Trådtog!

[Mithras]

Fuut fuut!

Her er en trådeleg, der beskriver et enkelt øjeblik i Levagny set fra mange forskellige perspektiver.

Den starter med at Steva skriver en post, som foregår på markedspladsen. Hvis man gerne vil have den næste post, liker man Stevas post, så alle kan se, at nogen er i gang med at svare. Man skal så skrive en reaktionspost, på det Steva gør, uden at karakteren som sådan interagerer med hende. Den næste, der skriver en post (husk at like), skriver så en reaktion på både Stevas og den foregående post. Den næste igen skal reagere på alle tre posts osv. osv.

Til sidst ender vi med nærmest at kunne se scenen, som om et kamera har panoreret hen over markedspladsen i et kort øjeblik og set et væld af forskellige reaktioner.

[Steva Pudser]

I en ellers hård vintertid skinnede solen endelig, hvilket havde bragt den beskidte slumpige frem af mørket og ud på markedet, der blev badet i sollys. Faktisk måtte hun holde en hånd op for øjnene, så hun ikke blev helt blændet. Det gjorde til gengæld, at hun ikke kunne se hvor hun gik og stødte direkte ind i en bod med smykker som begyndte sin flugt ned på jorden, men kropigen måtte overbevise bodens ejer, at hun ikke prøvede at stjæle.

[Zamoron Elriqor]

Det var endnu en dag, og på trods af kulden var der dejligt solskin. Netop solen havde bragt helbrederen på gaden denne dag, og turen var gået til markedet. Som ofte var aktivitetsniveauet højt, og der var en del mennesker af alle slags omkring ham. De mørke øjne gled rundt, i samme øjeblik faldt det mod en kvinde der var stødt i ind i en af boderne. Brynene blev rynkede som bodejeren straks var på nakken af den unge kvinde, og måske med god grund. Hvorvidt hun var tyv eller ej, vidste han ikke, men dem var der trods alt mange af i byen. At dømme efter hendes påklædning, var hun ikke én med mange midler. Der var ikke rigtigt noget at gøre, og hun virkede til at være uskadt. Han kvalte et suk, og rystede på hovedet netop som han selv vendte sig mod en kagebod, for at købe et stykke.

[Arémar Or]

Solen skinnede fra en skyfri himmel, men tågen fra hans ånde bevidnede, at det stadig var vintertid. Arémar havde en tykkere frakke på for at holde kulden ude, mens han stod foran sin butik på markedspladsen. Salget havde været ganske udmærket i dag, og Arémar var ikke i tvivl om, at solen var med til at bringe folk (og deres pengepunge) ud i det fri. Han var ikke den eneste handelsmand, der råbte op om de gode tilbud, men en skændende tone fangede hans opmærksomhed. Det var ejeren af smykkeforretningen på den anden side af markedspladsen, der stod og råbte af en voksen kvinde i laset tøj. Han rynkede brynene af scenen, men lyste snart op i et smil, da han fik øje på sin barndomsven Zamoron. Healeren var gået over til en kagebod i nærheden, og Arémar kaldte på ham og vinkede ham over. Det var altid godt med en snak.