At skue frem mod ilden

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus havde ikke været til Solgudens optog siden han var væbner. Han havde debatteret med sig selv hvorvidt han burde deltage. Til sidst endte han med at tage afsted, klædt mere som en velhavende borgerlig end en kommende greve. Han fulgte Majestætens tale sammen med så mange andre på gåben og nød friheden i blot at være en del af massen.

Da en ung kvinde var ved at snuble i mængden, tog han fat i hendes arm, omend den anden hånd instinktivt gled til hans pengepung. Den slags tricks skulle man ikke lade sig falde for. Svari Våbensmed kom dog på rette kurs igen og han smilede høfligt til hende med et let nik.

[Svari Våbensmed]

Svari havde spenderet det meste af morgenen på markedet med en veninde fra håndværkerkvarteret. Det var efterhånden ved at være sjældent at hun gik ud på denne måde, men ikke destomindre, syntes det af selv samme årsag til tider også det mere tiltrængt. Som tiden var skredet frem, havde veninden dog forladt Svaris side og Svari var derpå selv fortsat mod markedspladsen, hvor Majestæten holdt sin tale.

Trængsel på pladsen var der dog og dette resulterede i at Svari på et tidspunkt nær var snublet og røget direkte på næsen, havde det ikke været fordi nogen havde grebet om hendes arm. ”Ugh…” En lille kluntet lyd forlod den unge kvinde, som hun kom på fode igen og lettere undskyldende sendte hun et lille smil i retning mod herren, der havde grebet hende, før hun lavmælt mumlede et; ”Beklager…” og derpå glattede sit kjoleskørt og kjoleærme lidt ud i et forsøg på at rette sine klæder, som hendes opmærksomme blik atter flakkede imod majestæten på podiet.

[Bartholomeus af Charenoy]

Den tidlige morgen var fuld af liv og trængsel, langt mere end hvad man så normalt på samme tidspunkt. Bartholomeus blev dog ikke så let skubbet ud af sin bane, solid som han var. Han fik hevet den unge kvinde op og nikkede let til hende.

"Ingen årsag, Frøken," svarede han brysk. "Måske skulle De se Dem en smule bedre for."

[Svari Våbensmed]

Svari rankede sig lidt, som hun genvandt balancen og lidt kluntet strøg hun en af de mørke lokker om bag øret, før hun ligeledes hankede lidt op i den kurv hun bar på. ”Ja…Det skulle jeg måske..” Mumlede hun lavmælt for sig selv, som hun skævede lidt imod podiet, men atter sneg sig til at tage øjemål af herren ud af øjenkrogen. Ganske diskret, vel og mærke, alene fordi hendes naturlige nysgerrighed ikke syntes at ville kues.