Møde med sponsor

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin rejste sig fra sin plads og gik roligt mod den unge Svea med rank ryg, "Men det kræver selvfølgelig også, at De passer Deres studie, frk. Våbensmed," bemærkede han med en tone i alvor, "Som Deres velgører forventer jeg, at De bliver den bedste.."

Lensgrevens blik hvilede i Sveas, som han stoppede op ved hendes side, alt imens at han nonchalant rettede sit skjorteærme, "Hver måned ønsker jeg at høre status på Deres forløb. De vil høre fra mig hver gang det er tid, og så kan De enten give mig besked her eller gennem brev, er det forstået?" Han så sigende på hende uden et eneste træk i mundvigen, tydeligvis vant til at give ordre.

[Svea Købmand]

Svea mærkede den alvorlige stemning lægge sig om dem, det var tydeligt at Lancelin forventede meget af hende og hun helt sikkert ville føle sig mere presset den kommende tid. Hun kunne slet ikke fjerne sit blik fra hans, fordi han virkede så stålsat og selvsikker.
"Ja Deres Excellence." Sagde hun og så ham i øjnene, inden hun slog blikket ned, lidt skræmt over hvordan han så på hende.
"Jeg håber De bliver tilfreds med min udvikling." Sagde hun og løftede blikket, mens hun strøg en lok af sit hår bag sit øre.

[Lancelin af Suilleaux]

"Mon ikke at De med hårdt arbejde og disciplin udvikler dem hurtigt?" sagde han retorisk idet at han satte sig halvt mod bordkanten og slog armene nonchalant i kors. På en og samme tid troede han på, at hun nok skulle blive til noget, og alligevel var hun så uskyldig og fin, at det kunne sætte sine tvivl. Det var hendes pligt at sørge for sin egen læring.

Lancelin rømmede sig en enkelt gang og skubbede sig fra bordet igen, "Apropos, så burde De vel fortsætte Deres studier nu i stedet for at spilde Deres tid sammen med en som jeg," han smilede vagt, "- mangler De penge til Deres studie, så kom til mig. Ellers kontakter jeg Dem når tiden er inde til status."

Så kaldte han sin tjener til sig og nikkede mod døren, "Robin, hvis De vil være så venlig at følge frk. Våbensmed tilbage." Tjeneren Robin besvarede med et 'ja, Deres Exellence,' og holdte således døren åben for den unge Svea. Lancelin havde bevidst valgt dette, for at Svea ikke skulle fare vild igen på det store palads, som hun tidligere havde givet udtryk for skete for hende.

/Luk?