ISABEL BAGER
KALDENAVNE Isabel, Frøken Bager, Belle
FØDSELSDATO 26-02-823
ALDER 19 år
NATIONALITET Falanist, født og opvokset
RANG Borgerlig, helt almindelig
DRAGKISTEN
VÅBEN Ingen, endnu
DYR Ingen, endnu
MAGISKE EJENDELE Ingen, endnu
UDSEENDE
FACECLAIM Caitlin Stasey
KROPSBYGNING Med sine 170 cm i højden er Isabel en anelse højere end den gennemsnitlige unge kvinde. Hun er slank, vejer ikke mere end 55kg, og hendes kvindelige former er sparsomme. Hendes barm er gennemsnittelig i størrelse men hendes hofter er smallere hvilket understreger hendes slanke figur. Hun har lange ben, slanke lår og ret små fødder. Hendes hud er på ingen måde kridt hvid som adlens, hun er født med en let solbrun kulør hvilket hun ikke just er stolt af og hun skal ikke bruge mange minutter i solen om sommeren før kuløren bliver honningfarvet. Derudover har hun adskillige små modermærker som hun også anser som værende forkerte.
Hun er slank grundet sparsomt indtag af mad, frem for fysisk arbejde. Kun når store brød og deje skal håndteres i bageriet får hun pulsen op men det kan kun ses på hendes overarme der måske er en anelse mere spændstige, dog ikke noget man lægger mærke til ved første øjekast.
ANSIGT Hendes ansigt er ovalt, med generelt bløde former. Hendes hud er jævn og pæn, øjenbrynene er ikke overdrevne men sidder pænt over de store varme brune mandelformede næsten runde øjne. Hendes kindben er centralt placerede hvilket giver hendes kinder antydningen af æbleform. Næsen er lige, og smal og læberne er smalle men røde. Hun har ingen fregner og ingen modermærker i ansigtet. Dog tit mel.
Håret er kastanje farvet og går hende til midt på ryggen, det har naturligt fald, en anelse krøller og et flot spil. I dagligdagen er det sat op, og ofte skjult bag hat, hovedlin, eller andet stof. Kun til finere fester eller andre komsammener får håret lov at leve sit liv, hvor det så hænger løst dog med en del af det samlet i en løs hestehale.
SÆRLIGE KENDETEGN En god håndfuld modermærker er fordelt på hendes krop, dog er der ikke noget specielt eller unaturligt over dem på nogen måde. Hun har et meget tyndt ar under brystkassens nederste ribben i venstre side efter et uheld da hun var lille, det er dog næsten usynligt.
PERSONLIGHED
INTERESSER - Dyr og væsner i alle afskygninger
- Alt der glitre er spændende
- At lære fra bøger eller mennesker
- At undersøge verden hun lever i
ERHVERV Bagerlærling hos sin far
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Hvis hun skal svare realistisk på hvor hun er om 5-10 år, ville det nok være som gift, ventende sit første barn og ved at overtage eller i hvert fald dele sin fars bageri. Hvis hun skulle svare med hjertet ville hun være ude i verden, se nye steder, opleve livet og være fri for al ansvar og pligt.
PERSONLIGHED Selvom at hun blot er borgerlig har hendes moder altid haft en stor fascination af adlen. Moderens største ønske var at blive hofdame og på en eller anden måde have noget med kongehuset at gøre men måtte slå sig til tåls med nabodrengen. Det betyder dog at Isabel er opdraget med alle de manere moderen kunne stoppe ind i hende. Hun nejer og nikker, hun kan danse og hun har fået indoktrineret den klassiske opførsel der egentlig ville passe ind i en hvilken som helst situation, adelig eller ej.
Det betyder ikke at Isabel ikke har udviklet sin egen personlighed også, skønt hendes moder har gjort alt hvad hun kunne for at omgøre det. Isabel har altid været ekstremt nysgerrig, stukket næsen i ting der bestemt ikke vedkom hende og har fået sig selv ud i flere uheldige situationer.
I tillæg til nysgerrigheden kan hun lide at provokere, en ting der virkelig ikke passer sig for en ung dame med hendes manere. Det er en balancegang på en knivsæg for hende at jonglere med de to sider af sig selv, den indlærte og den naturlige. Ofte er det den naturlige der bliver undertrykt hvilket på et plan gør hende ekstremt frustreret.
Omkring venner og familie er hun en glad sprudlende pige, masser af latter og smil, dans og sjov. Ude blandt alle andre er hun en facade af høflighed og ærbødighed, og der skal meget til at bryde den mur ned. Hun frygter at blive dømt på sin væremåde da hun ved at hun til tider ikke opføre sig som hun
burde.
Hun har dog ekstrem respekt for sin moder, og fader. Hun har respekt for sine overmænd og sine ligeværdige. Selv de der er under hende udviser hun respekt over for, indtil andet er påkrævet. Hun gør hvad hun kan for at ære sin familie og vise verden at hun er værdig til hvad end den vil smide i hovedet på hende.
Som de fleste teenagere og unge kvinder drømmer hun om kærlighed og romancer. Hun er ikke bange for at kaste sig ud i det, kun bange for hvad hendes familie, specielt hendes moder, vil mene. Hun ser frem til baller og sommerfester med barnlig glæde og nyder til fulde når hun kan iklæde sig de festlige kjoler, om end basale. Hun elsker at danse, elsker musik inderligt og har også forsøgt sig med almene tegninger selvom at hun aldrig udviste stort talent der.
BAGGRUND
FAR Jacques Bager, Bagermester, en ekstremt kærlig og omsorgsfuld mand.
MOR Aline Bager, født Aline Skrædder
SØSKENDE Enebarn efter en hård fødsel har afskrækket moderen fra at få flere.
CIVILSTATUS Alene
BØRN -
BOPÆL Håndværkerkvarteret, selve familiens boglig er over bagerbutikken og der dufter altid af friskbagt brød – og en enkelt gang imellem meget brændt brød hvis Isabel havde overset det.
HISTORIE Født en februar morgen i 823, efter over et døgns fødsel. Isabel var svagelig det første lange stykke tid men ikke sammenlignet med moderen der måtte have magisk hjælp for at komme sig, og i det hele taget kunne gå igen. Den magiske assistance kom ikke gratis og den sølle opsparing den lille familie havde var væk. Faderen arbejdede fra morgen til aften for at sørge for sin lille familie og selvom at Isabel aldrig havde samme økonomiske status som børn i andre håndværkerfamilier led hun ingen nød.
Moderen, Aline, lærte Isabel at sy, synge, danse, læse og skrive. Faderen, Jacques lærte hende om kærlighed, omsorg og selvfølgelig bagværk. Isabel var deres hjertebarn, Aline svor aldrig at få flere og det er uvist hvordan det lykkes, om der var magi involveret eller det var ren afholdelse. Der med voksede Isabel op i familiens skød, elsket over alt på jorden men forældrene forsøgte samtidig at forskåne hende for de dele af verdenen som kunne skræmme eller skade hende.
Der gik derfor en del år før Isabel opdagede at verden ikke var en dans på rosenblade og at den skinbarlige sandhed var at der ulmede ting i mørket som ikke kunne sendes af vejen med et smil. Hendes første sammenstød med underverdenen var en tyv der stjal fra hendes faders bod, første gang hun var med ude på markedet. Isabel var 6 år, og forstod ikke menneskets behov for at stjæle men forstod tydeligt sin fars frustration. Stædig som hun var sprintede hun efter tyven og endte i en gyde hvor tyven pludselig ikke var alene. Der skete hende intet, trusler blev slynget fra bandens mund og en skinnende kniv sendte Isabel på flugt tilbage til sin far og de relativt trygge rammer.
Dog var hendes intelligens pirret af denne udvikling i hendes menneskesyn. Hendes nysgerrighed var vakt, hvad var årsagen til disse menneskers ubehageligheder? Hun fik dog aldrig rigtig mulighed for at udforske det, hvilket nok i sig selv var heldigt.
Som seks årig begyndte hun for alvor at hjælpe sin far med at bage. Det var sjovt og spændende i starten men snart drev tanker og fantasier hendes fokus på flugt. Hun havde en periode hvor hun ofte havde små brændemærker på arme og hænder fra den varme ovn til hun lærte teknikkerne og lærte at holde fokus. Hun blev bedre, både til at bage og styre sine tanker og hendes far stolt. Han bragte hende med på markedet adskillige gange, hun blev hurtig familiær med den travle menneskemængde, kunne sno sig snildt gennem flokken og selvom at hendes far stod for salget af brød stoppede flere op for at betragte den livsglade pige hvilket bidrog til salget og faderens glæde.
Hendes eksponering til markedsverdenen var dog også med til at bringe hende i problemer. Hendes nysgerrighed var kun momentært kontrolleret af hendes opdragelse og ofte måtte hun give efter og finde ud af hvad end der havde pirret hende.
Det gik galt en dag, lige inden hun blev otte. En tyv blev fældet af en vagt og Isabel kom for tæt på, i tyvens vilde og desperate forsøg på at forsvare sig og slippe væk blev hun fanget i opgøret. Tyven trak hende ind foran sig, som et skjold mod vagtens sværd. Vagten opdagede det for sent og kunne ikke stoppe sit sving nok, og spidsen af sværdet skar gennem Isabels kjole og hud. Det har efterladt hende med en konstant påmindelse om ikke at komme for tæt på. Tyven stak af, og Isabel blev bragt hjem men var uden for livsfare.
Jo ældre hun blev jo nemmere blev mannerene og facaderne at holde. Den ivrige livsglade pige blev mere voksen og snart var hun en ung kvinde. Pigen var stadig bag de høflige smil og de nøje afmålte nejende bevægelser, men nysgerrighed og viljestyrke var undertrykt til fordel for høflighed og ærbødighed.
Hun så snart sine bekendte blive gift, en tanke der bestemt ikke huede hende selv. Hun viste at det var hvad hun som ung kvinde måtte gøre, både for at støtte sin familie og gøre som forventet. Men rejse længslen bor stadig i hendes sjæl og selvom at der har været et par bud har hendes far ikke haft hjerte til at tvinge hende.
Dog er faderens tålmodighed ved at være brugt, og han bringer oftere og oftere emnet op. Isabel føler sig mere og mere presset og ved at hun ikke er et barn mere, at livet er fastlagt og selvom at hun inderst inde ønsker noget andet, ved hun også at hun må rette sig efter sin fars ønsker.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Noche
KONTAKT PM, måske Discord
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Isabel Bager
Cbox-navn: Noche
Alder: Nitten
Tiltales: Frøken
Erhverv: Bager
Lokation: Levagny
Nationalitet: Falanist
Civilstatus: Alene
Karakterark: Link
Post by Isabel Bager on Mar 20, 2021 20:01:12 GMT
Post by Mithras on Mar 20, 2021 21:36:00 GMT