Fandens til brynje...

[Tómas af Sangy]

Tråd tilegnet Villine Kammerpige

Tidlig formiddag

Sangy-huset

Det havde været en regnfuld morgen. Våd, kold og ja…Faktisk bare rigtig træls. Ikke destomindre, havde Tómas tilbragt det meste af morgentimerne sammen med broderen Theuderic af Sangy nede på træningspladsen. Dét gjorde de oftere, de to. Svang sværd efter hinanden, hvis da ikke et par næver. Indimellem syntes det bare underligt tiltrængt, når man var to mænd i huset. Desuden, så var det en god måde at få diverse aggressioner ud til slut på ugen…Så kunne man ligesom starte en ny uge op på en frisk. Men ak…Ja….Morgenen havde alligevel ikke været helt med Tómas denne dag…Ej heller havde den været mere til Theuds fordel, for begge mænd var endt i mudderet, som de havde sloges. Ja, barnagtige kunne de være, når deres indre børn fik lov til at sætte sig en smule fri.

Således, stod Tómas nu hjemme i baderummet i Sangy-huset i færd med at forsøge at snøre den mudrede læderbrynje af, ved skulderhægterne. ”Villine!” Kaldte han, tydeligt lettere irritabel, over ikke at kunne løsne den fandens brynje. Dette velvidende om, at han måske snart burde hverve sig en kammertjener selv. Et suk lød fra herren, som han fik den ene snøre fri og samtidig forsøgte at skubbe de mudrede støvler af på kluntet vis. - Stakkels pigebarn, der nu ville få noget rengøring at se til…

[Villine Kammerpige]

Denne dag havde været en stille en af slagsen. Måske fordi huset varmede op til, at der om nogle uger skulle foregå noget stort, nemlig rundrejsen. Fruen brugte tid på at forberede og meget af det, skulle Villine ikke hjælpe med. I stedet var hun blevet bedt om at hjælpe til generelt i husholdningen. Formiddagen var blevet brugt på at hjælpe Hugon Kammertjener med nogle småting og nu var hun i gang med at anrette små eftermiddagstallerkener i køkkenet. Egentlig var det ikke hendes job, men hun kunne godt lide at hjælpe og hun ville ikke opfattes som overflødig.

Igennem huset lød en stemme, der kaldte på den lille kammerpige. Hun vaskede hurtigt sine hænder og tørrede dem i et viskestykke inden hun forlod køkkenet med et undskyldende nik. Hendes job bestod i at hjælpe fruen, men når hun ikke var hjemme, skulle hun assistere, dem der havde brug for hende. Den lyshårede pige nåede baderummet, før hun opdagede hvem stemmen tilhørte. Hele hendes krop stoppede op og stivnede, da hun fik øje på Tómas i en underlig stilling. “Hvad kan jeg hjælpe dem med Herre?” fik hun fremstammet, mens hun så ned i jorden med et stift blik, som var det forbudt at kigge direkte på ham.

[Tómas af Sangy]

Tydeligt var det at Tómas ikke så meget som ænsede, hvor meget mudder og jord han havde slæbt in i huset. - Og endnu mindre ænsede han, hvilken akavet og upassende situation han var ved at sætte sin svigerindes kammerpige i.

Tómas fumlede irritabelt med snørerne i sin brynje, som han stod der, barfodet på flisegulvet kun iført bukser og derudover skjorte og rustning, som han halvt var ved at pille op. ”Vili…! Nåh, der var du..” Brummede han, som han bevægede sig lidt imod hende. ”Gider du ikke hægte det her op? Jeg bliver sindssyg!” Brokkede han sig, som aggressionsniveauet tydeligvis var en smule på vej op. Dette, som han tydeligvis ikke bemærkede at hun knapt kunne se på ham eller at hun måske var utilpas til mode.

[Villine Kammerpige]

Det føltes som om det brændte indenunder kammerpigens hud og varmen fik hendes kinder til at få en svag rosa farve. At se hendes frues svoger stå med mindre påklædning end hun var vant til. De blå øjne havde svært ved at finde sin vej op fra gulvet til den nydelige herre foran hende. Det var lettere ikke at kigge direkte på ham. Det var det med de fleste mennesker, men normalt var Tómas lettere at se på. “Hvad ka.. Hvad kan jeg hjælper dem med Herre?” spurgte hun igen, mest fordi hun et øjeblik ikke hørte efter.

“Hvilken skal jeg hægte op?” spurgte hun lavmælt, da hun absolut intet vidste om brynjer eller rustninger generelt. Det var pinligt at indrømme, men hun blev nødt til det, hvis hun skulle hjælpe. “Jeg.. Undskyld.. Jeg ved ikke hvordan man gør?” det var normalt ikke hendes job at hjælpe mændene med deres tøj og udstyr.

[Tómas af Sangy]

Tómas forstod ærligtalt ikke at det skulle tage kammerpigen så lang tid at komme ham til hjælp. Et lille suk gled over ridderens læber, som han boksede med den våde påklædning og han gelejdede hende derpå over på højre side af sig, imens han selv forsøgte at fedte rundt med snørerne i venstre side. ”Der…I siden. Snøren…Det er næppe mere bøvlet end et korset.” Mumlede han.

[Villine Kammerpige]

Normalt var det ikke den generte kammerpiges job at pille riddere ud af deres rustninger, men hun satte ikke spørgsmålstegn ved det, da bare det at være tæt på Tómas tog pusten fuldkommen fra hende. Med nervøse, dog hjemmevante fingre begyndte hun at vikle snøren ud og løsne den. Svaret på hans bryske kommentar udeblev, da hun blev fuldkommen mundlam. Inde i hovedet overvejede hun nærmere om ikke det var sådan noget, man havde en væbner til. Armene var strakt frem, men hun holdt alligevel en anelse afstand til ham med resten af kroppen, da duften af mand gjorde hende kulret og ængstelig på én gang.

“Hvad... hvad har de lavet?” fik hun fremstammet, da snøren ikke var lige til at få til at give sig. Hjertet sad næsten i halsen på hende, men hun fortsatte med at forsøge at vriste den fri indtil det lykkedes og brynjen gav sig under hendes fingre.

[Tómas af Sangy]

Tómas ejede ikke det der lignede blufærdighed. Nej, tværtimod, så var han så ligeglad, som nogen kunne være. At Villine så måske næppe havde set en nøgen mand før på den måde, tænkte han ikke yderligere over. ”Jeg har været nede og træne med Theud..” Erklærede han roligt. Han lod brynjen falde, som den løsnedes nok og han nikkede så lidt imod badekarret. ”Gider du fylde det?” Bad han så, ganske roligt.

[Villine Kammerpige]

Knuden i maven voksede kun i takt med at manden foran hende lod sit tøj falde. Hvis ikke hun havde brugt måneder på landet for at komme til sig selv igen, ville hun være løbet væk fra det lille baderum. I stedet blev hun stiv som et bræt og gjorde alt for ikke at se direkte på ham. “Selvfølgelig herre” mumlede hun uden at skabe øjenkontakt så meget som et sekund. I det mindste gav det hende en legal undskyldning for at forlade lokalet bare et øjeblik. Hun hentede spanden til at fylde karet og hentede koldt vand.

Der gik noget tid med at hælde vand i gryden der hang over et lille ildsted, så det kunne blive varmt og hente koldt vand til karet. Da vandet var varmt nok skiftede hun mellem at hælde koldt og varm vand i badekarret indtil det nåede en ordentlig temperatur. “Værsego herre”

[Tómas af Sangy]

Fuldstændig ublufærdig og uanfægtet stod Tómas der og foldede sin skjorte og ringbrynje, før det omhyggeligt blev placeret på nærmeste skammel.

Kroppen bar tydeligt præg af et par ar, af den type småskavanker der forventeligt kom af livet som ridder. Men sammenlignede man den mørkhårede med gennemsnittet af andre mænd, var han nok endt heldigere ud. – Ja…I hvertfald, havde han endnu ikke fået så mange knubs.

Knapt ænsede han den forfjamskede kammerpige som hun fumlede omkring, men pænt og høfligt, takkede han hende dog med et nik, da hun havde fyldt karret. ”Tak Villine..Du må også gere finde nogle klæder jeg kan tørre mig med bagefter..”

[Villine Kammerpige]

Hele Villines krop stivnede som et bræt og hendes øjne kunne ikke blive enige om, hvorvidt de skulle se på ham eller væk fra ham. Var hun naturligt skæløjet var der et øje, der havde vendt hver sin vej. Selvom han kunne virke brysk ind i mellem, havde kammerpigen studeret ham i det skjulte. Han var ikke kun en flot mand, men for det meste behandlede han hende også godt. Selvfølgelig vidste hun, at ingen adelsmand nogensinde ville se i hendes retning, men håbet i hendes hjerte ville aldrig forsvinde helt.

“Javel Herre. Mangler de også friskt tøj?” stammede pigebarnet med næsten lukkede øjne. “Deres.. Deres svigerinde vil vide om de spiser med i aften?” kom hun i tanke om, mens hun prøvede at finde en plet på væggen at fokuserer på.

[Tómas af Sangy]

Tómas rystede på hovedet. "Nej...Det er fint...Det finder jeg selv. Tak Villine."

Tómas betragtede kammerpigen lidt, som hun stod foran ham og med et lille gavtyvagtigt grin på læben, gestikulerede han så imod døren som tegn til at hun godt måtte forlade baderummet. "Men jeg spiser gerne med senere.."

Derpå begav ridderen sig i bad, som kammerpigen så ellers forlod baderummet.

//Afsluttet?