'Pissy-mistisk'

[Fleur af Aren]

Sammenligningen med gråspurvene havde ikke været den bedste. Havde Fleur vidst Tómas ville tage det sådan på vej ville hun gjort alt for at forsikre ham om hun intet negativt havde ment, at det i virkeligheden var mere et kompliment af hans person.

I stedet endte Fleur med at ligne en der lige havde fået hældt en koldt spand vand ud over sig ved den noget ufølsomme bemærkning. ”Nej?!” Lød det derfor væsentligt skarpere end tiltænkt. Et hørligt suk fulgte staks efter og viftede lidt affejende med den ene hånd, som tegn til han skulle se forbi hendes udbrud. Han ville umuligt kunne forstå.

Fleur sad lyttende, men kunne ikke lade være med at rynke brynene lidt undervejs. Tómas havde ret. Der var kun så og så mange eventyr, der kunne fortælles og ikke nok til et livslangt ægteskab.
”Du skal ikke fortælle hende eventyr resten af jeres liv, Mas. De er blot et middel til at lære og snakke sammen, uden at forsøge at æde hinanden undervejs eller være, at slå hinanden ihjel. Jeg ser helst gerne jer begge i mit fremtidige liv.” Den frie hånd lagde sig oven på hans der allerede holdt om den anden. Et drilagtigt glimt sneg sig ind i de mørke øjne ”Desuden kan du højst være ridderen på den hvide hest, men det ville kræve du skiftede Reyden ud. Njah, så passer den sorte ridder meget bedre til dig.” 

[Tómas af Sangy]

Tómas hævede brynene en smule ved venindens ord. Forundret over det skarpe toneleje, som hun dog atter hurtigt afværgede. Ikke destomindre, satte det dog tanker i gang hos den unge ridder. Fortvivlelse indfandt sig, som han spekulerede på hvorvidt han var urimelig eller blot ikke forstod sig helt så godt på kvinder, som han først havde antaget. Ansigtet lagde sig dog i neutrale folder og opgivende forlod endnu et suk hans læber. ”Jeg ville bare ønske at jeg kunne vælge selv.” Pointerede han så.

De lyse øjne flakkede imod hendes, som hun trøstende lagde sine hænder ovenpå hans og et lille latterfnys forlod ham ved hendes følgende ord. ”Den sorte ridder…En komtesses værste mareridt..” Digtede han, som han et øjeblik så tænksom ud.

[Fleur af Aren]

”Det ved jeg, men det er ikke vores lod i livet at vælge selv. Måske det en dag bliver anderledes for vores børn?” Fleur følte sin vens ord langt mere end han var bevidst om. Hun forstod ønsket om at kunne vælge sin ægtefælde selv, men hun var heller ikke blind eller døv for de bevæggrunde, der lå bag når løfter om ægteskab skulle afgives og familier sammenføres. Der var ikke plads til nonsens som kærlighed og andre følelser. Den slags blandede sig ikke godt med politik.

”Nu er du bare pessimistisk. Jeg syns den sorte ridder lyder dragende og mystisk, langt mere spændende end ridderen på den hvide hest.”

[Tómas af Sangy]

”Hrmm..” En lille rynke dannede sig mellem brynene på ridderen, som han eftertæksomt tog venindens ord til efterretning. Skulle han være ærlig, tvivlede han inderst inde på at meget ville forandre sig over de næstkommende år. Tværtimod, stod verden ofte stille…Og nye idéer var ikke altid lige kærkomne hos ham, hvor spontant han så end var anlagt i småanliggender. Tværtimod, holdt en del af ham også af det vante.

”Men du har velsagtens ret….Det ses jo så ofte…” 

Ridderen rejste sig, tog sin tekop med sig og gav komtessens skulder et lille velment klem, før han begyndte at tage ud af bordet. I gang skulle dagen vel også…

//Lukket?