Beskidte sko

[Adelaide Af Zorete]

Til: Noella Pilkvist

Jacques Philippe af Mont


En håndfuld dage efter, at kammerpigen var blevet bragt tilbage til byhuset, som hun boede i sammen med Adelaide af Zorete, havde nådigfruen fået nok af pigens uduelighed. Det var næsten pinligt for enkefruen at have en kammerpige der snøvlede sin sætninger ud og havde et så grimt sår på hovedet, at det måtte dækkes med tørklæder. I fruens optik, fik det hende til at ligne en bondetøs og Adelaide ville ikke have det siddende på sig at have en billigt udseende kammerpige. Hvorfor skulle pigebarnet også ydmyge hende ved at blive overfaldt?

Efter en dag, hvor pigebarnet havde fumlet rundt, havde enkefruen bedt hende om at gøre sig klar til at gå ud. Der var kun ét sted Adelaide følte hun kunne bringe pigebarnet, hvor ingen ville hjælpe hende, mens hun modtog sin straf. Straffen for overhovedet at have været ude den aften. Kammerpigen havde ikke fået fortalt, hvor de skulle hen og hvorfor, det var der ingen grund til at fortælle hende, men nu stod de klar til audiens hos Jacques Philippe af Mont.


Med hænderne foldet foran sig, blev fruen vist ind det rette sted og ventede på at kammerpigen fulgte med som hun burde. “Nådigherre af Mont” hilsen hun med en manerlig nejen. “Jeg har hørt, de har brug for nogen til at pudse deres sko” det lød næsten uskyldigt, men noget i hendes øjne vist, at det ikke blot var derfor hun var kommet.

[Noella Pilkvist]

Efter helbrederen havde hjulpet hende og Talon Våbensmed og Jehanne Renard havde ladet hende gå, var Noella gået tilbage til sin Frue med et bankende hjerte. Hun var bange for hvad der ville ske og hvad reaktionen ville være og rigtig nok, så var hendes Frue meget sur på hende. Det gav da også god mening, for Noella havde jo gjort noget forkert og det var endda noget der havde gjort Fruens liv sværere.

Noella havde så dårlig samvittighed over det der var sket, at hun var fulgt med Fruen uden nogen tøven. Hun havde mødt Jacques et par gange når han besøgte Fruen, men hun havde aldrig talt med ham alene og vidste ikke hvad hun skulle forvente. Hun var dog fast besluttet om ikke at skuffe Fruen yderligere, så hun prøvede at smile venligt til Jacques, selvom hendes hoved stadig gjorde ondt.

Da Fruen nævnte at hans sko skulle pudses, satte Noella sig ned på knæ foran manden og åbnede sin lille pose, hvor hun havde udstyret til at pudse hans støvler helt blanke.

"Hvis De tillader det, Herre." Sagde hun og så afventende på ham. Hun ville ikke røre ved ham før hun var sikker på at han ønskede at hun skulle pudse hans sko.

[Jacques Philippe af Mont]

Regnen løb af ruderne i det byhus der tilhørte Mont. Det blege, dystre lys der trods alt brød gennem det grå skydække, synes blot at få den porcelænsagtige hud til at gløde og badede den mørke Herre i al hans melankoli. Med sine fine træk og sit bølgende hår opsat i en lav hestehale, sad han som en uhyggelig porcelænsdukke og betragtede det grå vejr med et køligt blik. Tydeligvis gled tankerne gennem det mørknede sind. Men aldrig vidste man helt hvad de drejede sig om.

I byhuset boede kun Jacques ham selv, skønt det tavse, stumme tjenestepersonale diskret smøg om hjørner og gange og ordnede dagens sysler. Det gav ham friheden til at dyrke sine hobbyer på et diskret plan. Visse dele af huset var aflåst og nød ingen pleje af tyendet.. og de der alligevel dristede sig til et kig, enten forsvandt eller dukkede op i forbindelse med en ulykke.

Spetaklet ude i forkammeret til hoveddøren, fik ikke Jacques til hverken af vende sig, røre på sig eller se i retningen af de ankomne gæster. Lyden af skridt blev mere hørbar, som de nærmede sig pejsetuen, hvor han sad. "Adelaide." Hilste han blot uformelt med den vanligt rolige stemme. Først nu, drejede han hovedet for at kaste blikket på hende. Ansigtet havde været lagt i neutrale folder, indtil Nådigfruen bekendtgjorde sit ærinde. Da lod han brynene skubbe lidt op i panden. "Javel." Mumlede han monotont og lod blikket roligt glide fra den mørkhårede kvinde til en lyshåret. Uimponeret betragtede han hende, som hun hurtigt fangede fruens befaling og faldt på knæ foran ham med et venlig smil. Hendes venlighed, blev dog kun mødt af kulde, som Jacques ikke tilbød hende det mindste udtryk. Han tav et øjeblik, med det intense blik fortsat hvilende på kvinden, der nu blot ventede på accept af opgaven. Så lænede han sig tilbage i stolen, vippede det ene knæ over det andet og mageligt foldede hænderne på maven. "Sid ned, Nådigfrue." Tilbød han Adelaide, uden at tage blikket fra den blonde.

Han førte skosnuden fra skoen på det hvilende ben, indunder hagen på den blege kammerpige og vippede hendes ansigt op med den. "Hvad er anledningen?"

[Adelaide Af Zorete]

Enkefruens blik var koldt. Det var det normalvis ikke, da hun vidste at folk ville dømme hende og vide, hvor kynisk hun egentlig var. Det ville der intet godt komme af. Det bedste var, at folk så hende som en almindelig adelig frue og ikke en af de beregnende typer, selvom det var præcis hvad hun var. Blikket betragtede Noella venligt gå i gang med den opgave, der var blevet hende givet, men før noget ramte nådigherrens sko, stoppede fruen pigebarnet ved at lægge en hånd om hendes skulder og klemme til. “Jeg har ikke bedt dig om at bruge remedier til denne opgave Noella”

Efter den kommentar så hun op og mødte Jacques blik. “Jeg har brug for hjælp herre” svarede hun kort og skævede til kammerpigen. “Ser du, Noella her har ladet sig overfalde, fordi hun var løsagtig nok til at gå på kro i sin fritid. Nu kan jeg ikke have hende med, når jeg skal til sociale arrangementer fordi hun ikke længere ser præsentabel ud” startede hun fortællingen og slap kammerpigens skulder for at sætte sig som påbudt. “Når man lader sådanne ting ske for sig er det også på sin rette plads, at man gør bod på det” fortsatte hun med et næsten faretruende koldt tonefald. “Det tænkte jeg de kunne hjælpe hende med” der lå noget og lurede i enkefruens stemme. Nok kendte hun ikke Jacques alt for godt, men hendes intention sagde hende, at her kunne hun lade nogle af sine rigtige sider vise uden, at det kom videre. Det var faktisk en lettelse. Pigebarnet havde så længe bedt om at blive ydmyget, fordi hun gang på gang traf valg, der gik ud over fruens ry og rygte. Udover overfaldet var hendes seneste påfund en intim samtale med selveste Richarde af Gustabis på markedspladsen.

“Læg pudsekluden væk, dit uduelige pigebarn” hun så sin kammerpige lige ind i øjnene, da hun ytrede det næste. “Når du ter dig som en hund, må du behandles som en. Hvis de sko skal pudses, må du slikke dem rene først”

[Noella Pilkvist]

Det var nogle gange forvirrende for Noella at være tjenestepige for Fruen. Hun forstod ikke altid, hvorfor hun gjorde det hun gjorde og dette var en af de gange. Da Herren satte skoen ind under hendes hage og løftede hendes ansigt op, lod hun ham gøre det og mødte hans kolde blik med et venligt smil. Hendes blik var en smule usikkert og hun forsøgte at få en smule sympati fra ham, selvom det næppe ville lykkes.

Noella sad på gulvet mens Fruen talte og hun blev mere og mere rød i hovedet og flov over det der var sket. Det var ydmygende at høre hende tale sådan. Noella begyndte dog at blive nervøs, da Adelaide sagde at han skulle hjælpe hende med at opdrage hende, ville hun bare forlade hende her? Hvad skulle der ske? Noella var meget bange og så ind i Herrens øjne med et bedende blik.

Da Fruen så hende i øjnene og gav hende en ordre, spærrede hun sine øjne op i en forfærdet mine og åbnede munden for at sige noget. Hun turde bare ikke sige hende imod. I stedet så hun op på Herren og tænkte, at han nok ikke ville ønske at hun slikkede hans sko. Det var jo ulækkert og de ville ikke blive rene, så hun gjorde det ikke med det samme.

[Jacques Philippe af Mont]

Jacques lyttede til de sagte ord, men betragtede den blonde kvinde på sine knæ. Vurderende. Hun så ung ud og under Adelaides hårde hånd, måtte pigebarnet kunne finde ud af at lystre en ordre. Han overvejede om han skulle overtale nådigfruen til at lade pigen forblive i hans varetægt i nogle dage.. For gad vide hvordan hun ville smage? Et ord fik dog brynene til at rynke sig i ubehag. "Løsagtig?" Studsede han med en vis væmmelse i stemmen. "Har du været det?" Spørgsmålet var direkte rettet mod den blonde. Ja så var den plan skredet.. Han afventede et øjeblik hendes svar, fordi han faktisk ønskede at vide det, men mistede så tålmodigheden og lod skosnuden slippe hagen i et kort sekund, inden han sendte den tilbage med en vis kraft. Et spark, rettet mod det uskyldige ansigt og leveret uden den mindste form for anger.

Jacques rejste sig efterfølgende fra stolen og gik over til et lille, rundt højbord med en karaffel. "Vin? Nådigfrue?" Spurgte han, med brynene spørgende hævet og et smil på læben, som han ihvertfald hælde et glas op til sig selv. Så flyttede han blikket ned på glassene, der stille fyldtes. "Jeg er sikker på, at vi kan komme til en fælles forståelse." Svarede han, indirekte indikerende til Adelaide om, at han nok skulle se til at pigen ville opføre sig anstændigt. "Ønsker De at se på?" Spurgte han så, som om de talte om skueretter på paladset.

[Noella Pilkvist]

Noella forstod straks at hun ikke havde en allieret i adelsmanden og hun slog blikket ned, mens han kiggede på hende med et vurderende blik. Hun rystede på hovedet over hans spørgsmål, i hendes øjne havde hun ikke været løsagtig. De havde bare været på en kro. Hun havde aldrig gjort sådan noget før og hun havde heller ikke givet sig selv til Richarde. I Noellas egne øjne, var hun stadig en pligtopfyldende tjenestepige, der havde undgået alt der havde kunne plettet hende. Selv, da hun var tæt på at give Richarde sin uskyld.

Sparket kom dog bag på hende, det medførte en høj jamrende lyd fra hendes mund inden hun faldt om på gulvet foran Jacques. Hun mærkede en varm følelse af blod flyde ud af hendes ene næsebord, men hun blev liggende stille, mens hun overvejede hvad der var det bedste at gøre. Hun kom frem til at det var bedst at gå med til det de ønskede, så hun satte sig op på gulvet på knæ og afventede stilfærdigt at han skulle vende tilbage så hun kunne slikke hans sko rene.

/Smed lige en lille reaktion ind inden Adelaide, men i kan bare forsætte indtil Noella skal reagere