Hvad er meningen med livet?

[Clothilde af Coullere]

Tråd tilegnet Bartholomeus af Charenoy

Udendørsarealerne omkring pigeskolen

Der var dødsygt på pigeskolen. Dødsygt og møghamrende kedeligt, hvis man adspurgte Clothilde af Coullere. Hun var nådesløst blevet efterladt dér, på trods af at hun flere uger før rundrejsen havde plaget sin fader halvt ihjel for at komme med. Stædig havde han dog fastslået at hun måtte blive på pigeskolen og fastholde sin daglige undervisning.

I protest over ikke at have gidet en broderi-time, sad Clothilde dog nu under et træ ved et af de små græsarealer og læste i en bog. Nej...Guderne måtte da vide og forstå at hun ikke havde i sinde at sidde og brodere til hun blev gammel og grå. Hvad mening ville der så være med tilværelsen?

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus, Delphine, Igraine af Charenoy og Lanval af Suilleaux ankom til Levagny med rundrejsen få dage før festlighederne begyndte i de sidste dage af oktober. Først på hans dagsorden var at installere familie og væbner i Charenoys byhus. Hernæst tog han et løfte til Agatha seriøst og red til universitetsområdet og ind på den del, der hørte til pigeskolen.

Da han var blevet vist ind, søgte han efter sin niece på hendes værelse, skarpt fulgt af en af de kvinder, der holdt tilsyn med pigerne. Da hun ikke var at finde, gik gennemsøgningen noget tid, før de fandt hende på græsset. Nogen gispede over potentialet for pletter på kjolen. Bartholomeus morede sig blot lidt over at hun selvfølgelig havde stjålet en bog et sted. Han stoppede først, da han skyggede for hende. Så rømmede han sig let.

[Clothilde af Coullere]

Clothilde havde hverken set eller hørt ham komme, så optaget var hun af sin bog. Det var ikke det mest spændende hun nogensinde havde læst…Den handlede trodsalt blot om historierne bag Falanies forskelleige lener…Men uanset, var den bedre end de pladderromaner de andre piger til tider læste, samt enhver broderi-time.

Den mørkhårede piges fokus frafaldt dog atter bogen, som en velkendt mandestemme rømmede sig og et øjeblik sad hun bare og gloede dumt på sin onkel nede fra græsplænen af, uvidende om, om hun skulle give ham et knus eller stikke af, nu hvor hun pjækkede fra sin broderilektion. ”Hej..” Forsøgte hun sig så med et lille smil, som hun forsigtigt lukkede bogen.

[Bartholomeus af Charenoy]

Den opsynshavende havde tydeligvis lyst til at blande sig. Bartholomeus sendte hende et bestemt blik og hun trak sig ind i skyggerne i gården. Han drejede hovedet mod Clotilde igen og hans mundvige sitrede svagt.

"Er det alt?" De mørke bryn samlede sig. Var hun blevet for voksen til at vise begejstring? Var han ikke lige kommet på besøg for første gang siden sit bryllup for mere end et halvt år siden?

[Clothilde af Coullere]

Clothilde skævede lidt imod den opsynshavende, som hun trak sig tilbage i gården. Derpå rystede hun på hovedet, smed sin bog fra sig på plænen og hun sprang så ellers op for at omfavne det store brød af en bjørn. ”Hvad pokker laver du her?” Grinede hun, som hun så op på ham.

[Bartholomeus af Charenoy]

Lettet over at hun ikke var blevet så voksen igen, lagde Bartholomeus en arm omkring Clotilde. Han gav hende et klem, før han bøjede sig ned og samlede tyvekosterne op fra jorden inden nogen fik et ildebefindende over det. Blikket skannede den første side hurtigt og forsøgte at finde en sammenhæng.

"Besøger dig," påpegede han naturligt som svar på spørgsmålet. "Du læser... Historie?"

[Clothilde af Coullere]

Clothilde skævede til sin onkel, som han samlede bogen op fra græsset. Hun trak lidt på skuldrene, som læberne trak sig sammen i en lidt sammenbidt mine og lavmælt brummede hun et; "Mhmm.."

"Der er ikke rigtig noget bedre man kan fortage sig her....Her er dødsygt." Betroede hun ham, som hun samtidig så på ham, med lidt sørgmodig mine. "Jeg gider ikke brodere mere."

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus smilede svagt, en anelse trist. Den primære grund til hans bløde punkt for niecen var netop at hendes interesser lignede hans. Han lukkede bogen i med en anstændighed, der matchede værdien på de håndskrevne sider.

"Jeg tror I skal andet end brodere," forsøgte han sympatisk. "Men hovedet op. Jeg har fået lov til at låne dig."

[Clothilde af Coullere]

"Du ved, hvad jeg mener." Svarede hun, som hun skævede lidt ned imod den lille bæk. Blikket faldt dog tilbage på Bartholomæus igen, som han gjorde det klart at han havde fået lov at 'låne hende'. "Låne mig? Hvad skal vi?" Spurgte hun, som begejstringen nærmest lyste ud ad af øjnene på hende. Forhåbentlig ville han tage hende med ud et eller andet sted..Ud og ride, eller ud på markedet eller....Ja...Alt ville faktisk være bedre end at være på skolens areal.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus smilede mere med øjnene end han gjorde med munden, men det var der intet nyt eller chokerende ved. Han skottede over på tilsynet og sænkede stemmen konspiratorisk.

"Officielt til middag for at møde din adopterede kusine," konstaterede han. "Men vi kunne komme til at ride en omvej gennem byen."

[Clothilde af Coullere]

Clothildes smil blev kun bredere, som Bartho sænkede stemmen lidt. Hun nikkede lidt ivrigt og hun så atter på ham med nærmest funklende øjne. "Må jeg sidde foran og holde tøjlerne? Beeee' om.." Tiggede hun, som hun tydeligvis fandt det sjovere at sidde foran på hesten end bagpå, hvor hun knapt ville kunne se noget for ham. "Du ved jeg godt kan.."

[Bartholomeus af Charenoy]

Et muntert fnys forlod onkel Bartholomeus, som hævede et bryn, før han skottede til tilsynet. Han tog en dyb indånding.

"Du kan sidde forrest. Jeg tager tøjlerne," konstaterede han brysk, men med et glimt i de brune øjne. Han havde ikke magten til at give Clotilde det hun helst ville have, men i det mindste kunne han give hende lidt.

[Clothilde af Coullere]

Clothilde sukkede vagt. Hun vidste dog godt at 'lidt' i dette tilfælde måtte være bedre end ingenting. Hun savnede bare sådan sin egen hest. Hun savnede at ride og at få lov til at lave noget af alt det sjove. Hun forstod seriøst ikke pointen i at skulle på pigeskole, når hun allerhelst bare ville være page. Alligevel rakte hun så ud efter sin bog, blot for derefter at begynde at gå.

"Jeg forstår ikke pointen i at skulle være her. Hvad er meningen med mit liv, hvis jeg ikke kan blive ridder, bare fordi jeg er en pige?"

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus overdrog bogen i niecens varetægt igen, selvom han overvejede lidt hvor hun havde snuppet den fra. Han smilede svagt over hendes velkendte brok, som han sædvanligvis kun brummede lidt af som svar.

"Gør dig klar, så venter jeg her," konstaterede han roligt.

[Clothilde af Coullere]

Clothilde sukkede stille for sig selv, som hendes onkel knapt syntes at have noget at sige til hende. Hun bevægede sig derpå indenfor og op til sovesalen, hvor hun smed bogen i en skuffe. Som det nu kunne lade sig gøre for hende, nu hvor hun kom lidt ud fra pigeskolen, fandt hun et par bukser frem, skiftede til dem, samt en trøje og en pelsvest. Derefter gik hun ned til sin onkel igen.