Dumme forpligtigelser

[Theuderic af Sangy]

Theuderic havde overhørt hele udvekslingen indefra forstuen af, hvor han sad med Cosette af Treillery og hendes kammerpige Villine Kammerpige . En pludselig hovedpine bredte sig indvendigt, som lillebroderen bekendtgjorde sin magt overfor den tvære komtesse. Ved Mithras, hvorfor var der ikke bare én ting der kunne gå glat i dette hus? Opgivende sad han et øjeblik og blot klemte næseryggen mellem tommel og pegefinger, modvilligt overvejende om han virkelig var nødsaget til at iværksætte en intervention?

[Josephine af Aren]

Hun skar en grimasse af den stærke alkohol, som hun havde hældt op. "Ugh.." Stønnede hun misbilligende til det, inden hun satte kruset tilbage på bordet og afvisende skubbede det lidt væk fra sig. Dét behøvede hun ikke drikke mere af, ihvertfald.

Hendes grønne øjne vendte opmærksomheden tilbage mod ham, da hans stemme lød igen. Ordstrømmen var absolut ikke kærkommen - faktisk, så pissede han hende gevaldigt af. Det var præcist sådan en mand, Josephine for alt i verdenen ikke ville lænkes til. Tølper.., tænkte hun sammenbidt. Udtrykket surere end en umoden lime.

"Hvad ved du om det?" Lød det tvært fra komtessen. Antastende hans viden om hvad hendes fader ville og ikke ville med hende. "Desuden, så sover jeg hellere på gulvet, end jeg anvender din[/i] seng." Tilføjede hun og vendte afvisende kinden til, imens blikket fornærmet nægtede at beskue ham. Om ikke andet, sultede hun også hellere sig selv, end hun ville anvende hans bord, glas og service. "Desuden, hvis jeg faktisk kunne foreslå min fader noget som helst, tror du så jeg ville sidde her?" Afsluttede hun kontrært og foldede armene over kors.

[Tómas af Sangy]

Mest af alt havde Tómas lyst til at sprutte af grin over, hvordan komtessen var ved at spytte whiskyen ud, så snart hun blot havde nippet til den. Han holdt dog latteren inde og undertrykte blot et lille smil, som han lod en knyttet næve falde mod læberne, som han skævede imod pejsen. Han rystede vagt og opgivende på hovedet for sig selv af hendes forsøg på at spille ’hård’ overfor ham og i hans optik fejle noget så grufuldt.

Den unge ridder trak på skuldrene af kometessens ord og han tog derpå endnu en god tår af sin whisky. ”Så hvad er det lige helt præcist du ellers forestiller dig? Hvad er dit alternativ? Får du noget ud af at opføre dig som en femårig og brokke dig?”

[Josephine af Aren]

Hun skumlede lidt i sit sind over hans bemærkning. Umiddelbart ville hun hellere kaste sig udover en klippe, koges i en bronzetyr eller stikkes i øjnene af en syl, men nej, det kunne hun jo ikke sidde og fortælle ham, selvom hans absolut kritisable opførsel næsten gav hende grønt lys. Hun hævede hagen lidt og stirrede på ham med let sammenknebne øjne, og åbnede munden for at svare på hans spørgsmål om hvad hendes alternativ faktisk var, men lukkede den hurtigt igen da han kommenterede at hun opførte sig som en 5-årig. Hun klappede i som en østers. "Hrmpf!" Brummede hun tvært. Hun var tavs et øjeblik, inden hun så satte sig længere ud på stolen og lænede sig en my frem. Vred. "Får du noget ud af at sidde og fornærme mig?" Lød det vredt. Dampen stod næsten ud af ørene på den unge komtesse.

[Tómas af Sangy]

Tómas skævede imod komtessen, som hun for et øjeblik lignede én der havde i sinde at protestere eller modsige ham endnu engang. Som hun tav, overraskede hun ham dog ærligtalt og derved åndede han blot tungt ud, i håbet om at få et åndehul. – Længe varede det dog ikke, før hun atter åbnede munden igen og lænede sig frem imod ham, som var hun allerede klar på at springe på ham, som en anden jagthund sprang på en fasan. ”..Tro det eller lad være…Jeg mener man kan finde ud af meget om mennesker, ved at se hvordan de reagerer under pres.” Bemærkede han en smule afmålt, som Tómas betragtede komtessen med gravalvorlig mine.

[Josephine af Aren]

Dét fik komtessen til at springe på benene i arrigskab. "Så De fornærmer og nedgører mig, for at teste mig?!" - "Se hvordan jeg reagerer under pres?!" Skældte hun. "De er dog det mest nederdrægtigste jeg længe har mødt!" Hun skubbede vredt stolen væk fra sig og marcherede mod byhusets hoveddør, som en tornado af blonder og silke. "Forlovelsen er ophævet." Proklamrede hun vredt, selvom hun godt vidste indeni, at hun absolut ingen indflydelse havde på situationen.

[Tómas af Sangy]

Tomas åndede tungt ud, som han lod sig synke yderligere tilbage i sofaen. Han lod to fingre gnide næseryggen, allerede lidt træt af kometessens råberi og han lukkede øjnene lidt for sig selvom hun marcherede imod hovedetdøren. "Fint...Siger du det lige til min storebror på vej ud? Så er du sød." Tómas tog et sip mere af sin whisky og han vendte sig så lidt om, for at se på sin tilkommende.

[Josephine af Aren]

Hun drejede skarpt på hælen ved hans bemærkning, hvorefter hun greb det nærmest stående genstand hun kunne finde og kylede det efter hans krølhårede hoved. "Sig det selv!" Vrissede hun og vendte sig om, forlod huset og svor aldrig at sætte sine ben derinde igen. Nogensinde.

/lukket?