At få tiden til at gå

[Gui Pudser]

Eloise Skytte

Sted: lige i udkanten af markedspladsen.
Vejr: Overskyet og små køligt
Tid: Sidst på eftermiddagen
Omgivelser: Tros vejret er der alligevel en god del mennesker på pladsen.

Gui havde arbejdet det meste af dagen for at tjene nogle skillinger, det havde han da også fået og han vidste hvad de skulle bruges på nemlig mad. Lige nu havde han fundet sig et lille spot hvor han ikke var omringet af folk der kiggede på ham, han havde det virkelig som om samtlige personer vidste hvem han var og at han kunne finde på at tyde til småkriminelle job for at tjene penge. Denne dag var jobbet der udført på helt lovlig vis. 

Æblet han havde købt sad han og drejede i hænderne, før han lod sig tage den første bid af det, det var dejligt saftigt en anelse surt men det gjorde ikke noget, han kunne godt lide når æblerne var lidt sure. Med fødderne i jorden og knæene bøjet hvilede han sine underarme på knæene imens der blev tygget på æble stykket. Hvad skulle han få tiden til at gå med? Jo vist kunne han sagens rejse sig og prøve at finde et job mere han hurtigt og nemt kunne udføre men det var ikke lige der lysten lå og han havde skillinger nok til at kunne købe mad til både ham og hans mor så de havde til i morgen og lidt mere end det måske. Han brugte aldrig alle sine skillinger på at købe mad, nogle af dem blev gemt i hans pung, for hvis der skulle komme en dag hvor han ikke havde muligheden for at skaffe et job skulle de jo stadigvæk have mad på bordet.

[Eloise Skytte]

Det var overskyet, men det kunne da klares. I det mindste var det ikke forfærdelig koldt, og ingen regn i sigte. Ikke endnu i hvert fald. Dagen var brugt på en masse papirarbejde derhjemme, inden hun omsider havde smidt det til side og valgt at gå en tur på markedspladsen. Klædt som mænd nu engang gjorde, blot med mere læder og skjulte våben, bevægede hun sig roligt og observerende gennem den tætbefolket markedet. Hvad hun var på udkig efter? Intet specifikt.

Nogle mennesker genkendte hende, andre gjorde ikke, og det passede hende egentlig fint at gå uforstyrret rundt blandt folk. Såret over hendes bryn var så godt som væk, og det så da ikke ud til at hun ville få et ar, heldigvis.

Snart stoppede hun ved en bod, en der solgte dufte. Måske skulle hun finde en ny, den hun havde var ved at være tom. Bodejeren skyndte sig at vise hende først det ene, og så det andet. Hun hadede seriøst at de bodejer ikke lod folk kigge, men bare skulle plapre løs. Hurtigt nok blev hun træt af det, hvorfor hun endte med at gå videre. I næste øjeblik faldt hendes blik på en velkendt person, Gui.. Steva's broder. Et smil trak over hendes læber og kursen blev sat mod manden. "Ser man der, hvem har lukket dig ude idag.." lød hendes kvindelige stemme da hun kom indenfor hørevidde. 

[Gui Pudser]

Lyden at skridt der nærmerede sig reagerede han i første omgang ikke på, mest fordi der gik så mange forbi ham, hvor nogle kom med små kommentar andre spurgte ham om der var noget galt og nogle gik bare forbi. De fleste af dem fik svar på deres spørgsmål med ord eller et lille nik.

Så det at der kom en gående imod ham lagde han derfor ikke den store opmærksomhed i, før der faktisk blev talt til ham fra en velkendt stemme. Gui smilede skævt før han tog et bid af sit æble og først nu kiggede rigtigt op. "Ja ser du, det gjorde jeg selv" drillede han før han rejste sig op og nikkede til hende som hilsen. "Hvad med dig, hvem har lukket dig ud idag?" forsøgte han i sjov at drille lidt tilbage.

"Det da ved at være et lille stykke tid siden, jeg sidst har set dig. Hvordan går det med dig?" Spurgte han omsorgsfuldt og med et lille kærligt smil.

[Eloise Skytte]

Hans svar fik hende til at kvæle latteren, og hun tog sig i at ryste på hovedet over det. Selvfølgelig. Hvordan kunne hun glemme at hun henvendte sig til en Pudser, deres evige rappe replikker og glimtet i øjnene. De to søskende var mere ens end de selv gik og troede. "Det samme her, ser man det.. vi har jo mere tilfælles end hvad man skulle tro, hvad..?" det var et retorisk spørgsmål der slet ikke var seriøs, hun gav bare lidt igen.


Snart faldt et spørgsmål, og både tone og smil var ikke nye for hende. Gui var alt for sød og var sådan en god ung mand. Lidt for god i forhold til så mange andre nogle gange. "Ganske fint, bare det sædvanlig. Hvad med dig? Hvad bringer dig herude denne skønne dag?" lød det spørgende på trods af at dagen hverken var skøn eller varm. Nuvel, det var jo bare som det altid var.

[Gui Pudser]

Smilet på Gui’s læber voksede sig kun større af hendes retoriske spørgsmål, skulle han lige smide en kæk bemærkning eller lade være? ”Ser man det, det må man sige vi har. Vi burde se meget mere til hinanden når nu vi har så meget tilfældes kom det med et lille grin fra ham, før han overhovedet havde fået tænkt færdig om han skulle svare på det.
Blikket blev vendt rundt bag Eloise Skytte, for at kigge omkring sig før han valgte at ville svare på hendes spørgsmål. ”Det lyder da spændende” kom det lidt ironisk fra ham med et skævt smil. ”Jo, sad bare lidt og slappede af med et frisk æble, efter en dag fyldt med arbejde” kom det med et træk på skulderne det var daglig dagen, det som dagene altid blev brugt på mere eller mindre. ”Overvejer om man skulle tillade sig at bruge et par skillinger på en øl” kom det dog lidt efter fra ham, ”Hvad har du af planer for resten af dagen?”tilføjede ham lige efter, et oplagt spørgsmål hvis man fangede han lige havde nævnt han overvejede at drikke en øl.

[Eloise Skytte]

Hans flabet mund ændrede sig aldrig, og det var både underholdende og pisse irriterende på et og samme tid. Generende.. ikke desto mindre trak det op i Eloise' ene mundvig. "Ja ikke? Jeg skal overveje det, og så finde mere plads til dig i mit liv.. kan jo nærmest ikke leve uden dig.." kom det flabet retur. Nogle ting, ændrede sig bare aldrig. 

Han forbarmede sig da over hende kort efter og besvarede hendes spørgsmål. "Det lyder da som om du arbejder godt, og tjener godt. Øl lyder skam godt, giver du eller hvad?" spurgte hun direkte. Hun kunne skam godt betale for sin egen øl, men han kunne da give første omgang og så kunne de se hvad det førte til.