Roysia af Grinayles

[Roysia af Grinayles]

ROYSIA AF GRINAYLES

KALDENAVNE Ingen kaldenavne – og nej, det er ikke op til den enkelte at afgøre. Man forventes at omtale hende Roysia og intet andet. Korrekt tiltaleform forventes naturligvis også, selvom hun ikke nødvendigvis retter, medmindre fejlen begås gentagende gange.
FØDSELSDATO 23-02-824.
ALDER 18 år.
NATIONALITET Falanist.
RANG Komtesse.

DRAGKISTEN

VÅBEN Ingen våben, men det er nu ikke med hendes gode vilje. Hun er dog indforstået med, at det ville være upassende for en af hendes køn og rang at rende rundt med en kniv under skørtet, så hun accepterer det til dels; frustrationen over uretfærdigheden holdes i hvert fald indenbords, hvis der er mandligt selskab til stede.
DYR En hvidplettet, grå hingst med blå øjne ved navn Poncelet.
MAGISKE EJENDELE En amulet imod svangerskab. Kæden er tynd, og både dén og vedhæng er af bronze; vedhænget er desuden yderligere prydet med en dråbeformet, rød ædelsten. Den forlader kun hendes hals, når hun skal sove, og selv da vikler hun den som oftest rundt om håndleddet.

UDSEENDE

FACECLAIM Camille Rutherford.
KROPSBYGNING Roysia er smal af statur og ganske slank, men den unge komtesses krop er ikke uden runde, kvindelige former. Hofterne er det bredeste punkt og fremhæves af den naturligt smalle talje, som begge komplimenteres af de helt rette klæder; barmen er altid skudt selvsikkert frem og er hverken iøjnefaldende stor eller forsvindende lille. Halsen er yndefuldt lang, og skuldrene smalle, hvilket er med til at give hende en lettere skrøbelig fremtoning. Hendes hænder er feminine med slanke fingre og velholdte negle, som typisk holdes på den korte side. Derudover er Roysia én sølle centimeter fra at ramme 170 cm.
ANSIGT Et ungdommeligt, hjerteformet ansigt med glat porcelænshud og tydelige æblekinder, når hun smiler. De grønbrune øjne er store og runde med mørke vipper og emmer af uskyld, skønt hun gør sit bedste for at fremstå afmålt og erfaren. Nedenunder tegner en lille, fin næse sig, og de buttede læber gemmer på snorlige perlerækker af tænder. I kontrast til den blege hud, som er spækket med skønhedspletter, har Roysia meget mørkt, brunt hår, som næsten altid er sat op i en knold eller form for sammenfletning.
SÆRLIGE KENDETEGN Hun er meget dukkelignende af udseende, men intet specifikt, der straks ville skille hende ud fra mængden.

PERSONLIGHED

INTERESSER
- Dybe, tankeprovokerende konversationer. Hun kan ikke fordrage sladder, men er heldigvis god til at virke interesseret, selv når hun er ved at dø af kedsomhed indvendigt.
- Rideture gennem landskabet enten ved daggry eller solnedgang, gerne med godt selskab ved sin side.
- Enhver form for festligt arrangement. Ikke så meget for det sociale aspekt – i hvert fald ikke det verbale – men hun nyder at danse efter et bæger eller to af en rigtig god vin. Og så er det altså noget mere spændende end at sidde derhjemme og kukkelure.
- Hun elsker at fordybe sig i en anden verden – det værende den fiktive i form af bøger og kreativ skrivning eller den musikalske i form af harpespil.
ERHVERV Roysias forældre sørger for hende, indtil en passende bejler er fundet, som hun kan bortgiftes til.
GAVEN Nej.
FREMTIDSPLANER Hun hader at indrømme det, men hun har som sådan ingen fremtidsplaner – og det er jo selvfølgelig ikke helt sandt. Som datter af en lensbaron har hendes fremtid været planlagt lang tid før, hun overhovedet blev født – samfundsbestemt. Roysia skal naturligvis giftes med en velhavende herre og give ham så mange børn, han måtte kræve af hende. Hun prøver ikke at spekulere for meget over det med graviditet og fødsler, da det ærlig talt skræmmer hende fra vid og sans, men ellers er hun rimelig affundet med sin skæbne. Tanken om det frembringer hverken bitterhed eller begejstring; hun er en realist og ved, at det er sådan, landet ligger. Roysia håber dog på, at hun ender hos en, der faktisk vil lade hende bruge hovedet og ikke blot forventer, hun står klæbet til hans side som en hjernetom pyntegenstand.
PERSONLIGHED Roysia er en yderst begavet, ung kvinde med både hoved og hænder skruet ordentligt på; at hun sjældent får lov til at gøre brug af de kvaliteter er straks en anden sag. Lige fra barnsben har hun været tvunget ned ad dén sti, der ledte til takt og tone-centralen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at hun de første mange år af sit unge liv misundte sin storebror gevaldigt; men som nævnt er Roysia realistisk anlagt, og da først teenageårene indtræf – og den barnlige leg for alvor var et afsluttet kapitel – måtte hun indse, det nu engang var dét lod i livet, hun havde trukket – eller rettere det guderne havde trukket for hende. Og dem vover hun ikke at modsige, ligesom hun heller ikke siger sine forældre imod. Ville hun ønske, hun kunne have taget på Væbnerskolen ligesom sin bror? Ja. Efterlod det en lidt bitter smag i munden, at hun i stedet blev sendt på Pigeskolen for at lære at brodere og være en god hustru? Helt bestemt. Men hun ved også, at hun er langt bedre stillet end så mange andre og brokker sig derfor kun yderst sjældent. Hun kan tilbringe sine dage på at forbedre præcis de færdigheder, hun vil, og behøves ikke knokle fra solen står op, til solen går ned. Med den tankegang har Roysia lært at værdsætte de små glæder i livet, og så længe hun har sin kløgt – og helst en fjerpen og pergament at nedskrive sine historier på – så er det godt nok for hende. For nogle kan hun måske virke en tand for alvorlig, endda lettere apatisk til tider, men hun er faktisk ganske åben og nem at snakke med, når først de formelle parader er sunket. Det er blot eftertænksomheden, som lægger et slør over den ellers venligsindede komtesse og kan mistolkes som arrogance. Dét er hun ikke. Når det så er sagt, udviser hun gladelig sympati for dem, som har gjort sig fortjent til det, men er heller ikke bleg for at hæve stemmen, når situationen kræver det. En kvinde med ben i næsen, trods hendes unge alder, som ikke stopper for nogen eller noget, men alligevel forstår at indrette og tilpasse sig efter samfundets normer og forventninger, så hun fortsat kan leve det gode liv – hvad end det så må vise sig at være.

BAGGRUND

FAR Lensbaron Garit af Grinayles, 48 år.
MOR Baronesse Sephare af Grinayles (født Mont), 41 år.
SØSKENDE Ridder Matthieu af Grinayles , 20 år.
CIVILSTATUS Ugift.
BØRN Ingen.
BOPÆL På familiens len i Grinayles.
HISTORIE Roysia holder utrolig meget af at skrive fantasifyldte fortællinger om ildsprudlende drager og frygtløse prinser og prinsesser på hesteryg; noget der ikke kunne ligge længere væk fra historien om hendes eget liv, og det er måske netop derfor, hun har skønlitteratur så kært. Det er en nødvendig distraktion fra hendes ensformige, stillestående liv, og hun er i den grad begyndt at hige efter samme spænding som dén i de nedskrevne drømmescenarier i hendes hoved. Men det har aldrig og vil heller aldrig være en mulighed for en komtesse, og det ved hun også godt.
Som den anden i en søskendeflok på blot to, og tilmed af hunkøn, har hendes kort været lagt lige fra begyndelsen. Udendørs leg var ikke forbudt, men størstedelen af hendes opvækst foregik indenfor lenets porte, og hun har altid følt, at hun blev holdt i langt strammere tøjler end sin bror.
Roysia lærte både at gå og tale med ynde hjemmefra og viste sig hurtigt at være et naturtalent, når det kom til sproglige og litterære kundskaber; hun var derfor mere end velforberedt, da den ellevte sommer rullede ind, men det var stadig med våde øjne, at hun måtte sige farvel til alt det, hun kendte. De næste seks år tilbragte hun i Levagny på Pigeskolen, hvor hun fik finpudset eksisterende færdigheder til nær perfektion og tilegnede sig naturligvis også en hel del nye. Langt de fleste var hun irriterende hurtig til at mestre og blev tit og tæt rost for, hvor lærenem hun er. Hendes ydmyghed sørgede dog for, at hun trods dette formåede at stable mere end ét venskab på benene, hvilket gjorde årene på skolen noget nemmere at komme igennem.
Selvsagt afsluttede Roysia sit ophold med bravur, men den strålende stolthed forældrene modtog hende med er efterhånden stilnet temmelig meget af; to år er gået, og hun er endnu ugift. End ikke en trolovelse er på plads, og opsat på at det skal ske senest, når den unge komtesse fylder nitten, er drømmen om sand kærlighed for deres datter blevet til en by i Nidar. Det er fortsat en prioritet, at hun skal giftes godt, og ønsket om at få slesket sig til en aftale med en familie fra enten sølv- eller guldskjoldets bog har særligt faren svært ved at slippe.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Fenris.
KONTAKT Via LM – privatbesked eller c-box.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.

[Mithras]

Godkendt