Stille aftenstund

[Lyra "Emony" af Aren]

Aren huset.

Geralt Yvain af Aren - Fleur af Aren - Laudine af Morgis

Det var ved tidlig aftentid. De havde alle spist og var nu samlet i stuen som Lyra gerne ville have de alle gjorde for at tilbringe kvalitetstid sammen. Hun sad i en behagelig kjole hun havde skiftet til, og med et let tæppe over som hun havde trukket over sig. Det lange brune hår var snoet i en let fletning ned langs siden og i sine hænder sad hun med en bog, hvis tykkelse afslørede hendes lidenskab inden for litteratur.

Ilden knitrede i pejsen og der var en varm og rolig stemning i stuen og Lyra kunne tydeligt mærke at hun havde det bedst når hun vidste hvor pigerne var. Blikket søgte op mod Geralt der sad ved siden af hende og et smil sitrede truende i mundvigen. Hun løftede sin hånd op og lagde den let mod hans arm som hun let klemte om.

[Geralt Yvain af Aren]

Geralt sad ganske roligt ved siden af sin hustru og sukkede sageligt. Han var mæt. Han var varm og lykkelig og på en dag som denne på skolen, var det her bare lykken at vende hjem til. Der var bare noget andet, når huset var fyldt med stemmer og fodtrin. Hans familie. Det her hus havde været så tomt så længe, så fyldt med ekko og stilhed, når resten af familien havde været i Aren. Hans eneste selskab var Plume, den hvide og ravbrune ugle der boede i stuen.
Geralt sendte Lyra et varmt og ømt blik, idet hans mørke og rolige stemme brød ildens knitren.

"Fortrinlig middag, min kære. Det var prikken over i'et i sådan et vejr som idag." Det havde været koldt og han havde været udenfor det meste af dagen.
Han lagde sin ru hånd på Lyras og gav den et let klem. Han så bogen hun holdt til sig.
Det her var hans lykkeligste tid. Et øjeblik hvor de alle var sammen.
"Hvilken bog har du fundet til iaften?"

[Fleur af Aren]

Middagen havde som altid været udsøgt og da familien var trukket ind i pejsestuen havde det for Fleur været med en følelse af, at maveskindet ville sprække under det mærkegrønne stof. God mad havde og ville nok altid være en lige så stor svaghed, som bøgerne.

Med en bog i hænderne havde Fleur sat sig ved siden af den ældre søster, med tilbuddet om at dele tæppet mellem dem. Det var dog ikke mange sidder, der blev bladret i bogen før Fleur endte med at sidde draget ind i sit eget tankespind. Blikket vendt fjernt ind i de knitrende flammer.
Geralt’s stemme brød aftenstilheden og fik datteren til at dreje ansigtet mod de voksne. Mundvigene trak sig op ved synet af den hans hånd over sin kones. Hun blev aldrig træt af at bevidne de små subtile kærlighedserklæringer mellem de.

Fleur støttede albuen mod det polerede armlæn med hagen hvilende i håndfladen og ventede med at bryde ind til Lyra havde talt færdigt.
”Maman, Papa? Kan I ikke fortælle om dengang i mødtes?” Det var en historie de havde fortalt et utal af gange allerede og selvom Fleur ikke normalt var svag for rosenrøde eventyr, så var hun heller ikke immun overfor en ægte kærligheds historie. Specielt ikke deres.

[Laudine af Morgis]

Laudine havde glædeligt taget plads under tæppet sammen med Fleur og nød den stille stund, hvor de alle sad og læste. Hun selv var ganske optaget af det og lod sig først distrahere, da Fleur talte. Da løftede hun hovedet og smilede ganske lidt over spørgsmålet. Hun var, uagtet sin generelle fornuft, romantisk anlagt og udsigten til at genhøre historien, fik hende til at sænke bogen lidt.

Blikket antydede da også, at hun støttede sin lillesøsters forslag, selvom hun ikke bød ind med egne ord.

[Lyra "Emony" af Aren]

Det var sådan her det skulle være. De var alle samlet og i hinandens nærvær uden nødvendigvis at tale en masse sammen. Den eneste grund til at pigerne fik så meget frihed som de nogen gange gjorde var grundet deres far, og netop deres mangel på tilstedeværelse gjorde at timer som disse var uundværlige. Snart skulle de jo begge helst være gift og så var der kun de små tilbage som også havde deres at se ti..

Hun trykkede sig let tættere mod Geralt før hendes ansigt vendte sig mod ham. Nok havde hun ikke selv tilberedt maden, men at forberede den var mindst lige så hårdt. Derfor smilte hun også let. Hun gik meget op i at hvert måltid var godt, og at alle gik derfra mæt og tilpas.

“Den handler om en fattig bonde, der med en ødelagt mark og en syg familie, formår at vinde vej tilbage til glæden ved livet. Hans prøvelser, og vigtigst af alt hans søgen efter kærlighed” svarede Lyra let som hun blinkede let.

Da Fleurs spørgsmål lød mærkede hun tydeligt varmen i sine kinder. Hun lagde det lille mærke ind i bogen og lagde den fra sig på bordet før hun sat sig bedre til rette i sofaen.
“Jeres morfar havde lovet mig bort til Rubert Giselente, en ridder, og fjern beslægtet med Leamux familien. Han havde penge og forbindelser og efter en gammel aftale krævede han sin ret” fortalte Lyra som så mange gange før.