Blandt snedækkede buske

[Igraine af Charenoy]

Helene af Suilleaux

Det var en kold, vinterklar dag og en hvid dyne af sne dækkede det meste af de royale haver. Der var dog ingen vind og den slags mildhed i vejret gjorde, at det var tåleligt at bevæge sig ud.

Af samme grund var det til en gåtur hun havde sat sin lillesøster i stævne og hun smilede, da den velkendte, kappeklædte skikkelse kom til syne og løftede en hånd i hilsen.

[Helene af Suilleaux]

Helene havde modtaget invitationen med stor glæde og tilfredshed. Det var ikke alt for tit hun havde mulighed for at ses med sin storesøster uden at det var kortvarigt til en fest eller under overvågelsen af deres forældre. Hun var måske vokset op som funktionelt enebarn, men idéen om at have en ældre, viis søster var meget tilfredsstillende. Hun følte at hun kunne stille hende spørgsmål, som man absolut ikke kunne stille hverken deres mor eller de af hendes jævnaldrende veninder, der efterhånden var blevet gift. Hun var heller ikke naiv for, at det var godt at blive set på sådan en gåtur. Det var altid en fordel.

Hun smilede, da hun fik øje på Igraine og løftede selv sin hånd let, før hun tilbagelagde den sidste afstand og nejede let, hvad hun nu kunne i fuldt overtøj.

[Igraine af Charenoy]

Igraine gengældte uden tøven den formelle hilsen, før hun trådte frem og strejfede et mere familiært kys ud for sin yngre søsters kind.

"Helene, kære," hilste hun varmt og trådte lidt tilbage igen. "Det glæder mig, at du havde mod på at trodse kulden."

[Helene af Suilleaux]

Helene gengældte også den mindre formelle hilsen og smilede mildt til forbilledet, der som altid så pletfri ud, selv i kulden. "Igraine," hilste hun "Jeg kunne ikke drømme om at afslå,"

Og det mente hun skam. Det var ikke fordi hendes liv var så begivenhedsrigt, at hun ville sige nej til en fashionabel gåtur i paladshaven med en ti år ældre, livsklog kvinde. "Tak for invitationen. Var der en anledning til den?"

[Igraine af Charenoy]

Igraine slog let ud med en hånd i en invitation til at sætte i bevægelse. Der var trods alt ingen grund til, at de blev stående for at fryse næsetipperne af.

"Jeg må indrømme, at det var et delvist påskud for lidt frisk luft i godt selskab," svarede hun mildt, men med et glimt i de mørke øjne, som snart forvandlede sig til reel interesse.

"Men jeg er også interesseret i at høre, hvordan det går dig. Det er nogen tid siden vi har talt."

[Helene af Suilleaux]

Helene tog invitationen uden ord og gav sig til at gå ved siden at den ældre søster. Hun nikkede let til påskuddet, som hun synes var meget fornuftigt. Hun vidste meget lidt om Igraines liv, hvor mange venner hun havde, hvem hun ellers så. Men hun var tilpas fascineret til at ville holde sig på absolut god fod med hende.

Et svagt smil fandt frem på hendes læber over spørgsmålet, før hun pustede lavt ud, så en sky af damp forlod hende. "Det går ganske fint. Ikke de store nyheder at berette om," måtte hun næsten beklage, selvom sandheden også var, at hun vidste hendes forældre var i dialog med en anden familie. Hun vidste bare ikke hvem, så det var næsten for sladderagtigt at dele. Alligevel overvejede hun det. Hun vidste ikke at Igraine måske allerede var klar over det.

[Igraine af Charenoy]

Igraine havde selv været forlovet fra barnsben og det havde naturligt lagt tonen for hendes egen tid ved hoffet, men hun huskede det alligevel som en begivenhedsrig tid og kunne ikke forestille sig, at det var anderledes for Helene.

Hendes viden om søsterens situation var dog begrænset, så hun nikkede en enkelt gang og så med interesse på den yngre kvinde. Et mildt smil rørte læberne.

"Det er en positiv ting, håber jeg."

[Helene af Suilleaux]

Helene sendte sin søster et lidt kringlet smil og trak også let på skuldrene. "Det er svært at sige. Jeg håber jo altid på nyheder om at en aftale er blevet indgået, men for nu kan vi vel glæde os over, at landet er kommet sig over efterårets tragedier og er ved at hele igen."

Det havde selvfølgelig ikke så meget direkte med hende at gøre, men Falanie havde været i landesorg og det var godt at se Kong Belthair tage roret og styre det ganske roligt videre frem.

"Hvordan har du det, kære søster?"

[Igraine af Charenoy]

Igraine slap en lyd i lige dele sympati og enighed, men tog også information fra svaret. Hun blev da også hindret i at spørge yderligere ind, skulle hun have været indstillet på det, da søsteren fortsatte.

"Ganske vel, tak," svarede hun mildt og løftede skørterne lidt for en mindre snedrive, der var gledet ud på stien. "Vi er efterhånden ved at være faldet på plads i Levagny."

[Helene af Suilleaux]

Helene smilede mildt og betragtede haven og udsigten over byen, som man kunne skimte over murene.

"Min lille niece glæder sig til at starte på pigeskolen? Er hun spændt?"

[Igraine af Charenoy]

Det var i grunden et godt spørgsmål og burde være nemt at svare på, men Igraine tøvede alligevel lidt og overvejede spørgsmålet.

"Hun er en energisk pige," svarede hun mildt. "Jeg tror såmænd ikke for alvor hun er begyndt at spekulere meget over det endnu."

[Helene af Suilleaux]

Helene hævede begge bryn en smule, men nikkede så. Retfærdigvis var hun også dobbelt så gammel som sin niece, men hun huskede det som om hun havde glædet sig umådeligt til at starte på pigeskolen og få veninder, der var på samme alder som hun selv var. Andre børn, som hun kunne lege med, og som ikke var tjenestefolk, hvoraf så mange skulle arbejde og ikke havde tid når hun havde.

"Hun skal i hvert fald nok finde en, der vil sponsorere hende, med hendes familie."

Triviers var naturligvis et enkelt skridt ned fra Rouvry, men de var stadig ganske betydningsfulde. "Jeg håber jeg ser hende snart igen...?"

[Igraine af Charenoy]

Sandt at sige havde Delphine ikke udvist megen interesse for pigeskolen i det hele taget og Igraine vidste ikke helt, hvad hun skulle tænke om det, men den fortrolige tanke delte hun ikke med sin søster.

"Du er altid mere end velkommen til at besøge os i byhuset," tilbød hun høfligt, men også velment.

[Helene af Suilleaux]

Helene nikkede let. "Meget gerne," medgav hun og mente det. Hun havde altid nydt at være den ældre i en relation. Viis. Måske var det en lillesøster-ting.

"Må jeg spørge... Hvordan er udsigterne til at Delphine bliver storesøster?"

[Igraine af Charenoy]

Dét var et spørgsmål, der fik Igraine til at hæve øjenbrynene lidt. Ikke så meget fordi hun ikke forstod meningen bag spørgsmålet, men snarere fordi, at det slog hende som en lettere upassende måde at spørge på. Igraine rettede ryggen lidt mere og tonefaldet var lidt høfligere end nødvendigt, da hun svarede.

"Du er interesseret i at vide, om jeg agter at gifte mig igen," lød det roligt, men også med en undertone, der indikerede, at det havde været en mere passende måde at formulere spørgsmålet på. "Hvortil svaret er ja. Og til dit andet, underliggende spørgsmål, så bliver det ved det for øjeblikket."