Hold fokus

[Estelle af Suilleaux]

Forbeholdt | Lanval af Suilleaux

Omgivelser | Staldene

---

Hagen hvilede mod de krydsede arme, placeret på kanten af båsen. Opmærksomt fulgte Estelle hestens bevægelser når den trak en ny mundfuld hø fra stakken i hjørnet.
"Hvorfor forsvandt du så pludseligt efter middagen ved Hugubert af Morgis ?" Spurgte hun endelig eftergivent for den nysgerrighed, der havde brændt i sindet siden hun var blevet ladt så godt som alene tilbage i selskabet med de voksende efter Lanval strøg ud af døren.
Hun havde set ham træde ind i et rum med nådigherren, men havde ikke kunnet lytte med i deres samtale ved døren og fandt det derfor blot tarveligt, at storebroren havde spild tid der kunne være brugt med hende.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval stod og børstede sin hest ned, mens han nød selskabet af sin søster, som han havde hentet fra pigeskolen tidligere på dagen. Han havde været igang med at høre om hendes dag, men så stillede hun pludselig et andet spørgsmål som fik ham til at blive en smule bleg og indebrændt.
"Ridderen havde dårlige nyheder til mig. Det er ikke noget du behøver at vide noget om." Sagde han og trak på skuldrene.
"Det er også længe siden nu." Sagde han.

[Estelle af Suilleaux]

Mundvigene sank utilfreds nærmere armene ”Du efterlod mig…” Proklamerede hun anklagende, men mest af alt såret. Han havde altid så travlt – det havde de begge, men den aften havde der været tid de normalt ikke havde sammen.
Hun trak den ene arm fri for at følge årene i træet med en finger ”Var det noget om ridderprøven?” Gættede hun alligevel prøvende, men holdt blikket på fingeren.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval havde ikke tænkt over at det ville gøre søsteren ked af det. Deres far havde jo været der og de havde jo sådan et tæt bånd, så han følte sig til tider til overs.
"Ridderpøven nærmer sig ja, men det var ikke det. Jeg var skuffet over en persons opførsel." Sagde han og trak på skuldrene.
"Men det er fortid nu." Han havde lagt det bag sig, ligesom alle unge fyre nok gjorde, fordi følelser var bare underlige.

[Estelle af Suilleaux]

Øjnene voksede sig store, da Estelle vendte blikke ind mod storebroren ”Er det mig?” Spurgte hun med en knude i maven. Ligeglad med kjolens bund gik mod bundstrøelsen var Estelle allerede på vej ind i båsen for at slå armene om hans højre og bedre skikkelse, inden Lanval fik mulighed for at be- eller afkræfte frygten for at hun var dén person, som havde skuffet ham.
”Undskyld. De er bare så strikse på skolen med vi ikke må gå ud og jeg ved ikke altid hvor du er henne eller om du har for tid til at ses.” Ordene væltede næsten over hinanden, mens hun beklagede den seneste tids fravær fra hinanden.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval så overrasket på hende og rystede derefter på hovedet, men han lod hende dog tale ud.
"Jeg ved du har travlt lillesøster. Det er ikke dig, du ville aldrig skuffe mig for jeg ved hvad dine motiver er." Sagde han. Hun arbejdede hårdt og gjorde sit bedste.
"Jeg var blevet glad for en pige, som løj for mig. Eller nærmere, undlod at fortælle sandheden. Jeg troede vi havde noget." Men det havde de ikke, det var ovre nu, i hvert fald for ham.

[Estelle af Suilleaux]

Øjnene skrumpede indtil de ikke var meget andet end to smalle sprækker. En pige. Giftgrønne tåger sivede ind i det unge sind og fik enkelte halmstrå at røre på sig i båsens bund. Han påstod godt nok at det var fortid, men Estelle følte sig ikke mindre truet på sin position i broren liv af den grund.
Trangen for at spørger efter et navn på den såkaldte pige, der allerede var blevet degraderet til en simpel skøge hos lillesøsteren, var næsten overdøvende, men hun formåede at holde tand fra tunge.

Blikket blev løftet til hans ansigt, hvor hun sendte ham et bredt smil ”Du har alligevel ikke tid til dumme piger. Den skal du jo bruge med mig og på alle dine væbner og ridder ting.” Pointerede hun og løsnede grebet. Der fandtes alligevel ikke det hunkønsvæsen i denne verden som ville være god nok til ham, hvis man spurgte hende.

[Lanval af Suilleaux]

Søsterens ord var ikke forkerte, men alligevel på en måde lidt for meget. Han vidste dog at hun mente det godt, men det var såmænd ikke op til hende at beslutte hvad han brugte sin tid på.
"Det ville jeg fokusere på ligemeget hvad." Sagde han og trak på skuldrene. "Det er det vigtigste i mit liv lige nu." Bemærkede han og strøg børsten langs hestens varme krop.
"Du bør også fokusere på dig selv og ikke hvad jeg går og laver." Sagde han og smilede skævt til hende.

[Estelle af Suilleaux]

Estelle slap at mindre fnys ”Det gør jeg også. Jeg fokuserer allerede på mig selv, men derfor kan jeg også godt fokusere på dig.” og veninderne og deres far. Det ene udelukkede det andet, hun skulle bare lære at administrere sin tid endnu bedre.

Hesten vendte hovedet mod søskendeparret ”En dag, så vil jeg have en lige så flot hest som Daggny.” Estelle strøg den ene hånds fingre over den sorte mule, påpasselig med de ikke blev forvekslet med en gulerod ”Så kan vi tage ud og ride sammen? Det vil jeg gerne.” Hun kiggede mod Lanval og sendte ham et bredt smil. Håbefuld for han ville sige ja.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval blottede sine tænder i et skævt smil over hendes ord. Hun havde altid været så stædig, hans lille irriterende lillesøster. Han burde have vidst, at hun ville sige ham imod, selv hvis han var blevet ved med at insistere på at hun ikke skulle tænke på ham.

Så begyndte hun pludselig at tale om heste, hvilket kom lidt bag på ham. Var alle Suilleaux bare helt besat af det dyr? Han trak på skuldrene og kløede sig i håret.
"Det kan vi godt." Sagde han og klappede sin egen hest lidt på ryggen.

[Estelle af Suilleaux]

Hun stod et langt øjeblik og betragtede Lanval efter han havde indvilliget i at tage hende med ud at ride.
"Lov det." Han ville, hvis alt gik vel, være ridder til den tid og måske endda forlovet eller gift og hvad tid havde han så tilbage? "Lov at lige meget hvad så tager du mig med ud at ride? Også når du er Ridder og hvis du skal gifte dig fordi onkel ikke får en søn.”

[Lanval af Suilleaux]

Det var ikke noget Lanval var herre over, han ville højst sandsynligt blive sendt afsted til et eller andet når han blev ridder og lillesøsteren ville glide i baggrunden.
"Det skal jeg nok prøve på." Sagde han og smilede en anelse til hende. Derefter striglede han hesten færdigt og fulgte Estelle tilbage til skolen, inden han selv gik tilbage til sit værelse, hvor han lagde sig til at tage en lang lur.

Afsluttet.