Besku mine fine nye klæder

[Deleted]

Mirielis af Lemaux

Rideturen til Levagny var ikke en der skulle tages let på, selvom det grænsede op til Suilleaux. Det var selvfølgelig også muligt for ham at køre til Levagny i en lukket vogn, men han følte at han fremtrådte som en stærkere mand, hvis han kunne vise at han stadigvæk kunne sidde på sin hest og klare rideturen selv.

Det var timer siden han var ankommet og han havde været travlt beskæftiget lige siden. Det havde været nogle lidt specielle ærinder, for han havde bestilt en kjole, der skulle laves til hans ældste datter, Miri. Hun var nu i den alder, hvor hun snart ville tiltrække sig en mulig ægtemand, og denne kjole skulle forhåbentlig nok hjælpe hende med at tiltrække de rigtige øjne. Ikke en skilling var blevet sparet på dette mesterværk, og han var selv stolt af resultatet.

Solen ville gå ned om et par timer, men han håbede på at kunne fange sin datter inden det blev for sent. Han havde i et brev til hende bedt hende om at møde ham ved deres ejendom i Levagny ved denne tid, så de kunne ride en tur og snakke om fremtiden. Først skulle hun dog have kjolen - de kunne ikke risikere at tage den med ud på en ridetur, så dyr som den havde været.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis vidste aldrig hvad hun skulle forvente når hendes far havde sendt bud efter hende. Han delte sjældent ud af sin ros og hun frygtede at hun ikke havde gjort det godt nok ved hoffet. Da de mørke øjne gled over hendes ansigt i spejlbillede rettede brynene sig en smule. Ikke om han skulle have lov til at få hende til at føle på denne her måde.

Læberne blev trukket en smule sammen så den røde farve bedre sad fast. Hendes tjeneste pige stod bag hende og var i gang med at trække båndet med perler ind gennem de to fletninger der strakte sig ned langs begge sider. Hun trak vejret dybt ind og rejste sig da hun var færdig.

"Briar, jeg ved ikke hvornår jeg igen er hjemme, men lige så snart du høre døren skal du gøre et bad klar til mig" svarede hun og nikkede med hovedet. De skulle ud at ride og Mirielis ville med sikkerhed have brug for at sænke ned i det varme vand. Briar nikkede og forsvandt ud af værelset.

Det blev snart annonceret af Lancelin var ankommet og Mirielis kom ham i møde i dørens åbning.
"Papa." hilste hun og bøjede ærbødigt hovedet som hun nejede.

[Deleted]

Lancelin steg af sin hest og landede tungt mod jorden. Hesten blev holdt af en ung stalddreng, mens han stillede sig over for hans datter. At være en del af hoffet klædte hende, men det fik ham også til at savne hans to små børn, som nu var vokset så meget op at han knap nok så dem længere - og det havde altid været lidt mere svært at finde til ro om natten, nu hvor han ikke længere havde dem inden for en rækkevidde, hvor han kunne beskytte dem, havde de brug for det.

“Min engel! Er alt vel?” spurgte han hende, et skævt smil på læberne og armene foldet bag ryggen, så han stod rank. Ordene var kærlige og varme, men kropssproget fortalte tydeligt at der ikke ventede sig en omfavnelse.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis havde allerede kunne mærke hvordan de slanke arme havde løftet sig, parat til at omfavne sin far; sin far som hun ikke havde set i uendeligheder. Hun burde have set det komme, for det havde aldrig nogensinde kunne ligne ham at trække hende ind i en omfavnelse.

Så da hænderne blev foldet bag ryggen, og han rankede sig ret sank Mirielis hænder sig ned langs hende side. Hun blinkede de spirende tårer væk før hun rettede hovedet op og mødte de faste øjne med et strålende smil.
"Alt er vel." Det var ikke hele sandheden men Lancelin var ikke en far man betroede sig til, og hun ville ikke begynde på det nu.