Ny i hoffet

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis mærkede hvordan hun allerede sendte sin fætter et beklagende smil. Hun vidste godt at hun ikke selv havde været sød ved ham da de var yngre, men hun var vokset en del i det sidste års tid og syntes ikke længere det var passende med det skjulte hensynsløse bemærkninger. Lanval kunne trods alt ikke gøre for hvem han var.

"Nej, men jeg regner med at der snart er nogen der byder Gisella op" svarede hun i et let smil. Hun var trods alt ny og Mirielis seneste opførsel var langt fra glemt så hun tvivlede på at nogen ville røre hende med en ildtang denne aften.

[Gisella af Suilleaux]

Gisellas ansigtsudtryk ændrede sig fra lettere hoverende til en ærgerlig grimasse, da Lanval, uden at vide det, ramte et ømt punkt. Nej, hun havde ikke været ude at danse, og det sårede hendes stolthed, at ingen havde budt hende op. Var hun måske ikke en af de kønneste i salen?

Hun skævede til Mirielis og anstrengte sig for ikke at surmule over søsterens forsøg på at muntre hende op. I stedet løftede hun blikket mod sin fætter. I et øjeblik kæmpede hendes uvilje mod Lanval med hendes trang til at vise alle, hvor dygtig hun var til at danse.
Så tog hun en rask beslutning. Som om han havde formuleret spørgsmålet som en invitation, svarede hun værdigt: ”Lad gå, jeg vil gerne danse med dig, Lanval.”

[Lanval af Suilleaux]

Lanval havde måske ikke helt ville spørge om de ville danse, han var trods alt deres fætter og han regnede da med at der var andre de hellere ville danse med end ham. Alligevel smilede han blot da Gisella tog sagen i egen hånd.
"Så må vi vise dem hvordan det skal gøres." Bemærkede han og gav en tilfældig tjener sit bæger, hvorefter han bukkede for Gisella og bød hende op til dans som man jo gjorde.
"Nådigfrøken, vil De danse?" Spurgte han og gav hende sin hånd da han rettede sig op igen. Derefter førte han hende ud på dansegulvet, hvor folk var ved at stille sig op til den næste dans.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis bliver tilbage. I kan bare tagge mig igen når de kommer tilbage <3

[Gisella af Suilleaux]

Gisella himlede med øjnene over hans pludselig formelle attitude, som om de aldrig havde jagtet hinanden med pinde som små eller leget gemmeleg på borgen. Alligevel behagede det hende, at hun endelig modtog den opmærksomhed, hun higede efter. At det så var hendes egen fætter kunne hun overse for det øjeblik. Han var blot madding til at få fat i de større fisk.

Hun overgav sig og sendte ham et høfligt smil, idet hun lod sig lede ud på dansegulvet; det var tid til en kvadrilledans, én af hendes yndlings, hvor man i grupper på fire par dansede ind og ud mellem hinanden i frisk tempo. Det gav hende mulighed for at stråle og kaste koket med hovedet.

”Fortæl mig, fætter,” bad hun i et af de øjeblikke, de var tætte nok på hinanden til at kunne føre en samtale, ”hvilke af disse unge mænd, der er værd at samle på. Hvis opmærksomhed skal jeg fange?”