En åbning

[Theuderic af Sangy]

"Praktisk." Medgav han, over muligheden for logi på stedet. "Arbejder i tilgengæld for undervisningen i modtager, eller er det primært finansieret af jeres familie?" Ønskede han at vide, da tankerne over det økonomiske spektrum i foretagenet pludseligt meldte sig.

[Peronelle af Bonville]

Perrie trak på skuldrene.

"Jeg ved ikke om der er nogen, der arbejder for at kunne betale deres studier, Ridder Sangy," svarede hun ærligt. Hun skottede mod drivhuset og begyndte at gå derhen. Heldigvis var der ikke for langt.

"Min far betaler for min undervisning."

[Theuderic af Sangy]

Hans sind blev pludselig optaget af en idé for økonomisk gevinst, da hun svarede på hans spørgsmål. Men ideen forduftede igen, da hendes sidste sætning ramte hans ører. Han så lidt på hende med vagt sammenknebne øjne. "Deres far?" spurgte han. Hvem? Tvivlsspørgsmål skød pludselig gennem hovedet.

[Peronelle af Bonville]

Umiddelbart var det ikke relevant for ridderen at vide hvem hendes far var, men det ville være ret langt fra høflig opførsel at fortælle ham dét, så hun rankede sig blot lidt og så passende stolt ud. Hun var stolt af sin far.

"Hector af Bonville. Han er Kaptajn for Drabanterne her i Levagny."

[Theuderic af Sangy]

Han hævede ansigtet lidt og betragtede den stolte udstråling. Hvad var det? Et stik? Et stik af hvad? "Jaså." Svarede han, "Jeg kender til kaptajnen. Han virker som en god mand. Retfærdig." Lød ordene tilføjende, som han tænkte over hvilke løgne eller halvfordækte sandheder der havde udgjort pigens opfattelse af sin fortid og familie. Theuderic havde i sandhed gjort sit for at slette sine spor. Hvilket tydeligvis var lykkeds ham ganske glimrende.. dog med den konskvens at også have skrevet sig ud af sin datters liv og bevidsthed.

Theuderic kunne ikke tænkte på Perrie og Bonville uden at tænke på Christabelle også. "Jeg kendte også Deres moder." Sagde han indskydende, og lod blikket hvile mildt, lidt spørgende på hende. En indirekte invitation til Perrie om at hun kunne spørge, hvis hun havde lyst. Han ønskede dog ikke at prakke hende det på og ærligt vidste han heller ikke selv om han var klar til at tale om hende, men alligevel følte han at Perrie fortjente muligheden. Men selvom Perrie tvivlsomt ville kunne huske hende, så var det nok et lidt følsomt område. Det var det ihvertfald for ham. Så han bevægede sig blot nonchalent videre i emnet. "Men hvis De er Kaptajnens datter, må det også betyde at De er mere end blot.. 'Perrie'?"

[Peronelle af Bonville]

Perrie stirrede på manden foran hende. Hendes lyse øjne blev store og på et øjeblik var de blanke. Han kendte hendes moder? Denne fjerne, vage figur, som hun vidste havde lignet hende. Det røde hår, den flade næse. Hendes lunger blev fyldt med luft, da hun huskede at trække vejret. Hun hørte knapt hans spørgsmål, opfyldt af videbegær og længsel, der var så stor, at hun knapt kunne tale. Hun blinkede og rynkede panden.

"Hm? Hv... Ja, ja, men jeg bliver kaldt Perrie. Hvad ved De om min mor? Hvordan var hun? Hvordan så hun ud? Hvordan kendte De hende?"

[Theuderic af Sangy]

Theuderic vidste ikke helt om han skulle bande over sit sentimentale øjeblik eller om han skulle lade sig selv gribe den mulighed der bød sig i netop dette øjeblik. Tydeligvis var Christabelle ikke glemt, heller ikke selvom Perrie nok aldrig havde mødt hende. Han betragtede hendes lyse øjne gå blanke og det fik en knude til at trække sig lidt sammen indeni ham. Theuderic havde i mange år gået med hovedet i en sky, i komplet benægtelse om hendes eksistens. Måske var det de mange års, skjult, men dårlige samvittighed der begyndte at gnave i ham på hans senere år. Han var jo ikke purung mere og behovet for det frie liv skrumpede stille ind, selvom hans havde været noget af en rejse.

Det var et lidt vemodigt smil, han trak på læberne da strømmen af spørgsmål ramte ham. "Der er mange ting at fortælle. Jeg tror vi gør hende mest ret, ved at tale om det på et tidspunkt, hvor tiden også er mere med os." Sagde han, hentydende til at han havde et ærinde og hun et skoleskema at se til. Desuden var drivhuset snart så tæt, at Theuderic kunne ane skikkelsen af Pierre rumstere derinde.

[Peronelle af Bonville]

Perrie så hungrende på manden og måtte tage sig selv hårdt i nakken for ikke at insistere på at han blev nu og sagde alt hvad han vidste. Hun sank hårdt og nikkede langsomt. Samtidig kendte hun adelsfolk og deres nonchalante forhold til hvad der var vigtigt. Og det her var vigtigt for hende.

"Hvornår kan De fortælle mig om hende, Ridder Sangy?"

[Theuderic af Sangy]

Han forstod hendes skuffelse, men det kunne ikke hjælpe noget lige nu. Han stoppede op og vendte fronten mod hende, gav hende et foreslag til et sted og en tid at mødes. Efter hendes indvilligelse, og dermed en aftale sat, trak han på et venligt smil. "På gensyn, Tiro Perrie." Og med det, vendte han sig mod drivhuset for istedet at hilse på endnu et familiemedlem.


//afsluttet