke vidste om ham, men uden tvivl ville skinne igennem når først de deltog i festligheder som par, var at heller ikke han kunne have hvis han skulle dele hende med nogen. Men hvor han let kunne forestille sig ting der ikke skete, og at hun altid skulle være ved hans side.

Benjamin gled ned i kysset. Denne gang mere fast som han guidede hendes læber åbne og lod sin tunge finde hendes. Hans vejrtrækning var hæs og hænderne trykkede sig tættere om hendes hofter, som et forsøg på at komme tættere på hendes krop.

“Jacquetta..” hviskede han mod de bløde læber. “Du tester grænserne” Han måtte trække vejret dybt ind gennem næsen, men flyttede sig ikke fra hende. Hvis hun gerne ville blive ved med at kysse ham, var de nødt til at finde et mere privat sted at gøre det på.