En snak om blomsten og bierne

[Svea Købmand]

"Det gør hun netop." Sagde hun med et smil og spiste en kastanje.
"Så du kan vel se at det går fint, så du behøver ikke gå rundt og bekymre dig om mig mere, vel onkel?" Sagde hun og skævede mod ham, mens hun rynkede sine øjenbryn sammen for at give ham et lettere 'du er altid så fjollet onkel' ansigtsudtryk.

[Talon Våbensmed]

Hector af Bonville var en ordentlig og god mand, så meget vidste Talon med sikkerhed. Han havde derfor heller ingen grund til at tro Perrie ville være mindre. Det samme kunne siges om den altid beskedne Florine Laure Købmand . Der var derfor heller ikke den store misbilligste overfor hendes valg af veninder.
Han dog kunne ikke lade være med at hæve et skeptisk øjenbryn ad hende "Jeg vil altid bekymre mig om dig, Svea." Bemærkede han med et drillende i de blå øjne, der tog det meste alvor ud af hans ord. 
Blikket blev rettet frem og for et øjeblik sad Talon og betragtede de forbi passende "Bare pas på jer selv og hinanden ikke?" Talon så tilbage på niecen "Du er godt bekendt med at der findes måder hvorpå en kvinde kan sikre sig, ikke? Mod mænd altså." En akavet pause lagde sig. Det havde været langt nemmere at sige inde i hovedet. 

[Svea Købmand]

Svea spiste en kastanje og smilede lidt over hans ord om at han altid ville bekymre sig. Det ville han nok, men derfor behøvede hun jo ikke at få ham til at blive roligere.
"Onkel. Jeg er helbreder, jeg ved alt om anatomi og amuletter." Sagde hun og blev helt rød i hovedet, mens hun kiggede overrasket på ham.
"Og så vidt jeg ved, findes der ikke noget, hvor man kan sikre sig mod mænd. De gør præcist hvad de har lyst til onkel, men graviditet, det kan man undgå." Bemærkede hun og smilede skævt, mens hun grinede en anelse og fandt det hele ret komisk.

[Talon Våbensmed]

Talon var ikke normalt en mand der sad med højrøde kinder og varme øre, men den røde farve havde langsomt indtaget den granvoksne mands ansigt. Den blev ikke svagere da hun mindede ham om at hun var ganske bekendt med både amuletter og kroppens fysiologi ”Ja, jooh.. Det ja. Godt. Hm...” Lød det lidt kluntet, hvortil Talon rømmende hastigst sørgede for at beskæftige munden med endnu en kastanje.

Ordene summede lidt i ham og da noget af varmen aftog i kinderne, kunne han alligevel ikke undlade at studses over hendes ordvalg ”Er det noget du selv har oplevet? Mænd der gør som de har lyst til?” Spørgsmålet og det mulige ja der kunne komme, fik allerede vreden til at ulme.

[Svea Købmand]

Svea trak på sine skuldre over Talons ord. Derefter smilede hun skævt og forsøgte at gøre en spøg ud af situationen.
"Min sponsor gør vist mere eller mindre hvad han har lyst til." Sagde hun. "Lancelin af Suilleaux gav mig en kjole da han inviterede mig op til sit kontor på rundrejsen. Jeg prøvede at takke nej, men det tillod han ikke." Sagde hun og bed lidt ned i sin underlæbe, mens hun så sig omkring og undgik sin onkels blik. Pludselig havde hun det dårligt indeni og ville gerne væk herfra.
"Jeg må hellere se at komme tilbage til mit værelse." Sagde hun og rejste sig op.

[Talon Våbensmed]

Onklen var ikke så snæversynet at tro det kun var adelens mænd, der mente de havde ret til langt mere end var deres ætlod. Det overraskede ham desværre heller ikke at høre Svea fortælle, at hendes sponsor ikke havde taget et nej for gode vare og påtvunget hende at tage imod kjolen.
Han brummede utilfreds og havde været lige ved at kommenterer, da hun pludseligt rejste sig op som troede hun at utilfredsheden var møntet på hende.
Talon rejste sig ligeledes ”Svea, det er ikke dig jeg er utilfreds med.” Skyndte han er forklare for sig ”Det håber jeg du ved?” Efterfulgte han uden at forsøge at tale hende fra at gå. For alt han vidste, så kunne hun have opgaver at løse inden næste dags undervisning.

[Svea Købmand]

Den brummende lyd af utilfredshed gik hendes næse forbi og derfor så hun lidt overrasket på ham, da han sagde det ikke var hende han var utilfreds med.
"Åh, det er jeg da glad for onkel." Sagde hun og trak sine øjenbryn lidt sammen.
"Ja det ved jeg da. Men nu må jeg gå." Sagde hun og sukkede dybt. Hun kunne ikke klare mere snak nu, specielt ikke når hun var kommet til at fortælle lidt om Lancelin af Suilleaux. På en eller anden måde følte hun det var bedst det var hemmeligt for de fleste.

[Talon Våbensmed]

”Godt, så skal jeg ikke holde dig længere fra dine studier.” Han nikkede indforstået og sendte hende et opløftende smil.
Talon rejse sig og lagde den en hånd på skulderen af hende ”Næste gang, så skal jeg nok forsøge ikke at komme helt så uanmeldt.” Lovede han og klemte blidt om skulderen, før hånden blev fjernet så hun kunne smutte afsted.

| Afsluttet |