En guddommelig drøm (P, S)

[Robion af Suilleaux]

Robion smilede. Ja, han vidste, at Estelle af Suilleaux ville blive til noget stort, men det var ikke desto mindre en gave at høre Guden bekræfte det.

Hans blik dvælede lidt, mens hans hals brændte under berøringen, men i sidste ende kunne han ikke modstå Mithras' ord og lod øjnene falde i.

[Mithras]

Mithras kyssede troldmandens pande, da han lukkede øjnene. Han løftede sin tommel og trykkede den mod hans skulder, hvor et lille brandemærke trådte frem. Udover det, efterlod han ham også med andre, fysiske beviser, når han vågnede op. Dem ville han dog næppe ønske at dele med andre.

Han forlod den bløde seng og drømmelandet, slog Korae over næsen for at se med og fortsatte sin fremfærd tilbage til gudernes rige.

lukkepost ønskes

[Robion af Suilleaux]

Da Robion vågnede i sin seng på universitetet, var han badet i sved. Ikke af bevægelse eller anstrengelse, men som havde han været for tæt på ilden for længe. Værelset var det samme, som det altid havde været, men i mørket kunne han stadig se de drømmelignende omgivelser for sig.

Glimt af begær genspillede sig for ham, selvom han ikke kunne genkalde sig et ansigt eller en krop; kun huske fornemmelsen. I nogen tid lå han blot og trak vejret tungt, før han satte sig og med et gnist af sin Gave, fik bivokslysenes væger til at blusse op.

Han rejste sig, nøgen, men ænsede ikke de kolde sten mod sine fødder. Han gik blot hen til vinduet, hvor natten udenfor var mørk. Ansigtet, der så tilbage på ham, virkede spøgelsesagtigt, men selv i den uskarpe afspejling, kunne han se det mørke brændmærke ved sin hals.

Han smilede.

Lukket