Richarde af Gustabis

[Richarde af Gustabis]

Richarde af Falanie og Gustabis

KALDENAVNE Ingen har følt det nødvendigt at give Richarde et kælenavn i nyere tid
FØDSELSDATO 05-07-798
ALDER 44 år
NATIONALITET Falanist
RANG Hertug af Falanie, Greve af Gustabis og Nådigherre af Levagny.

DRAGKISTEN

VÅBEN Richarde har et sværd, han har arvet fra sin fader. Han render som forventet gerne rundt med det ved sin side, men han bruger det yderst sjældent.
DYR Richarde har en hvidskimlet araber – han er mere til fart end tunge heste
MAGISKE EJENDELE Richarde har en amulet, der afhjælper de migræneanfald, han somme tider lider under. Han er stadig sengeliggende, men har det ikke så slemt, som han ville have uden.

UDSEENDE

FACECLAIM Blake Ritson
KROPSBYGNING Richarde er bredskuldret, men er samtidigt meget slankt bygget. Han har lange lemmer, og han virker højere end de lige omkring 180 han er.
ANSIGT Richardes ansigt har indsunkne kinder og tydelige kindben, hvilket sammen med en smal, småspids næse giver ham et lidt skarptskåret udtryk. Det formildes dog af hans meget brune øjne, hvis form får ham til at se blød og gerne lidt sørgmodig ud, selv når han smiler. Hans hår er mørkere brunt end hans øjne og kan sagtens tages for sort i det rigtige lys. Hans hår er uden krøller eller fald, og er klippet i en længde, hvor det godt kan falde ham i øjnene, men for det meste er skubbet lidt til side hen ad panden.
Richarde ses aldrig uden skæg, et skæg der er så mørkt som håret og altid er pænt klippet til. Han har næsten ingen rynker, trods sin alder, hvilket forstærker det lidt sørgmodige udtryk, der virker naturligt for hans ansigt, men han ses nu gerne smilende og glad.
SÆRLIGE KENDETEGN Richarde har en tatovering af en sol på ribbenene i højre side, som han har fået i sin tid i Edrye. Han er overraskende glad for den.

PERSONLIGHED

INTERESSER
- At nyde livet
- Unge kvinder
- At kigge på
- Væddemål, hasardspil
- Heste
ERHVERV Som Greve af Gustabis, lever Richarde af folks skatter og andres hårde arbejde
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Richarde er ganske godt tilfreds med tilværelsen og forsøger at lade tingene forblive som de er
PERSONLIGHED Hvis man kan kalde Richarde noget, så er det livsnyder. Han elsker at dovne den med god mad, hasardspil, et varmt bad, unge kvinder, massage og andre former for forkælelse. Efter hans mening er verden til for, at den skal formes efter hans velbefindende.
Det betyder dog ikke, at han ikke er ganske godt klar over det ansvar, der hviler på hans skuldre. Han er af kongelig slægt, og der hører noget forventninger med, han skal leve op til. Og det gør han så, til et minimum. Som greve er det en anden sag, han går meget op i at gøre det rigtige – mest for sin egen skyld, for sure undersåtter gør livet besværligt, så for ham er det et mål at holde fred og folk glade og tilfredse, så er der mindre at lave for ham.

Selvom Richarde er det vigtigste i Richardes verden, elsker han sine børn meget højt. De betyder alt for ham, og han kunne sikkert overtales til at ofre sig for dem, hvis det skulle være nødvendigt. Han elsker også sin hustru, på sin egen sære måde, selvom deres forhold langt fra er traditionelt. Han respekterer hende som den kvinde, hun er, og lader hende for det meste leve som hun selv har lyst til, så længe det ikke kaster et dårligt lys på ham.
Modsat sin far, har Richarde aldrig følt behov for at slå på sine børn, men han har et par enkelte gange måtte markere overfor Flavia, når hun har overtrådt en grænse, der ikke var i orden. Noget han uden tvivl har fortrudt, som han på mystisk vis har haft perioder med sygdom bagefter. Men i hans hoved har det på en måde været det værd, som ting ikke har gentaget sig.

Ellers er Richarde ikke tilhænger af vold, heller ikke overfor de mindre velstillede borgere. Slyngler har han dog ikke noget imod at sende videre til bødlen. Man får som fortjent.
Selvom han ikke ligner en mand, der er fysisk fit, træner han jævnligt med sin livvagt, og han er mere fysisk stærk end hvad man lige tror. Han afskyr træning, men ønsker at kunne klare sig selv, skulle det blive nødvendigt, og han er vokset op med vanen. Og et godt varmt bad og en massage af en yndig pige bagefter gør det næsten det hele værd.

Richarde virker udadtil ikke som en mand med meget temperament. Hans lettere sørgmodige udseende får ofte folk til at tro, at han er nem at skubbe rundt med, men der ligger en vis mængde vrede under overfladen, der dog er svær at tænde op for, og han er ganske stædig. Han ved, hvad han er værd og lader ikke nogen trampe hen over sig.
Han er dog født med stærke diplomatiske gener, og vil hellere snakke sig til en løsning, end at tvinge sig til overmagt. Han er overbevist om, at hvis modstanderen tror, at de har fået, hvad de ville have, skal det hele nok gå noget lettere.
Samtidigt er han ganske intelligent, og tænker hurtigt, og det gør ham til en fantastisk diplomat, og til en mand, der gerne får, hvad han vil have.

Han ved i øvrigt godt, hvad Flavia laver i Levagny, og det morer ham bare. Hun må gerne hygge sig med sin lille ”hobby”, som han kalder det. Opium er heller ikke helt ukendt for ham, som han selv nyder det med jævne mellemrum, men ikke nok til at være afhængig af skidtet.

Richarde har en lille hemmelighed – ud over at han helst deler seng med, somme tider meget, unge kvinder, elsker han at se på. Han er ikke nogen kræsen voyeur, dog siger mand med mand ham ikke så meget. Det er ikke noget, han har holdt skjult for Flavia, og de har også lavet en lille aftale herom.

Det sker en gang i mellem, at Richarde får nogle ret voldsomme migræneanfald. Uden sin amulet er han gerne sengeliggende i et par dage i et helt mørkt rum, hvor han kun med tvang får vand i kroppen.

BAGGRUND

FAR Prins Renard af Falanie, afdød
MOR Prinsesse Charlotte af Falanie, afdød
SØSKENDE Prinsesse Heloise af Edryie (født Levagny), 45 år
CIVILSTATUS Gift med Flavia af Gustabis
BØRN
Ridder Pierrot af Gustabis, 20 år
Gois Tebald af Gustabis, 18 år
Komtesse Simmonete af Vigny af Gustabis, 16 år
Page Berinon af Gustabis, 13 år
BOPÆL Som Greve af Gustabis, er Richarde bosat i en borg i Gustabis. Derudover ejer han et byhus i Levagny, arvet efter forældrene, hvor han gerne bor, når han er hjemme, selvom han også til tider benytter sig af gemakkerne på paladset.
HISTORIE Richarde er den eneste søn af den gamle konges yngste bror (hvilket gør ham til den nuværende konges fætter). Han er andet barn, som hans forældre fik en pige før ham. Selvom han er en del af kongefamilien, er han så langt væk fra tronen, som han kan komme, og der har derfor ikke været så stort et pres i forhold til forventninger til ham, som han voksede op.

Hans barndom har været rimeligt normal for en højtstående adelig. Hans far var dog ikke nogen blid mand, og der var ikke meget forkælelse. Faren var dog ikke urimelig, og som det hurtigt viste sig, at hans søn var mere hjerne end muskler, blev det ret hurtigt besluttet, at drengen ikke skulle være ridder, men undervises i diplomati og almen dannelse. Richarde forsøgte at overtale sin far til at han måtte gå på universitetet, da han nåede den rette alder, men Prins Renard slog fast, at hans søn skulle undervises i privaten. Richarde skulle ikke have lov til at sløse den i skolen eller lære dårlige vaner af de andre.

Ikke at det nåede at have nogen betydning. Som 16-årig blev Richardes storesøsters hånd lovet ud til den ældste søn af kejseren af Edrye, og den 14-årige Richarde blev sendt med hende og deres mor til Edrye. Her fortsatte hans undervisning, nu også i den Edryenske etikette, så han kunne blive en god diplomat mellem de to lande.
Et par år efter, at han var ankommet til det fremmede land, begyndte politikken om hans eget ægteskab, og han blev introduceret til mere end én Edryensk pige, men som tiden gik, var det kun en smuk pige ved navn Flavia, der kom igen og igen.
Ingen af dem havde noget at sige i forhold til ægteskab, men Richarde var ikke ked af det. Giftes skulle han, og han kunne godt lide Flavia, så han affandt sig med tvangen uden brok. Så da han var 21, blev han af politiske grunde gift med den fire år yngre kvinde.

Allerede på bryllupsnatten opdagede Richarde, at noget ikke var, som det skulle være. Efter at have brugt nogle nætter i sengen med sin nye hustru, besluttede han sig for at påtale det, og her lærte han noget nyt. Der eksisterede kvinder, der ikke ønskede at have sex med mænd, men kun andre kvinder. Efter at have tænkt over det, besluttede sig han for at lave en handel med hende. Så længe hun hengav sig nok til ham, til der kom børn ud af det, ville de begge være frie til at søge selskab andre steder. Det passede ham ganske fint, han havde altid svært ved at se sig som en mand, der kunne skulle nyde én kvinde resten af sit liv. Men børn skulle han have, gerne så mange som muligt.

Ikke længe efter brylluppet, bliver Richarde kaldet hjem til Levagny af sin onkel, Kong Geraint III. For første gang i næsten seks år ser han sin hjemby og sin fader igen. Kongen havde hørt positive ting om Richarde og hans forhold til Edrienerne, og havde besluttet sig for, at hans nevø skulle være greve i Gustabis, et lille len, der politisk tilhørte Falanie, men kulturelt og geografisk mere var en del af Edrye. Richarde tog imod den store ære med ambivalente følelser, men når kongen gør én til greve, siger man ja tak
Så Richarde tog tilbage til Edrye og hentede Flavia, for at føre dem til deres nye hjem i Gustabis.

Endeligt begyndte børnene at komme, mellem alt det arbejde, Richarde nu stod og skulle holde styr på. Richarde var glad for at få en søn som den første, men han var næsten mere glad for at se Flavia tage så godt imod barnet. Med en blanding af lokkerier og bestemte ord, fik han hende til at fortsætte. Da der kom en pige ud af det, fik han hende til at love et barn mere, inden han ville give hende helt fri til hendes egne fornøjelser.
Med fire børn var han tilfreds. Der var nogen til at tage sig af ham, når han blev gammel.

Som børnene blev ældre, sendte han dem til Levagny for at lære hjemlandets traditioner og samfund at kende, og få den passende undervisning. Han tog selv med den ældste for at få ham på plads, men snart blev det også nødvendigt at tage sig af sin mor, som hans far døede. Moren levede heller ikke længe efter det, og da Richarde havde fået styr på arv og diverse, dragede han tilbage til Gustabis og sine pligter der.

Endnu to børn rejste til Levagny, og til sidst accepterede Richarde, at hans hustru vil samme vej. Han kunne ikke selv følge med, som der var nogle problemer ved grænsen, og han måtte blive tilbage for at få styr på det hele. Det forhindrede ham også i at deltage i sin onkels begravelse, men som sommeren nærmede sig, faldt tingene til ro, og han besluttede sig for at besøge sin familie og sin hjemby.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Zofrost
KONTAKT PM eller Discord
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja

[Mithras]

Godkendt