Fremtiden sat i sten.

[Bénjamin af Bonville]

Bénjamin havde vidst hvem han ville giftes med det sidste år. At de først rigtig havde haft en samle ved lysfesten var små detaljer.

Han havde meldt sin ankomst i familiens byhus hvor han hurtigt blev vist ind i stuen hvor Christofle af Tardigy gerne skulle befinde sig.

Læberne blev presset mod hinanden, for selvom han havde alle sine prioriteter i orden var det alligevel en anelse angsprovokerende.

[Christofle af Tardigy]

Christofles blik gled nøgternt og analyserende over pergamentet mellem hans hænder. Dybt optaget af hvad tekstens budskab bragte. End ænsede han ikke et tjenestepersonales ankomst i stuen, førend vedkommendes stemme annoncerede en ankomst. Da sænkede han hænderne og lod blikket falder på først tjenern og dernæst en ung mand. Det stoiske ansigt afslørede ingen overraskelse, men lå blot i dets vanlige rolige og dog neutrale folder. "Ridder Bonville?" Lød det dog lidt undrende, skønt han dernæst lagde pergementet fra sig, rejste sig og bød ham høfligt velkommen. "Vil De sidde?"

[Bénjamin af Bonville]

Selvom han vidste at Christofle ikke rigtig havde noget at skulle have sagt når det kom til Benjamins ønske om at ægte hans søster, forekom det ham naturligt at fortælle om sine hensigter, særligt fordi han godt kunne bruge lidt god jord når nu det kom deres far for øre.

"Ja tak." svarede han let før han satte sig.

"Jeg vil komme lige til sagen. Jeg er meget betaget af deres søster, og jeg har i sinde at anmode om hendes hånd i ægteskab" Han trak vejret dybt ind. Det kom hverken forhastet eller med mine til skjulte bagtanker.

[Christofle af Tardigy]

Han satte sig igen, da gæsten havde taget plads. Men inden han nåede at spørge til hans ærinde, kom den unge mand ham i forkøbet. Budskabet overraskede ham ikke mindst. "Javel." Var det eneste han kunne formulere, som han kortvarigt skød brynene i vejret. Jeg brugte et lille øjeblik på at samle sine tanker. "Og min søster?.. er det på baggrund af jeres fælles ønske, at De er kommet her i dag?" Spurgte han i et neutralt toneleje.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin rystede på hovedet. "Deres søster ved ikke at jeg er her i dag." svarede han ganske roligt. Det behøvede hun ikke, og skulle Christofle gå hen og virke modstander af alliancen kunne han få sin far til at tage over.

Han ønskede dog selv at klare det. "Alliancen mellem vores familie vil kun gøre os godt, men det er på et langt større grundlag at jeg ønsker at tage hende som min hustru."

"Vi havde fornøjelsen af hinandens selskab til lysfesten hvor jeg kun blev bekræftet i min antagelse om hendes person."

[Christofle af Tardigy]

Han nikkede stille, overvejende Jacquetta af Bonville's mening om en forlovelse. Lillesøsteren var ham et meget ømt punkt. Han vægtede hendes glæde højere end en alliance til Bonville - skønt deres ambitiøse fader, sikkert var af anden mening. Men Christofle var ikke uden indflydelse. Heller ikke for sin far. Han rettede det observante blik mod den unge mand igen. "Uden tvivl." Kommenterede han blot, som det eneste på argumentet om alliancen. Han lænede sig tilbage i stolen. "De må vide, at min søster har haft en hårdere opvækst, i kraft af hendes.. fysiske svækkelse." Han betragtede nøje unge Benjamins ansigt, for en reaktion herpå. "Hun har det godt nu, men ingen ved om det vil ændres." tilføjede han, "Hendes glæde betyder mest. Så hvad jeg ønsker at vide af Dem, Ridder Bonville, er om De kan gøre hende glad? Både nu og såfremt hun atter skulle falde tilbage i svækkelse?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin satte pris på at Christofle var grundig og at han ikke blot viftede det væk og bare accepterede hendes forespørgsel. Han beundrede det så længe det ikke var en stopklods for hans ønske om ægteskab. Han hørte hvad der blev sagt, og nikkede let som samtalen gled over i Jacquettas lidelse.

"Jeg er klar over at der er nogen vanskeligheder. Blandt andet at hun ikke nødvendigvis ikke kan få børn." Benjamin rykkede let på sig.

"Vores ægteskab vil ikke eksistere på at styrke vores linje. Jeg ønsker oprigtigt hende i mit liv, og jeg har også muligheden for at passe på hende." Han var ikke arving; han var ikke engang rigtig med i det regnestykke når det handlede om Bonville. Så han havde en del mere frihed.

[Christofle af Tardigy]

Han nikkede sagte, ved hans ord. Bekræftende at det måske ikke var dem muligt at undfange. Han virkede overbevisende, afklaret, med hvad han gik ind til. Det var hvad Christofle ønskede for sin søster. Èn der ville have hende og prioritere hende på trods af de udfordringer som var blevet hende givet i livet. For det fortjente hun. "Så vil jeg bede Dem spørge Jacquetta om accept." Svarede han, "Og såfremt hun acceptere, så skal jeg sørge for at Hans Nåde vil acceptere også." Lød aftalen, uden at Christofle lagde op til forhandlinger.

[Bénjamin af Bonville]

Selvom han ikke behøvede Christofles accept, betød det alligevel en del at han sagde ja. Det var aldrig godt med for mange rifter i en alliance og han havde jo også selv et ry at opretholde. Han nikkede let.

Det var en prøvelse han var nødt til at acceptere, men efter deres dans til lysfesten virkede Jacquetta ikke svær at overbevise om at han var det bedste valg; hendes eneste valg. Han klarede halsen lidt og rejste sig så fra sofaen og strakte sin hånd frem mod Christofle.
“Så lad os give hånd derpå.”

[Christofle af Tardigy]

Christofle rejste sig fra stolen, da Benjamin nu stod overfor ham og ønskede et håndslag herpå. Hvilket han fik. ”Pas på hende.” Sagde han, og lod de kølige blå øjne betragte ham lidt med alvoren tungt hvilende heri.


/afsluttet