Væbnere kommer ofte til skade

[Svea Købmand]

Panteleon af Coullere
Svea var på rundrejse med sin familie og det var rart at komme lidt væk fra storbyen og opleve hvad man ellers kunne se i livet. Det var dog også trættende, specielt fordi ridderne og væbnerne hele tiden kom til skade. Det var en naturlig del af deres pligter, men det tærede på Sveas kræfter og hun havde flere gange måtte indse sine egne manglende evner. Hun var stadig ret ny, specielt på sådan en rejse.

De var i Ivray og turneringen var slut, som altid var der en del skader som der skulle tilses. Hun kendte efterhånden rutinen godt og da de første riddere og væbnere dukkede op, var hun parat med klude og vaskebade.
"Væbner Coullere." Sagde hun og satte sig ned ved siden af ham på bænken. Der var ikke ligefrem plads til behagelige sygesenge på en rejse som denne, så det måtte blive tæpper på jorden eller bænke.
"De ser ud til at De har slået Dem voldsomt denne gang." Sagde hun bekymret.
"Hvor gør det ondt?" Spurgte hun mens hun rykkede sig tættere på ham og nærstuderede hans ansigt, der havde et par skræmmer.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon havde måske prøvet at vise sig lidt mere frem til sværddysten end han burde. Ikke at han var blevet skåret undervejs, men en uheldig parade havde da resulteret i at han fik en albue i tindingen af den anden væbner og fik nogle skrammer mod hals og nakke, da han væltede.

Ikke at han havde været længe om at komme på benene igen, selvom hovedet havde tumlet lidt. Det var nok også hovedsageligt hovedet han tænkte på, da han valgte at lade sig overtale til at tilse en lægekyndig. Han ville helst gerne være så klar i hovedet til festmiddagen senere i aften, som han kunne formå.

"Frøken." Han sad på bænken og ømmede sig lidt omkring nakken. "Ikke voldsommere end jeg har prøvet før," indrømmede han med et skævt smil. "Mit hoved værker dog gevaldigt, men jeg ser gerne at jeg er frisk til i aften."

[Svea Købmand]

Væbnerne var altid så beskedne med deres skrammer, når mændene blev ældre lærte de dog ofte at det ikke gjorde noget at sige hvor det gjorde ondt. Hun sukkede lidt over hans bemærkning, men smilede derefter.
"Selv en lille skade er vigtig." Bemærkede hun og løftede sine øjenbryn, mens hun forsigtig lagde hænderne på hans hoved.
"Faktisk, er det nogle gange de små ting der kan skabe flest problemer på længere sigt - et stød mod hovedet, eller et betændt lille sår." Forklarede hun og så ham i øjnene.
"Hvilken side af hovedet gør det ondt? Denne side - eller denne?" Spurgte hun og placerede en hånd på hver side af hans hoved. Det var måske grænseoverskridende for nogen, men Svea var efterhånden vandt til at være tæt på andre mennesker - også mænd på hende egen alder.

[Panteleon af Coullere]

Aftenen var utrolig vigtig for ham. Egentlig var han også godt tilfreds med at han ikke var blevet mere forslået - eller i hvert fald ville være i stand til at skjule en del af skrammerne. For i aften skulle han møde sin tilkommende igen. Trods komtessen endnu var uvidende om, at det var hvad de nu var for hinanden.

Selvom Panteleon altid efterstræbede at se folk i øjnene og ikke lade blikket flakke for meget, var det ikke desto mindre en flakken der opstod i hans blik når han fokuserede for meget.

"Denne, frøken," Han skævede til sin venstre side og bed en ømmen i sig, over følelsen af hendes hænder mod tindninger. I hvert fald i den side der var blevet ramt af underlaget tidligere.

[Svea Købmand]

"Hm." Sagde hun, mens hun trak øjenbrynene sammen og studerede hans ansigt nærmere. Hun var efterhånden så tæt på ham, at hendes næsespids var helt oppe mod hans kind. Hun rejste sig op og strøg hans hår forsigtig væk fra der hvor det gjorde ondt og kiggede lidt nærmere på det.

"Det ser ud til du har udviklet en lille bule - ramte du noget hårdt da du slog dig?" Spurgte hun og pillede hans krøller lidt mere væk.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon var ikke voldsomt velvant en kvindes berøringer, nu hvor han normalvist bare omgikkes de andre på væbnerskolen, samt den bitre ridder han selv var væbner for. Ikke desto mindre værkede hovedet, og han vidste desuden at frøkenen blev nødt til at studere hans hoved under de mørke krøller.

"Kun underlaget," sagde han med et næsten komisk fnys. "Støv, grus og sammenpresset jord, mere eller mindre. En bule kan jeg leve med, så længe den kan dækkes med hår eller hat i aften."

[Svea Købmand]

Det var ikke det værste man kunne slå sit hoved på, Svea var bare stadig nervøs for om han havde fået en mindre rystelse af sit hoved.
"Hvis du prøver at slappe af, så vil jeg helbrede dig." Sagde hun med et smil. "Du behøver jo ikke leve med det, hvis jeg kan helbrede dig." Forklarede hun og fangede hans blik et kort sekund, inden hun lagde begge hænder på hans hoved.
"Hvis du bare trækker vejret dybt, så vil jeg gå igang." Sagde hun og lukkede sine øjne, mens hun begyndte at fremkalde sin gave.
Svea havde dog ikke opdaget af Lancelin af Suilleaux stod og betragtede hende i baggrunden, hvilket nok var en god ting, da hun ellers ville være blevet en del mere nervøs.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon kunne snildt have slået hovedet hårdere end han burde. Dog kunne han tale sammenhængende, selvom blikket flakkede en smule. Det kunne selvfølgelig også bare være fordi hans hoved var umådelig ondt og smerten tilmed strålede ind bag øjnene, fordi alt stadig var så ømt.

"Naturligvis, frøken." Kom det høfligt fra ham, før han forsøgte at trække luft ind mellem læberne i et roligere og dybere tempo. Han var egentlig også for optaget af helbredelsen og følelsen der spredte sig i tindingerne, til at registrere noget andet. Øjnene blev lukket i for en stund.

[Svea Købmand]

Magien opstod fra hendes fokuserende sind og indre gave, som hun havde fået tildelt af guderne. Hun følte sig altid mest i sit es når hun hjalp andre på denne måde - hun gjorde det der var meningen hun skulle gøre med sit liv.
Efter et øjeblik åbnede hun sine øjne igen og trak forsigtig hænderne til sig igen. Hun følte sig træt, men det ville hun ikke lade væbneren se.
"Så burde De være klar til i aften Væbner Coullere." Sagde hun med et smil. "Drik nu ikke for meget vin." Bemærkede hun og strøg en lok af sit hår om bag øret.

[Panteleon af Coullere]

Øjnene åbnede sig først, da han mærkede helbrederskens fingre forlade hans hoved. Brune øjne blinkede, næsten døsige, op mod hende. Gaven havde taget en del af smerten, men gav ham også et behov for ekstra hvile. Han anede ikke at den unge frøken nok var langt mere udmattet. Hun skjulte det godt.

"Jeg skal nok forsøge at holde mig tilbage, frøken," lød det fra ham, trods han udmærket vidste, at han nok ikke ville kunne holde sig på vandvognen til en festmiddag.

"De har virkelig en gave. Smerten er væk. Tusind tak.'

[Svea Købmand]

Svea smilede lidt over hans svar og nikkede derefter. "Det er jeg sikker på." Sagde hun og trådte et skridt tilbage, så han kunne rejse sig og gå.
"Det var så lidt Væbner Coullere." Bemærkede hun og ventede på at han rejste sig og gik, så hun var sikker på at han rent faktisk var helt kureret.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon rejste sig op - lidt mindre tung i hovedet end da han var kommet herind og havde taget plads. Verden virkede mindre difus og tumlende, og forskellen føltes mere markant når han stod op igen.

"Skulle jeg pådrage mig en værre skade under turneringerne, ved jeg hvem jeg skal gå til," sagde han til hende, før han bukkede nakken og tog sin afsked med et enkelt: "Frøken."

Lukket.