Overvældende

[Fleur af Aren]

Lettet tog Fleur plads på sengen ved siden af ham, et ben hængene ud over kanten og det andet trukket op under sig, da han lod sig falde bag over i den. Ikke at hun ærligt havde troet på at Lanval ville have tvunget sig på nogen, men Fleur mærkede stadig en lettelse idet han bekræftede det. Mest fordi hun ikke ville ane sine levende råd, hvis han havde sagt ja.

”Men hvis hun er gift, så kan barnet ligeså vel være hendes mands?” Hun bed sig i underlæben. Han måtte selv have tænkt tanken.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval vendte blikket mod hende og rystede på hovedet.
"Jeg tvivler på de har været intime længe." Sagde han.
"Det hele gik så hurtigt. Jeg havde aldrig været sammen med en kvinde før, jeg vidste ikke engang at det var sådan man lavede børn." Sagde han og vendte blikket mod hende.
"Du må tænke jeg er en idiot, efter vi kyssede dig på taget. Undskyld." Sagde han og vendte sig om på siden, mens han hvilede hovedet i sin hånd og kiggede på hende.
"Hun betyder ikke noget for mig. Andet end jeg havde ondt af hende."

[Fleur af Aren]

Lærte drenge ikke hvordan børn blev til? Overrasket som det var, så gav det også mening at drengebørn ikke modtog de samme skræmmetaler som piger. Moren vidste man trods alt, for det meste, altid hvem var og derfor var det også deres ansvar til at beskytte sig mod ulykke.

”Hvorfor skulle jeg dog det? Fordi du ikke havde været sammen med en kvinde, da vi kyssede?” Et spæd smil dannede sig og hun rakte ud for at skubbe lidt hår fri fra hans pande ”I så fald er jeg lige så meget en idiot, hvis ikke mere for at tro du allerede var velkendt med en kvindes krop, da du ikke var.” Hun trak lidt på skulderne og lod hånden falde til den anden i hendes skød.

[Lanval af Suilleaux]

Fleur var åbenbart ikke vred på ham. Han åndede lettet op. Lanval tænkte måske lidt højt om sig selv og troede at han ville knuse hendes hjerte hvis hun fandt ud af at han havde været sammen med en anden kvinde. Åbenbart ikke. Det undrede ham en smule, men han slog det hen.

"I det mindste så virkede jeg ikke så uerfaren." Sagde han og smilede en anelse. Det var betryggende. Han tænkte tilbage på sit første kys med Helene. Det havde været ret akavet. Han gøs lidt bare ved tanken.

"Jeg beklager den måde jeg opførte mig på lige før. Det var grimt." Sagde han og bed ned i sin underlæbe. Fleur fortjente ikke at være hans personlige emotionelle boksebold. Han holdt for meget af hende til det.

[Fleur af Aren]

Hovedet skrånede sig ”Det skal du ikke tænke på, så længe du lover at næste gang du læner sig sådan ind, at det enten er fordi du har tænkt dig at kysse mig eller hviske noget i mit øre.” Små lo hun, selvom det nu var en ganske seriøs forespørgelse. Hun havde ikke for alvor frygtet at han ville have lagt en hånd på hende, men havde det været tilfældet, så var der ganske lidt en bognussende komtesse kunne stille op. 
Hun sad et øjeblik tavst og betragtede ham som han lå der og var alt andet end glansbilledet på en kommende ridder, men samtidigt mere menneske end hun nok ville se ham igen. En enkelt vildfaren hårtot blev skubbet om bag øret "Er hende kvinde grunden til din Ridderherre er sur på dig?"

[Lanval af Suilleaux]

Lanval smilede en anelse, men det nåede ikke rigtig hans øjne. Efter han muligvis havde gjort en kvinde gravid, var lysten til at kysse en anden pige ikke særlig høj. Han var bange for at det ville ske igen og det havde han specielt ikke lyst til at gøre ved Fleur, som ikke havde en mand hun kunne give skylden.

Lanvals blik gled rundt i lokalet, mens hans tanker vandrede. Hendes spørgsmål fik ham dog tilbage til virkeligheden og han smilede en anelse, mest fordi det var så besynderligt hvor god hun var til at huske.
"Ja og nej. Det var den nat jeg hjalp hende med at slippe væk. Jeg løj og sagde jeg havde været ude og drikke med nogle venner. Jeg kunne ikke sige sandheden, måske han ville have været mindre sur, hvis han havde vidst at jeg havde forsøgt at hjælpe et andet menneske." Sagde han.
"I stedet tror han bare, at jeg drak mig plørefuld og faldt i søvn på en bænk." Bemærkede han og sukkede dybt.

[Fleur af Aren]

Fleur kendte ikke mere til ridderherren end hvad hans navn og titel lod hende. Hun havde ingen ide om hvordan Bartholomeus af Charenoy var eller ikke var som person. Hun havde derfor heller ingen gisninger at komme med om hvorvidt ridderen ville have været forstående eller ej, havde Lanval været ærlig.
”Tror du ikke han bliver god igen? Du kan umuligt være den første eller den sidste væbner til at fulde sig, uden omtanke for dagen i morgen?” Fleur løftede blikket fra kjolens bundsøm, som hun havde siddet og pillet ved mens hun lyttede ”Også selvom det ikke er hvad det skete.” Rundede hun af.

[Lanval af Suilleaux]

"Måske." Sagde han. Derefter vendte han blikket mod hende og løftede øjenbrynene lidt.
"Og hvordan går det her? Vi har snakket så meget om mig." Sagde han og smilede en anelse, mens han løftede sin hånd og strøg den igennem sit hår, for igen at få det til at stritte som en lille fjerkost.

[Fleur af Aren]

”Det gør mig intet. Altså at snakke om dig, livet som komtesse er ikke ligefrem videre spændende.” Forsikrede hun med et lille skuldertræk og skævede mod skrivepulten. Nej, hun kunne umuligt fortælle om sine skriverier. I hvert fald ikke dem der kunne få selv guderne til at dåne og hun tvivlede på han ville høre den daglige gang på universitete.

Fleur drejede hovedet tilbage mod Lanval og smilede lidt af det viltre hår. Han var virkelig flot, næsten endnu mere end normalt med håret strittende som en mørk glorie.

”Min maman har som altid travlt med at finde både mig og min søster et passende parti. Hun håber på at kunne få afsat os til lysets fest, så alt skal være perfekt. Nye kjoler og hårpynt lavet specielt til lejligheden.” Deres mor satte alle sejl ind og det efterlod Fleur med en ambivalent følelse. For mens hun elskede at kunne deltage til festerne afholdt udenfor familien, så var de svære at nyde til fulde, når det samtidigt var et kødmarked for de giftemodne. ”Ville du giftes, hvis du selv kunne vælge?” Spørgsmålet fløj ud inden hjernen selv kunne nå at registrerer det ”Det tror jeg ikke at jeg ville.”

[Lanval af Suilleaux]

Det var måske ikke spændende, men i det mindste var det mere normalt. Lanval længedes efter at høre om problemer, som var trivielle, som fx: dårlig morgenmad, kedelige skoleopgaver eller lignende. Han havde så meget pres på sit eget liv, at en distraktion ville blive kærlig modtaget. Hendes ord burde nok ikke overraske ham, men han mærkede alligevel hvordan det stak lidt i hans hjerte. Hendes mor var ved at finde hende et parti. Han var stadig væbner.

"Tror du at i finder et?" Spurgte han og forsøgte at virke mindre investeret i svaret end han reelt var. Han kløede sig lidt på kinden i et forsøg på at distrahere sig selv.
"Jeg skal nok giftes, om jeg vil det eller ej. Specielt hvis jeg arver lenet, hvilket jeg ikke håber jeg gør." Sagde han.
"Men ideelt, så får jeg lov til at have nogle år først, hvor jeg kan tage ud og være ridder på landevejene, ved kysten og grænsen. Jeg er ikke klar til at giftes endnu." Sagde han. Han håbede at Lancelin af Suilleaux og Helene af Suilleaux ville få sig en arving, så han ville have friheden til at leve sit liv som han ønskede. Han havde lidt lyst til at spørge Fleur om hun ville vente på ham, men det var egoistisk og det kunne han ikke tillade sig. Han vidste ikke engang hvilken fremtid han kunne tilbyde hende.

[Fleur af Aren]

”Det ved jeg ikke.” Hun lod sig falde ned i sengen på ryggen, så armene lå strakt op over hovedet. ”Min søster, Laudine af Morgis , har været syg hver vinter de sidste mange år. Helbrederne siger hun rask nu, men de afviser ikke at sygdommen kan komme tilbage og hvilken mand ønsker det i en kone?” Hun håbede det ville lykkes deres moder at finde en god mand til storesøsteren, men selv Fleur var ikke en større drømmere end hun stadig havde kontakt til virkeligheden.

Blikket forblev på sengehimlen, tænksomt. ”Men du vil gerne giftes? Også hvis vi nu levede i en anden verden, hvor giftermål ikke var en nødvendighed?” Ansigtet drejede sig til hovedet mod ham og snart efter fulgte resten af kroppen. Fleur lagde sig på siden, fronten vendt mod Lanval og den ene arm bukket ind under sin kind ”Hvorfor vil du egentligt ikke være Lensherre? Jeg troede det var det alle adelssønner drømte om? Det er det de fleste komtesser drømmer om.” Spurgte hun med en oprigtig nysgerrighed lysende ud af sig.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval skar en grimasse over hendes ord, ikke en af væmmelse, mere et udtryk for at det var hårde odds hendes søster havde fået. Det var sandt nok, at de færreste nok ønskede at gifte sig med en sygelig kvinde, samtidig var de ikke ligefrem de rigeste komtesser og selvom han håbede mænd ikke tænkte på det, så gjorde de det nok.
"Ikke lige i øjeblikket, men måske i fremtiden." Sagde han og trak på skuldrene, han tænkte ikke så meget over ægteskab pt. han var mest optaget af sin prøve.

"Det er et stort ansvar." Bemærkede han. "Jeg ønsker at være fri og gå mine egne veje, i hvert fald et godt stykke af mit liv. Det kan jeg ikke hvis jeg skal arve lenet, så skal jeg nok være hjemme på lenet og læres op." Sagde han. Han vidste ikke rigtig hvad det indebar, han ville bare ikke have det ansvar, det var for meget.
"Så vil jeg hellere ud på eventyr og leve som jeg ønsker, indenfor de grænser som kongen påbyder mig selvfølgelig." Sagde han.

[Fleur af Aren]

Kontrollen over mundvigene var kun så og så stærk før Fleur måtte overgive sig til deres vilje og mærkede hvordan et mindre smil sneg sig frem. Det var svært ikke at finde det en anelse tragikomisk, at han ville ønskede titlen som lensgreve, mens han potentielt var far i en meget nær fremtid også selvom han aldrig ville kunne krævet barnet som sit eget. Som han lå der på sengen, hoved fuld af bekymringer og drømme, virkede han alt for ung til både at kunne kalde sig greve og far.

Fleur havde derimod ikke svært ved at forestille sig Lanval som en gift mand, hun håbede bare at hvem end han en dag kunne kalde sin kone ville være god for ham. En der ville lade ham rejse så langt som landet strakte sig, hvis det var hvad hans hjerte sang for. Det stak lidt i hjertet ved tanken om at han, modsat hende, med alt størst sandsynlighed ville kunne få stillet både sin rejse og eventyrlyst, hvis bare Lancelin af Suilleaux sørgede for at sætte en arving i verden.
”Jeg ville ønske jeg kunne tage med dig.” Lød det i et let suk. Antydningen af noget sørgmodigt viste sig i de brune øjne, men blev hurtigt blinket væk.

Armen hovedet havde hvilet på blev skubbet ind under hendes side. Holdt oppe på albue og underarm lænede Fleur sig frem for at sætte et kys på spidsen af hans næse, ikke sikker på han ville sætte pris på det sat andre steder. ”Du må fortælle mig om alle de kystlinjer du ende med at krydse i  din jagt efter eventyr, når du finder hjem til Levagny igen.” Sagde hun og lagde sig til rette igen, med et bredt smil om læberne.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval rynkede sine øjenbryn sammen over hendes ord. Han var ikke sikker på, at hun vidste hvad der ventede hende hvis hun tog med ham ud på togt. Det var ikke så rosenrødt som i eventyrerne. Da hun lænede sig frem for at kysse ham, blev han en smule forbløffet og satte sig så op i sengen og kom på benene.
"Jeg må hellere gå." Sagde han og smilede undskyldende.
"Det går ikke, at jeg kommer forsent til morgentræningen igen." Sagde han og kløede sig lidt i hovedbunden, mens han overvejede hvorfor han overhovedet var kommet. Det var pinligt.

[Fleur af Aren]

Med sengen pludselig halvtom, satte Fleur sig op. Store øjne, fulde af beklagelse vendt mod væbneren “Lanval je-.“ den begyndte undskyldning forstummede under hans stemme.
Afvisningen var dog klar , selv pakket ind bag forpligtelser og Fleur havde intet andet at undskylde ham med end at fejlen var helt og holdent hendes. Tiden kunne ikke gøres om, men hun skulle heller ikke have lænet sig ind mod Lanval. Han måtte tænke om hende som ufølsom eller blot en idiot. Indvendigt forbandede Fleur sig selv over sin egen idioti og ønskede sig selv langt bort fra det lille værelse i byhuset.

Blikket slog sig ned i sengetæppet, mens hun nikkede i forståelse.