Fortrolige søstre

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis havde ikke lyst til at vende sig om. Selvom fortænderne dvælende bed ned i underlæben. Hun ville ikke give sig, og lige nu ønskede hun ikke at lade sig blive god igen alt for hurtigt. Søsterens ord havde ramt alt for tæt på og den ældste af pigerne mærkede tydeligt hvordan hendes øjne sved og hjertet der kun slog hårdere bag brystet.

"Du ved ikke noget som helst. Du tror at bare fordi en mand har set efter sig at han så vil give dig hele verden." hviskede hun en smule arrigt som hun hev tæppet af sig og rejste sig fra den primitive seng. Den lange fletning svang sig om hende som en pisk.

"Du ved om nogen hvor glad jeg var for Durant, jeg har aldrig tilladt mig at forelske mig i nogen igen. "

[Gisella af Suilleaux]

Gisella sank ned på skinnebenene ved søsterens afvisning. Hun ville gerne have, at de skulle være venner igen, men Miris ord sårede hendes stolthed. ”Sådan er det ikke,” insisterede hun, og knejsede en smule med nakken. ”Mange mænd har set efter mig, men ingen var værdig før ham.”

Hun havde nær glemt alt om Durant, men nu erindrede hun hele episoden, der havde efterladt søsteren dybt ulykkelig. ”Det er flere år siden,” sukkede Gisella. ”Du behøver ikke forelske dig med det samme. Flirt, kys med forskellige bejlere, mærk hvor smukt livet er. Er du ikke træt af at følge fars regler? Vi er alligevel intet for ham end brikker i et strategisk puslespil. Hvorfor skulle vi ikke tage en smule kontrol over vores eget liv?”

[Mirielis af Lemaux]

"Men han er borgerlig. Det er ikke meningen at vi skal have fantastiske romancer under vores stand som i bøgerne" Hørte Mirielis sig selv sige. Hvor meget havde hun ikke siddet og sukkede ud af et regnfyldt vindue med håb og drømme om at en sød dreng kunne tage hende langt væk? Men hun var blevet mere voksen og havde indset at hvis hun ville noget i sit liv, var hun nødt til at gifte sig godt.

"Men det du har gjort Gisella. Det er vanvittigt." sukkede hun men krøb alligevel tilbage i sengen igen. Armene blev strakt ud og ned over tæpperne de lå med.

"Er det også ægte for ham?"

[Gisella af Suilleaux]

Hvorfor ikke?” spurgte Gisella trodsigt. ”Det er bedre end at have romancer med nogen fra vores klasse. De sladrer bare. En affære med en borgerlig er meget mere sikker.” Det var tydeligt at høre, at komtessens snak kom fra hendes mere progressive veninder.

”Det er noget specielt med Gabriel,” svarede hun drømmende, idet hun ligeledes krøb ind under tæppet. Hun turde endnu ikke søge ind mod Mirielis, bange for endnu en afvisning. ”Ja. Det er ægte for ham.” Og hun ignorerede bevidst den lille snert af usikkerhed bagerst i hovedet.

”Godnat, Miri. Jeg håber, din kærlighed bliver gengældt en skønne dag ligesom min.” Med de ord pustede Gisella lyset ud og lod nattens drømme tage dem.

//lukket