På markedstur

[Bernard af Monteres]

Der var ikke et snert af nysgerrighed i Bernards ansigt, som han betragtede pigen med et diskret blik. Han var ikke en mand, der frit viste sine tanker eller følelser, og han var oftest også en mand, der afholdt sig fra at have begge dele om ting, der ikke kom ham ved. Som kunder. Hun var en køn pige, trods den mørke hud, men ind til videre dannede han ikke en mening om hende. Det måtte hun selv bygge op ved sin opførsel.

Silke. Sort silke fra Edrye. Bernard behøvede ikke engang at konsultere sine bøger, han vidste, at de havde noget sort silkebånd, selvom det ikke var meget. Det var dyrt og svært at få fat på, men han havde været heldig og havde fået noget med i en sending varer for ikke så længe siden.
Hendes sikre bestilling havde nær fået ham til at smile, det var da en ung dame, der vidste, hvad hun ville have. Han nikkede forstående.
”Sort silkebånd er lidt af en sjældenhed, Nådigfrøken, men jeg har en smule på lager.” Han drejede sig mod disken.
”Jean, vil du være venlig at hente det sorte silkebånd fra Edrye?”
Jean nikkede og forsvandt ud ad samme dør som før. Bernard vendte opmærksomheden tilbage til Simmonete.

”Det varer lige et øjeblik, Nådigfrøken. Er der andet, jeg kan hjælpe dem med?” Han lod blikket glide rundt i butikken, der mest var designet til at vise ting frem, alting lå ude på lageret.
”Jeg har en del varer fra Edrye, alt fra madvarer til silke og smykker.” Han slog let ud med hånden mod den ene ende af butikslokalet, hvor de fleste ting fra Edrye, butikken besad, befandt sig stillet frem for mulige købers øjne. Gik hun derover, ville han følge med hende.

(( Svarer ikke med Emir, før der er brug for det ))

[Simmonete af Vigny]

Hun smilte lidt ved hans ord. "Ja, det er det." Medgav hun, "Jeg har brugt en del tid på at lede." - "Men jeg kunne forstå, at dette var stedet at søge hen." Hun kastede et skævende blik over skulderen, mod sin beskytter der tavs stod bagved. Så rettede hun blikket mod den mørkhårede Nådigherre igen, et behageligt smil plastret på ansigtet, da han sendte en medarbejder ud for at hente varen.

Hun rettede blikket rundt i butikken, gik nogle skridt som hun vurderede det udstillede genstande. "Mmm.." mumlede hun overvejende, men valgte at lytte til hans forslag, istedetfor at foreslå noget selv. Egentligt manglede hun intet andet end sit silke, så hun vidste at hvis hun købte andet, var det på grund af impuls. Hun vendte blikket mod ham og fulgte hans gestikulation med blikket.
Hun kun genkende mange af de ting der befandt sig dernede, og gik derfor med interesse derned. "Det må jeg sige." Sagde hun fornøjet, "Det er længe siden jeg har set så mange ting fra mine tidlige år, samlet ét sted." Smilte hun lidt og samlede en mindre figurine op der var skåret i ben. Hun holdt den lidt op, da hun vendte sig mod ejeren. "Ved De hvad dette er?" Spurgte hun, lidt testende. Simmonete vidste det helt præcist, men gjorde han?