Klask, øl og kække bemærkninger (åben)

[Steva Pudser]

Stemningen var mere end almindeligt i tops, men hvorfor den var det, var et mysterium for kropigen. Måske det heller ikke var ret vigtigt. Det vigtige var, at Den fede kat sjældent fik så mange gæster på en gang og mange gæster var det samme som… ikke mange penge, men flere penge end normalt. Hvis hun vrikkede med tærene kunne hun ikke mærke hvor ondt hun egentlig havde i fødderne mens hun serverede den ene øl efter den anden til højtråbende, bordbankene, røvklaskende mænd og et par kvinder. Sidstnævnte var hun knapt så glad for som man forventede på en slumkro. Det var nok også derfor mændende ikke holdt sig tilbage. Dog var pigen toptrænet i at undgå de store gramsende hænderne, da de kunne såes på miles afstand. Det var ikke fordi man blev mere snu af et dusin øl. Tværtimod.



Steva dukkede, så drejede hun og trådt et perfekt skridt tilsiden, så en bredskuldret mand mistede balancen i sit forsøg på at klaske ud efter hende. Som hanvde hun tegnet et kulkryds på gulvet landede både ham og stolen mellem sko, snavs og spildt øl. “Det kunne være du skulle bestille mere øl i stedet? Indtil videre har de ikke smidt dig på gulvet” stemmen var kæk og sarkastisk og øjnene havde et glimt af drilskhed der fik de andre mænd til at klaske sig på låret af grin i stedet for at vende sure mine af hende. Det var det gode ved slummet. Kvinderne her var knapt så underkuede og mændende fandt sig i det til en vis grænse. Desuden var man på kro for at more sig og at se andre slå sig og blive sat på plads af en kvinde var den ultimative underholdning.

[Cattral fra Wufrurg]

Døren åbnede og Cattral dukkede op. Hun var en nogenlunde fast gæst på kroen, selvom det ikke var hende der lagde mange penge i kroens kasse. Og hendes slidte tøj fortalte hvorfor.
Under armen havde hun en tynd træplade, der nemt kunne ligge på et bord. Hun skiftede mellem de forskellige kroer, i et forsøg på at tjene penge og hver kro havde hver sin fordel.
"Vær hilset, vær hilset" råbte hun igennem larmen, mens hun søgte efter et tomt bord.
"Var det noget med et spil damer? Mulighed for at tjene nemme penge i jagten på den skønne frøken!"

I røven på hende luntede en næsten 100 kg stor klump pels dovent efter hende.

[Steva Pudser]

Steva havde travlt med at give den mandlige skændsel tørt på, da en kvinde trådte ind på kroen og proklamerede sin ankomst med højt stahøj. Hun havde set kvinden her før og nok var alles tøj slidt her, men hendes var endnu mere usselt end de flestes. Mændene skraldgrinede af hendes ord, men Steva sendte dem et hårdt blik, der betød, at hvis de sagde en mere upassende ting ville hun spytte eller det der var værre, i deres øl. “Jeg håber ikke du opfordre dem til at jagte mig” påpegede hun med et glimt i øjnene, men alligevel en bestemt tone. Nok kunne hun lide mandligt selskab, men sjældent stamkunderne på kroen. Den blev trods alt ejet af tyvekongen og han tiltrak hverken byens bedste eller pæneste folk.



“Nå, men hvad skal du have at drikke?” det var så sent, at hun ikke regnede med nogen ville have mad. Desuden var maden ikke fantastisk, men for folk i slummet var det bedre end så meget andet. Flere her spiste skræller og affald hvis de ikke havde andet.

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral stoppede kort op, da hendes ankomst blev påtalt af et af de ansatte. Heldigvis var det ikke en af dem der havde noget imod Bæst og hun lod skuldrene falde lidt ned og grinende højt.
"Nej slet ikke... Ikke endnu i hvertfald. Natten er stadig ung." Hun lagde træpladen på bordet og Bæst fandt sig dovent til rette under.
Hun nikkede til kvinden. "Jo tak. En enkelt." Det var der råd til og fortsatte igen med at råbe gennem larmen.
"Spillet er simpelt, l spillede det sikkert i går nat!.. På pladsen ses de unge knægte og i den anden ende de skønne frøkener."
På pladen var spillekort sat fast; 4 knægte og 4 dronninger med 5 tomme pladser mellem dem, sorteret efter farve. Spar overfor spar, ruder overfor ruder osv.
"Kom og gør en indsats. Er det hjerter dame eller den snu Spar dame der snyder Kongen og først får besøg!"
De første gæster var allerede ved at gøre deres indsatser.

[Steva Pudser]

Det kløede i fingrene på hende for at være med i spillet, men det ville ikke være så godt her. Vidste folk først, at det var sådan noget hun gjorde skulle hun høre for det og desuden var det langt sjovere at spille på den måde hun gjorde det. Mod fine borgerlige der troede hun var en mand. I stedet skænkede hun kvinden en øl og maste sig gennem optagede mænd og kvinder, der stimlede sammen om kvindens spillebræt.



Steva fortsatte sig job selvom hun skulle dukke, mase og dreje sig som var hun danser, for at begå sig i mængden. Kvinden gjorde virkelig et nummer i at samle folkene, men larmen blev ikke ligefrem mindre. Hun stillede sig ved siden af den gjallende kvinde med armene overvejende over kors. “Er det sådan du tjener dine penge?” hun lød mere imponeret end noget andet, mens hun studerede de andre gæster med blikket.

[Cattral fra Wufrurg]

Cattral viste hendes evne til at underholde, holde folks interesse og vædde mere efterhånden som hun fik vendt det ene kort efter det andet og vejen til damerne blev kortere.
"Nej." fik hun flettet ind i talestrømmen. "Jeg kan også se fremtiden og sælger sjældne genstande. Altid kvalitet."

Den første knægt nåede i mål og spillet var forbi. Hurtigt fik hun delt præmierne ud og skrabet en lille bunke mønter ned i lommen. Ikke noget man blev mæt af, men gode peng for et par minutters arbejde. Hun fejede noget hår bag øret.
"Hvad med dig? Jeg synes ofte du er her?"

[Steva Pudser]

Blikket hvilede halvt på spillet, der var i gang og halvt på resten af krostuen. Hun blev trods alt betalt for at skænke til dem der manglede, så hun måtte hellere være vågen, hvis nogen skreg af hende. De blå øjne skød i vejret, da kvinden tilsyneladende ikke vidste hvad en kropige var for noget, siden hun spurgte hvorfor hun var der.”Jeg arbejder her. Du ved det der man gør for at tjene penge til mad og generel overlevelse” gav hun vittigt igen med den altid sarkastiske undertone.

Hovedet tippede til siden, så hendes ansigt var vendt imod kvinden. “Ser du fremtiden eller lader du som om?” begge dele ville gøre den brunhårede kropige imponeret. Hun ville ikke kunne lade som om hun kunne noget som helst, som hun ikke havde evnen til. Det var så heller ikke ret meget hun så kunne andet end at skænke alkohol og underholde med tonedøv sang og dårlige vittigheder. Det virkede nu til, at det var nok for mange af dem, der kom på den fede kat.