Nostalgi

[Zamoron Elriqor]

Tag: Peronelle af Bonville

Det var eftermiddag. Zamoron havde netop afsluttet dagens undervisning, og var skiltes med sin lærling. Normalt ville han tage hjem på dette tidspunkt, men i stedet havde han sat kursen mod biblioteket. Det var noget tid siden han sidst havde kiggede sig ordentligt omkring derinde, og eftersigende skulle der være kommet ganske interessante bøger til samlingen.


Magusen trådte snart ind i biblioteket, og straks blev han ramt af lugten af .. bøger. Den specielle lugt af lærdom. Det trak op i hans mundvig, og han sukkede dæmpede. Bibliotekaren gled blikket i hans retning, og de to nikkede til hinanden. "Ah, Magus Elriqor. Det er længe siden jeg har set Dem her. Velkommen hjem.." lød det drillende fra den ældre her. Ordene fik blot smilet til at vokse sig større "Det er godt at være hjemme. Hvordan har De det?" spurgte han snart mens han gik nærmere manden. "Som det plejer, man er vel ikke ung længere." svarede han. Zamoron kvalte latteren "Ah, nu overdriver De! Jeg husker stadig hvordan De kunne løbe efter de unge for at jagte dem ud af biblioteket når de blev for højlydte.." den anden herre kluklo. "Det var tider.. men fortæl mig, hvad bringer Dem hid?" Zamoron slog let ud med den ene hånd mod deres omgivelser. "Bøgerne naturligvis. Jeg har hørt De har tilføjet flere skatte til Deres samling" dette fik straks bragt et glimt frem i mandens øjne. "Naturligvis, og endnu flere i Deres elskede afdelinger. Er det jorden eller mennesket De er på udkig efter denne dag?" Zamoron overvejede kort sit svar. "Begge dele, men jeg kender jo vejen. Tak for snakken, Hr. Ennuy.." kort efter fra magusen videre.


Hurtigt nok endte han foran de mange hylder, og blikket gled over omslagene. Meget var kommet til, men især én bog fangede hans interesse. Hånden blev løftede, og snart havde han den mellem hænderne og stod og læste i den. Blomster... den handlede om blomster.

[Peronelle af Bonville]

Perrie tilbragte typisk ikke meget tid på biblioteket, hvis hun kunne undgå det. De vanvittig dyre bøger indeholdt tanker, filosoferinger og moralisering fra gamle mestre i magien, men hun lærte bedst ved at gøre og hendes fag afspejlede det. Helt at undgå læsning på universitetet var dog ikke en reel mulighed. Hendes ene underviser havde sat hende til at finde en bog om vandplanter i Levagnys flodsystemer, men ikke angivet én bestemt titel. Bibliotekaren, Mester Philibert, havde set decideret opgivende på hende over hendes brede forespørgsel, før han lånte hende et mindre bord til at sortere alle mulighederne på.

Hun stod og balancerede på toppen af en af bibliotekets stiger, da Magus Elriqor stoppede op lige nedenfor, hvor hun skulle forbi, for at komme ned igen. Han åbnede sin bog og gav sig til at bladre i den og Perrie stivnede en smule. Kunne hun mon hoppe ned eller kravle til den anden side, for at undgå at afbryde ham i hans forehavende? Hun balancerede med fire af de tunge, værdifulde bøger i hænderne og nåede frem til, at det var umuligt. Så hun rømmede sig forsigtigt først og siden lidt kraftigere.

"Undskyld, Magus Elriqor," forstyrrede hun høfligt.

[Zamoron Elriqor]

Ærlig talt havde magusen ikke opdagede der var andre tilstede, han havde været alt for fokuseret mod sit mål: Bøgerne. Det var dog ikke længe han fik lov at stå der, før en stemme brød stilheden og fik ham til at løfte hovedet brat, og glide det mørke blikket rundt. Han fik lokaliseret stemmen, hvorpå hovedet blev lagt bagover, og han så op mod en ung kvinde. At dømme udefra hendes udseende, var hun nok ikke særlig gammel, og formentlig en studerende.


"Om forladelse unge frøken, jeg så Dem slet ikke" beklagede han og trådte væk så hun frit kunne komme ned. Bogen han stod med blev da også lukket sammen, og han rakte op mod hende "Lad mig hjælpe Dem med Deres byrde, vi skulle nødigt havde Dem faldende ned" tilføjede han snart som han opdagede hvordan bøgerne balanceret faretruende i hendes favn.

[Peronelle af Bonville]

Perrie var ganske vist universitetsstuderende og følgeligt intet absolut muskelbundt af en kriger, men hun balancerede nu de tunge bøger fint og ville have bidt sarkastisk af en medstuderende for at insinuere at hun ikke kunne klare byrden.

Hector af Bonville havde dog ikke opdraget hende til at være næsvis overfor hendes ældre og hun tyggede det i sig og lod ham tage bøgerne fra hende med et lille, undseeligt nik. "Mange tak, Magus," svarede hun høfligt. "Det er virkelig ikke nødvendigt."

Hun kravlede ned fra stigen og signalerede at hun var klar til at tage imod bøgerne igen.

[Zamoron Elriqor]

Zamoron havde ikke haft til hensigt hverken at fornærme hende eller insinuere at hun ikke kunne klare sin byrde, for noget sagde ham at hun hellere faldt end gav slip på de bøger. Netop det var årsagen til hans tilbud, desuden.. kunne man nu ikke være galant uden at få smidt tilbage i hovedet at man undermineret det modsatte køn? Heldigvis var det da ikke noget den unge kvinde gav udtryk for, i stedet lod hun sig hjælpe.

"Formentlig ikke, jeg er blot overforsigtig af natur." forklarede han venligt. Han holdt bøgerne sikkert i sin favn, mens hun kom ned fra stigen. Så snart der blev lagt op til det, rakte han hende bøgerne tilbage.

[Peronelle af Bonville]

Perrie nejede let, før hun fik bøgerne overrakt. "Jeg vil ikke være til besvær," forsikrede hun. Hun ville til gengæld virkelig gerne finde den rigtige bog og hendes blik flakkede til den Magussen havde i hænderne.

"Er De også velkendt indenfor botanikken, Magus Elriqor?"

[Zamoron Elriqor]

Den unge kvinde nejede, og Zamoron smilede skævt til hende. "Det er De langt fra, frøken.." slog han fast i venlige toner. Han havde trods alt selv bedt om det. 

"I mindre omfang" svarede han beskedent. Det var nu nok ikke så lidt som han gav udtryk for, men det var ikke just et emne han havde haft særlig meget undervisning i. Det meste af hans viden havde været selvhvervet. "Det er dog et ganske interessant, og ikke mindst relevant område" tilføjede han snart.     

[Peronelle af Bonville]

Perrie klemte læberne lidt sammen og nikkede. Meget interessant. Ærgerligt at han ikke vidste mere. Hun ville gerne have plaget ham med spørgsmål om den rigtige bog at vælge, men hvis han var lige så uvidende som hende, var der ingen pointe i at forstyrre en Magus. Han havde sikkert også travlt.

Hun nikkede og smilede, nikkede igen. "Meget interessant. Tak for hjælpen, Magus Elriqor," fik hun dog sagt, før hun pillede sin liste frem igen. Hun turde ikke spørge bibliotekaren.

[Zamoron Elriqor]

"Det var så lidt, frøken" svarede han ganske kort og stadig med smilet om læberne.
Hun forstyrrede da ikke, og han betragtede hende mens hun fandt noget der lignede en liste frem. Det vakte minder, sådan havde han også gjort engang. Biblioteket kendte han trods alt som sin egen lomme! Og dog, han kunne finde nærmest hvad som helst, men der var med sikkerhed kommet bøger han aldrig havde set før. 
"Det er da en lang liste du har der, jeg ved måske ikke nok om planter, men jeg kender biblioteket særdeles godt hvis De skulle have brug for lidt hjælp." han ville trods alt hverken presse på eller blande sig, men tilbød sin hjælp nu han alligevel var der. 

[Peronelle af Bonville]

Perrie kunne godt forstå at magussen troede at hendes liste over bøger ville være lang med den favnfuld, som hun stod med. Hun havde dog ingen fysisk liste, men kun en uspecifik ordre.

"Jeg skal finde en bog om vandplanter i Levagnys flodsystemer," fortalte hun. "Men Magus Philibert har ikke sagt hvilken." Hun rømmede sig svagt. "Jeg tror måske det er en prøve..."

[Zamoron Elriqor]

En test? Zamoron tænkte kort over hendes ord. "Om hvorvidt de ville få succes med at finde sådan en bog?" spurgte han varsomt. Der var trods alt floder i landet, hvor mange der var i Levagny, var Zamoron ikke helt sikker på. "Jeg ved der er en bog om sjældne vandplanter i Falanie et sted her.." tilføjede han snart mens blikket gled over en bestemt hylde som han gik nærmere. Om hun kunne bruge det, var han ikke helt sikker på, hun måtte hjertens gerne stoppe ham hvis det ikke var brugbart. 

[Peronelle af Bonville]

Perrie rankede sig lidt. Var det snyd at få hjælp? Hun vidste det ikke, men hun havde ikke fået at vide at hun ikke måtte spørge nogen. Hendes blik fulgte magussen med blikket og hun rynkede panden lidt.

"Jeg tror ikke det specielt er sjældne vandplanter den skal beskrive. Nærmere de specifikke vandplanter i Rorand, Montaroux og Soignane," konstaterede hun og oplistede de to mindre floder, der løb fra bjergene og mødte den større flod lige omkring byen. "Men tusind tak, Magus," føjede hun alligevel til med et lille smil.