Ingen tyvetøs her

[Steva Pudser]

Til Dauphine Marchande
Det skete oftere i øjeblikket, at den ellers højhellige slumpige bevægede sin rumpe hele vejen fra det mørke slum og op på markedspladsen. Blandt andet fordi hun de sidste par gange hun havde spille ti mandetøj havde vundet ganske rundhåndet. Det var ikke altid det gik så godt, så derfor havde hun besluttede sig for at kigge på markedet efter noget at forsvare sig med. Hun boede trods alt et sted, hvor folk slog først og spurgte bagefter og den rustne smørkniv hun ejede gjorde ikke meget forsvar. Med det brune hår løst nedom skulderen lignede hun ikke mere end hun var og hun havde aldrig været blind for at flere folk gik udenom en slumtøs, men hun var ligeglad. Det var sådan livet var.



Helt i sin egen verden fortsatte hun med at kigge på ting indtil en midaldrende kvinde med knyttet næve farede op i synet på den uforberdte kvinde. “TYVETØD FORSVIND!” skreg hun Steva lige op i hovedet. Af ren og skær refleks trådte hun bagud og desværre lige ind i en anden forsvarsløs kvinde. “Jeg er ingen tyvetøj. Jeg køber ting ligesom alle andre mennesker” forsvarede Steva sig med hævede bryn, men den midaldrende kvinde fortsatte sine anklager.