Besøg i teltet (s)

[Theuderic af Sangy]

Han nød hende sole sig i sin egen magt over ham, samtidig med at han nød den magt han tog sig over hende. Der var en intensitet i den lille leg de havde, som tiltrak Theuderic. Han satte pris på en kvinde med ben i næsen. Faktisk, var det hvad han søgte.

Vægten skiftede i madrassen, da Theuderic lod et knæ synke ned i den, som han skrævede henover hendes lægge. Han lod blikket glide over hende, som hun lå dér på sin side. Blottet og med det mørke hår sparsomt dækkende på hendes blege hud. Han klukkede stille af hendes ord. "Tværtimod." Indrømmede han og sænkede sig lidt over hende, støttende med den ene hånd mod madrassen. Han lod den anden hånd føre kærtegnende over det bløde, velformede lår til han blidt kunne åbne hendes ben for sig. "Jeg nyder det." Tilføjede han så. Blikket udfordrende lagt i hendes. Han var ikke i tvivl om at Adelaide kunne give ham kamp til stregen. Med hendes ben åbne for ham, kunne Theuderic sænke sig lidt længere ned over hende så han istedet kunne støtte sig på albuen. Han lod fingerspidserne glide fra lårets inderside og ned mellem dem, hvor han pirrende lod dem kærtegne hende. "Hvad med dig, Adelaide? Kan du bedst lide at give eller tage?" Spurgte han måske lidt tvetydigt med et lidt mørkt glimt i øjet, som han betragtede hendes reaktion.

[Adelaide Af Zorete]

Med ægte, forførende sovekammerøjne så Adelaide op på Theuderic, mens han behændigt lagde sig ved hende side og hun lod blot benene sprede sig for ham. Det var ikke den kamp, der var den sjove. Det var magtspillet mellem dem. En slank finger gled hen over hans blottede brystkasse og ned mod hoften, indtil hun slap og satte sig op, så det mørke hår lagde sig om skuldrene og kærtegnede de nøgne bryster. “Du er vel så vant til at folk føjer dig, fordi du magten. Det kan virkelig også blive kedeligt” påpegede hun mens hun let svingede en ben hen over hans slanke, men alligevel muskuløse krop.

“Begge dele” svarede hun meget kortfattet som hun tronede der ovenpå ham. “Men du er måske vant til bare at få?” hun vippede hovedet betragtende og hvilede begge hænder på brystkassen.

[Theuderic af Sangy]

"Så mange fordomme." Lød det falskt beklagende fra ham, som han lod hende vende ham om på ryggen, med hendes indtagelse af den nyfundne position. Han tog synet af hende ind. Betragtede formene af den blege hud. Den måde hendes lange, mørke hår faldt om hendes skuldre. Gu' var hun da smuk, som hun sad der.. og hun vidste det godt. Brugte det. Det var Theuderic ganske klar over. Og han lod hende. Nød at hun legede sine små julelege med ham.

Han hævede et bryn ved hendes svar. Begge dele, huh? Han havde skudt hende til en der gerne helst tog. Hans grå øjne fulgte hendes mørke, som hun lænede sig indover ham, støttende med sine hænder på hans bryst. Et lidt mørkt, skævt smil bredte sig på hans læber ved hendes andet spørgsmål. "Jeg plejer at spørge pænt." Svarede han lidt skælmsk med begge bryn hævet. Insinuerende at han var en god dreng. Uskyldig, velopdragen. Skønt den sensualitet der synes at hænge om ham, måske kunne gøre det svært at tro på. "Men af og til så tager jeg bare."

[Adelaide Af Zorete]

Hovedet vippede overvejende fra side til side. “Det er vel kun en fordom, hvis det ikke er sandt? Så du må sige mig, om jeg fordømmer dig” vendte hun behændigt ordene. Hofterne bevægede sig en anelse, men kun nok, så det virkede som en almindelig bevægelse for at komme til at sidde bedre. Derefter slap hun hans brystkasse for at begrave hænderne i sit eget mørke hår. Hun strøg det tilbage, så bevægelsen fik kroppen til at strække sig opad og huden spændtes de rigtige steder. Så lod hun blikket falde i hans øjne igen og lod hænderne falde.

Enkefruen gav gerne, når det betød at hun i sidste ende fik noget og helst en form for magt over den anden part. Et smil bredte sig på de nu fugtige læber ved kommentaren om at spørge. De lange vipper blinkede en enkelt gang, før hun med en næsten sukkersød tone i stemmen sagde: “Så spørg pænt”.

[Theuderic af Sangy]

"åh, du fordømmer mig." Svarede han overbevist og med et lidt flabet smil på læben ovenikøbet. Han var slet ikke så forkælet. Vant til at hans ord bar vægt, men han anså sig ikke som værende arrogant med det. Hvis Theuderic skulle vise sig at være for fokuseret på deres udvekslede ord, så sørgede Nådigfruen ihvertfald lige for at rette hans fokus på hvad der egentligt var ved at udspille sig mellem dem, da hun rettede hofterne og efterfølgende førte kaskaden af mørkt hår om bag ryggen... Satte sin veldrejede figur frit til skue for ham.

Theuderic satte sig op, og i takt med at han gjorde dette, førte han armen om på hendes lænd og nærmest løftede hende til en mere stående position på sine knæ. Hans hoved var vippet lettere bagover for at fange de mørke øjne. De røde læber, som han ønskede at indtage. "Må jeg.." Lød det dæmpet fra ham, som han førte den anden hånd over hendes blege hud, over bagdelen og ned mellem benene, hvor han lod fingrene stryge hende blidt. "... Tage dig?"

[Adelaide Af Zorete]

“Guderne være i det, så. Jeg må vel bare finde mig i at være fordømmende” hun trak på skuldrene som om det ikke var ret vigtigt. Det var det heller ikke. Egentlig var det bare en del af legen og hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv, var hun ved at blive ligeglad med den leg, bare for et øjeblik. Hun lod sig rette på, da han satte sig op og fulgte med kroppen hans bevægelse og der, hvor de førte hendes nøgne krop hen. Blikket lod sig ikke slippe og intensiteten steg, da han rørte ved hende.

Hovedet vippede til siden, mens hun betragtede ham i et kort stykke tid uden at bevæge læberne. Til gengæld lod hun ham fortsætte sit fingerarbejde imens. “Hm” udåndede hun og smilede så svagt. “Jeg tror alligevel bedre jeg kan lide, når du ikke spørger” påpegede hun drillende og skubbede sig tættere på ham. “Det får dig til at virke alt for ung til mig, når du spørger om lov” hun lod fingrene glide langs hans kæbe og ned under hagen, som hun blidt skubbede opad.

[Theuderic af Sangy]

Han kneb øjnene en anelse sammen, som hun vippede hans hage lidt op. "Fint, men kom ikke og sig at jeg ikke prøvede." Svarede han så og førte hænderne om på hendes hofter istedet og skubbede hende ned at ligge på ryggen. Han fulgte med hende ned. Lod sig støtte på albuen, mens den anden hånd blidt holdt ved kæben. Intet kys havde han at tildele de røde læber, istedet lod han et mørkt, begærligt blik betragte hendes ansigt, udtrykket der frembrød i de brune øjne og hvordan læberne skiltes da han førte sig op i hende med et knapt så blidt stød.
Han åndede tungt ud, da følelsen af hende omsluttede ham, men hans fokus lå stadig på hende. Han startede en rytme af langsomme, men stødende hofterul. "Jeg kan også bedst lide ikke at spørge." lød det dæmpet fra ham, en lille indrømmelse. Foræret, kun til hende. Så slap han grebet om hendes kæbe og lod den vandre, som han sænkede læberne mod hende..

//Fade til black og ny tråd med timeskip?