En knude på tråden

[Gennevote af Falanie]

Marie Merchande

Broderi var ikke ligefrem Gennevotes stærkeste fag, fordi det på mange måder var for meget håndarbejde til hun egentlig fandt det interessant. Alligevel, havde hun dog fundet en vis tilfredshed i at sidde med noget der var så rytmisk og meditativt, et øjeblik hvor det eneste hun skulle tænke på var hvordan hun stak nålen igennem stoffet.

Hun havde dog alligevel formået at lade sig distrahere af tanker om sin kommende 14 års fødselsdag og det stigende pres hun følte på sine små skuldre, for pludselig var der gået knude på tråden eller et eller andet og hun kunne ikke få tråden igennem stoffet og endte med at sidde og hive i det. Frustreret lagde hun broderiet ned på sit skød og sukkede dybt. Hun havde svært ved når ting ikke gik som hun ville, fordi hendes perfektionisme havde svært ved at håndtere det når hun ikke præsterede godt.

[Marie Merchande]

Hele den lille gruppe på fem piger sad nydeligt og broderede og det blev meget åbenlyst, da Gennevote gav op. To andre så op og følte tydeligvis at de burde efterabe og sukkede også. Marie slog sin stok hørligt i gulvet og arbejdet blev genoptaget.

"Kom herhen med Deres broderi, Deres Højhed," beordre hun roligt den unge prinsesse.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote skævede mod de to andre der efterabede hende og havde lidt lyst til at bede dem om at stoppe. Det gjorde hun dog ikke, men rejste sig op og gik hen til lærerinden som hun fik besked på.

Forsigtig rakte hun hende broderiet, mens hendes kinder brændte af skam over sin egen fejltagelse.
"Beklager Nådigfrøken." Bemærkede hun og slog blikket ned, mens hun prøvede at ligne en der var ked af sine egne mangler. Hun var bange for at Nådigfrøkenen ville straffe hende for hendes fejl, måske ville hun ikke gøre det, hvis hun kunne se at hun vidste hun havde gjort noget forkert.

[Marie Merchande]

Marie så på broderiet, tog sin egen nål og løsnede med øvede fingre knuden. "De må altid huske," konstaterede hun imens. "At omgivelsernes opmærksomhed konstant hviler på Dem." Hun trak nålen ud og brugte sine fingre til den næste lille del.

"Siger prinsessen ad, spiser ingen deres aftensmad op. Sukker prinsessen opgivende, så giver andre også op." Hun løftede blikket og så strengt på Gennevote. "Hvad betyder det for prinsessen?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde lyst til at grave sig ned i et hul, eller stikke af, eller noget lignende. Hun nikkede dog bare over lærerindens ord. Det var ikke første gang hun hørte dem, men nogle gange skulle lektioner gentages.

"Det betyder at jeg skal tænke over at jeg er et godt eksempel." Sagde hun.
"Fordi ellers giver andre op, eller gør andet der ikke gavner dem." Bemærkede hun mens hendes kinder brændte. Forhåbentlig, ville lærerinden ikke blive sur på hende.

[Marie Merchande]

Marie nikkede. Prinsessen havde forstået. Hun førte tråden tilbage til hvor det var gået galt og holdt broderirammen frem imod Gennevote.

"Når vi oplever en udfordring, så siger det meget om os som mennesker hvordan vi handler. Lægger vi den fra os og sukker opgivende? Kæmper vi hovedløst videre uden at kunne se os ud af det? Eller spørger vi om hjælp fra en, der er mere erfaren og ældre. Hvad vil De tro?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote lyttede til lærerindens ord og nikkede en enkelt gang. Da hun stillede hende et spørgsmål, bed prinsessen ned i sin underlæbe.
"At jeg skal spørge om hjælp." Sagde hun og blev rød i kinderne. "Men så føler jeg mig dum og inkompetent." Sagde hun afdæmpet, så de andre piger ikke overhørte hende.
"Skammer De Dem ikke over at spørge andre om hjælp?" Spurgte hun og så hende i øjnene med et nervøst blik.

[Marie Merchande]

Marie nikkede. Det havde ikke været et svært spørgsmål, trods alt. Da prinsessen tog imod broderirammen, slap hendes lange fingre den. Så fik hun et andet spørgsmål igen, der fik et bryn til at rykke sig let op og se en anelse skarpt på Gennevote.

"Nej. Og De bør aldrig skamme Dem over at bede om hjælp med en svær opgave. Det ligger i kvinders natur at hjælpe hinanden, såvel som det ligger i den, at vi har brug for hjælp. De skammer Dem vel ikke over, at det er stærke mænd, der forsvarer os, hvis nogen angriber Falanie? Intet menneske er en ø, Deres Højhed. Træk skamlen hen ved siden af mig. Så hjælper jeg Dem videre."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote lyttede til lærerindens ord og forsøgte at tro på dem. Ingen havde dog hjulpet hende med Caspian, men hun turde heller ikke bede om hjælp når det kom til ham. I stedet, havde hun valgt at klare situationen alene, mens hun følte sig mere og mere presset.

"Det forstår jeg godt Nådigfrøken." Sagde hun så og vendte sig derefter om og trak sin skammel hen ved siden af lærerinden og satte sig ned, mens hun viste hende broderiet, så hun kunne sige hvad hun skulle gøre anderledes.
"Hvad synes De?" Spurgte hun og så på hende.

[Marie Merchande]

Marie så ned på broderiet i rammen og slog et let smæld med tungen. "De har brugt kædesting her, men når det er netop det motiv, så finder jeg selv at tungesting passer bedre. Men De skal uanset lære at holde styr på Deres kæder. Hér har De lavet en cirkel i stedet for at binde og så går der rod i ordenen. Kan De se det? Alting har sin plads."

Hun pegede mens hun talte. Prinsessen trængte til øvelse. "Får De broderet sammen med Deres moder, når De er hjemme?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote lyttede til lærerindens ord og forsøgte at forstå det hele, selvom hun følte det var en smule overvældende. Hun nikkede et par gange og smilede.
"Min mor har ikke så meget tid til at brodere, men når hun har så kan vi godt finde på at gøre det." Sagde Gennevote. Dronningen havde andre ting at tage sig til end at sidde og brodere med sin datter. Det kunne hun gøre med en tjenestepige, hvis hun virkelig ville.

[Marie Merchande]

Marie sørgede nøje for ikke at rynke panden eller på andre måder se ud som om hun bedømte Orielle af Falanie for ikke at tage sig tid til kvindelige sysler med sin datter. Det gjorde hun naturligvis, men det førte intet godt med sig at have en holdning til de kongeliges gøren og laden, så det lod hun påpasseligt være med.

I stedet nikkede hun blot roligt. "Prøv at gøre som jeg bad Dem om og lad mig se hvordan De gør."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote forsøgte at efterligne det hun havde fået forklaret, hun var omhyggelig med det, men endte med at komme til at stikke sig selv med nålen fordi hun blev så selvbevidst.
"Av." Sagde hun og lagde hånden over sin mund. "Beklager Nådigfrøken." Sagde hun og forsatte så med at brodere, mens hun skævede mod de andre piger der grinede afdæmpet af hende.

[Marie Merchande]

Marie rynkede panden let og tog Gennevotes hånd og hev den væk fra broderiet. "Se nu. Nu får De sat blodpletter på det rene linned," skændte hun. "Stik fingeren i munden. Det smager metallisk, men i det mindste ødelægger De ikke et stykke fint stof."

Hun holdt prinsessens finger op til hendes ansigt. "Gør det så."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote burde måske ikke være overrasket over lærerindens reaktion, men hun blev alligevel en smule forbløffet og såret over hendes strenge tonefald. Da hun tog fat i hendes finger skar Gennevote en lille grimasse, men endte alligevel med at stikke den i munden. Så sad hun ellers der og kiggede på Nådigfrøkenen, med sin finger i munden og følte sig en smule dum.