Afdæmpede toner

[Iltier Paschalis]

Florine Laure Købmand

Det var aften og Mithras templet var badet i lyset fra en masse stearinlys. Der havde været en musikalsk lovprisning til guderne inde i templet og musikken havde tiltrukket en masse mennesker. Det var altid en fornøjelse, når de kunne tiltrække et publikum og Iltier følte for engangs skyld at han var i et nogenlunde humør, hvilket var sjældent i disse dage.

Iltiers blik blev fanget af en ung kvinde, der stod alene og havde overværet den musik der var blevet spillet. Nu det var ovre, gik han hen til hende og tilbød hende en lille røgelsespind som han derefter tændte for hende og smilede en anelse.

"Mithras velsigner dig." Sagde han og satte en tommelfinger ned i en lille dåse med rødt pulver, hvorefter han lavede en streg på hendes pande.

[Florine Laure Købmand]

Florine havde hørt et sværmende rygte om, at der denne dag ville være en musikalsk ceremoni i Mithras templet, og det havde føltes som et oplagt arrangement at vise ansigt til. Således kunne hun både fordrive lidt af sin dårlige samvittighed over, at hun ikke havde bedt ligeså mange bønner til Mithras, som hun burde have gjort, og nyde de melodiske toner, som fik hendes krop til at falde mærkbart til ro. Når hun lullede sig ind i en musikalsk verden, var det som om hun fandt en særlig sjælero. Hun stod derfor lidt i ekkoet af tonerne, og lod dem ebbe ud i sit indre. Opfyldt af en følelse af velvære, da en mand så henvendte sig til hende, og rev hende ud af sine egne bløde tankerækker. Hun tog automatisk imod røgelsespinden. Den havde en kraftig, perfumeret duft, men hun smilede svagt taknemligt. "Tak," mumlede hun, og inden hun havde nået særlig langt, havde han placeret et religiøst symbol i hendes pande i form af en rød streg. "Det var en nydelig ceremoni," røg derefter høfligt ud af hende. Burde hun ikke blot lade ham gøre sit arbejde fremfor at forstyrre med sine egne personlige meninger? Formentligt, men det var indgroet i Florine at være venlig og høflig overfor enhver. Så længe de også var det ved hende, vel og mærke.

[Iltier Paschalis]

Det var på mange måder også Iltiers arbejde at tale med dem der besøgte templet, ikke kun gøre sine pligter rent fysisk men også være der for folks spirituelle behov. Han havde egentlig alle planer om at gå videre til den næste, men han oplevede ofte at der lå mere bag selv det mindste behov for kontakt.

Derfor blev Iltier stående og så hende i øjnene med sit mørke, lettere intense blik. Han smilede en anelse over hendes ord. "Tak, det vil jeg sige videre Frøken." Sagde han afdæmpet og satte den lille dåse med pulver fra sig på et bord i nærheden.

"Er De glad for musik?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn i en nysgerrig mine, inden han stillede sig hen ved siden af hende, så han kunne se templet fra hendes perspektiv. Som altid var det et smukt sted og stemningen og følelsen, gjorde Iltiers øjne en smule blanke.

[Florine Laure Købmand]

Hans øjne var så mørke og intense, at det næsten forskrækkede hende. Deres dybde. Som så hun ind i en dyb brønd, som hun havde svært ved at gennemskue dybden på. Hun smilede over hans konstatering; han ville give beskeden videre. Det betød, at det ikke var ham selv, der havde været med til at arrangere den. Han måtte blot være på arbejde, konstaterede hun for sig selv. 
"Mmmh, dét er jeg. Musik betyder meget for mig," afslørede hun uden større tanke for, hvor meget hun egentligt fortalte om sig selv der, mens hun betragtede templet og han stod ved hendes side. Så drejede hun ansigtet mod ham. "Er De?"

[Iltier Paschalis]

Iltier havde et arbejde, som var en så stor del af hans person at det var som om tingene flød lidt sammen nogle gange. Af og til føltes det som et arbejde, andre gange var det mere bare en livsstil som han var blevet kastet ind i grundet tilfældigheder.
"Det er en smuk måde at fortolke Gudernes budskaber." Sagde han med et varmt smil og så på hende med et undersøgende blik. "Det plejer at tiltrække folket og det er jo en god ting." Sagde han og så hende i øjnene, så godt han kunne i det afdæmpede lys.