Rygterne siger..

[Eirik Våbensmed]

"Det handler ikke om at du konfronteret hende. Men måden du reagerede bagefter." svarede Eirik der var ved at blive en lille smule træt. Han trak vejret dybt ind i et forsøg på at få kroppen til at slappe mere af.

"Jeg forstår udmærket at du blev vred, men du kender Svaris måde at forsvare sig selv på. Det er til at få grå hår af" svarede han og slog let ud med armen mod den anden dør til porten i en tavs hentydning til at han godt kunne hjælpe med at lukke for smeden.

"Desuden skulle nu have været kommet til mig, eller Celeste" afsluttede han

[Talon Våbensmed]

Sukket var højlydt, men løsnede den begyndende vrede, hvorefter han fulgte anvisningen og trådte hen for at lukke den anden halvdel af dobbeltlågerne.
”I skulle have fået jer nogle mindre stejle børn.” Brummede Talon og lukkede sin del af porten af. Normalt var han ikke sådan rigtig utilfreds over våbensmede børnenes tendens til at være viljestærke og meningsfaste, men lige nu ville det have været lettere de ikke var det.

"Jeg kan godt erkende at jeg reagerede overilet, men sket er sket, Eirik. Der er ikke noget jeg kan gøre for at ændre tingene."

[Eirik Våbensmed]

Eirik brummede igen som de fik lukket smeden. Han trak sin nøgle frem og låste. Et lille smil trak dog alligevel op da hans bror beskrev han og Celestes børn. Selvom han nok tænkte på særligt én.

"mmhm" mumlede han alligevel i enighed da han løftede hovedet for at se på Talon. "Bare skrue lidt ned for beskytter onkel når det handler om deres kærlighedsliv, dén den bør du overlade til forældrene.." Deres mor primært.

[Talon Våbensmed]

”Som sagt, jeg lader hende rende afsted med kongesøn, sømænd eller lommetyve, hvis det er det hendes hjerte begære.” Armene krydsede kortvarigt over brystkassen, hvorefter de gjorde sig fri igen ”Jeg har en vagt der starter inden længe.” Oplyste han som undskyldning for at smutte. Det var kun en halv løgn. Han havde vagt senere, men det var en nattevagt og der var stadig flere timer til.

[Eirik Våbensmed]

Eirik kunne godt mærke at det var en samtale der ikke kom nogen steder, og i stedet trak han bare lidt sløvt på sine skuldre. De ældste børn var så store snart at ikke engang forældrene kunne stoppe hvem de rendte efter.

"Selvfølgelig" Han strakte sin arm frem, så Talon kunne låse den med hans i deres vante hilsen.

Afsluttet