Konkurrenter mødes

[Bernard af Monteres]

Til: Arémar Or
Sted: Arémars kryddeributik
Tid: Tidlig eftermiddag
Vejr: Solskin og efterårslunt

Konkurrenter kom og gik i den store verden af eksotiske varer. I de generationer Import de Luxe havde eksisteret, havde de opkøbt eller skræmt andre forhandlere af eksotiske varer væk, i hvert fald fra det store marked, som Bernards familie virkede til at have haft monopol på. Mændene i Bernards slægt havde altid være store mænd, der vidste, hvad de ville have, og ikke var bange for at gå efter det, om der skulle tages mindre pæne metoder i brug eller ej. Aldrig noget, der krydsede den lovlige grænse, men somme tider havde lænet sig lige tungt nok op ad.
En måde at styre forretningen på, der uden tvivl ville stoppe med Bernard, medmindre han fik nogle duelige børnebørn. Hans søn, Sébastien, var et skvat, der ikke kunne tvinge sin vilje igennem, om han så faktisk forsøgte. Hvordan han, Bernard, havde fået så uduelig en søn, det måtte kun guderne kunne svare på.

Der havde allerede på hans farfars tid været en mindre kryddeributik i byen, som aldrig var blevet set som konkurrence. Det var en borgerlig familie, der solgte krydderier fra de forskellige lande omkring Falanie. Udvalget var ikke lille, men mængdemæssigt kunne det ikke hamle op med hvad Import de Luxe havde i lageret. Så for Nådigherrene af Monteres havde det aldrig været en trussel.

Dog var det kommet Bernard for øre, at den lille butik var ved at udvide og derved forsøge at skubbe sig ind på hans område, og det kunne han ikke bare lade gå hen. Så en dag, han havde tid, havde han besluttet sig for at se nærmere på den lille butik, han aldrig havde besøgt. Hart, hans butiksbestyrer, havde været forbi et par gange og havde haft lidt krydderier med hjem for at undersøge kvaliteten, så den ikke var helt ukendt for Import de Luxes ejer og stab.

Solen skinnede og der var en pæn del folk i gaderne, som Bernard, klædt i en pæn jakke og en tækkelig hat, slentrede ned af gaderne i markedskvarteret. Allerede inden han nåede frem til den lille gade med butikken, kunne han høre sælgeren stå og skråle sine tilbud ud, som havde han en bod på markedspladsen og ikke en rigtig butik. Afskyen over den opførsel var kort at skimte i Bernards træk, men han skyndte sig at skjule det. Da han drejede ned ad gaden, nåede han lige at se manden forsvinde ind i butikken med en kunde på slæb. I det mindste betød det, at Bernard ikke skulle håndtere alt det skrigeri.

Fremme ved bygningen, lod Bernard blikket glide over det, der var stillet frem udenfor. Tænk at lade sin vare lide under vejr og vind. Og lange fingre. Han rynkede kort på næsen, inden han tog en dyb vejrtrækning og gik ind i butikken, der var mørk efter sollyset.
Det var ikke en stor butik og Bernard fik hurtigt et overblik over hylder, sække og kasser. Efter at have suget det første indtryk, der ikke ligefrem var kendetegnet ved at være imponeret, til sig, begyndte han at gå lidt rundt og se på hylderne. Stod der priser på varerne, sammenlignede han selvfølgelig med sine egne, der var en smule dyrere. Hans kunder var uden tvivl også af en anden klasse.
Han gjorde ikke opmærksom på sig selv, men forventede selvfølgelig at ejeren af butikken ville henvende sig, når han var færdig med sin kunde.