Éduin af Lemaux
KALDENAVNE Édu af familie.
FØDSELSDATO 24.11.809
ALDER 33 år
NATIONALITET Falanist.
RANG Adelig, ridder. Søn af Lensgreve Gilbertus af Lemaux, Kobberskjoldenesbog.
DRAGKISTEN
VÅBEN Et sværd og to daggerter, alle med Lemaux's våbenskjold indgraveret i skaftet.
DYR En grå krigshingst ved navn Roche.
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Michiel Huisman.
KROPSBYGNING Det er tydeligt at se på Éduins holdning og facon, at han er aletisk bygget.
ANSIGT Øjnene er nødebrune og karismatiske, håret mørkt og tykt ligesom skægget, smilet drenget og næsen en anelse skæv.
SÆRLIGE KENDETEGN Det mørke hår og flabede blik.
PERSONLIGHED
INTERESSER - festligheder, sprit og alt med hvad dertil følger
- sociale interaktioner, alt ligefra dybe samtaler til halvfulde slåskampe
- natlig selskab
- politik og strategi
- jagt
- sig selv
ERHVERV Ridder, royal livvagt for dronningen.
GAVEN nej.
FREMTIDSPLANER Gift og med et par unger løbende rundt om sine ben.
PERSONLIGHED Éduin er en flab, og det er der nu ikke noget nyt i. Sommetider kan han endda virke noget drenget af sin alder.
Han har sine meninger og sine egne tanker, som han gerne siger højt, og for det meste handler han også efter, hvad der er til bedst gavn for ham selv. Det gør også, at han af mange kan virke en smule uopdragen til trods for hans adelighed, men det er såmen ikke noget nyt i forhold til Lemaux-navnet.
Til trods for rygtet og denne flabethed, så er Éduin langt fra sin far. Familien, og især hans søskende og moder, har en stor betydning for ham, og han er såmen heller ikke bleg for at åbne op omkring dette. Generelt er Éduin en åben person, der giver ret meget af sig selv, og hans direktethed og flabethed gør ham ligeledes nem at tale med og ganske karismatisk.
Alligevel skal man dog passe på med hvor meget man giver sig til ham, for Éduin har kun få ting tæt på hjertet; sig selv og sin familie. I virkeligheden ligger det nok til baggrund for hans opvækst og sin ustabile faders humør, der har gjort ham en anelse ligeglad med andre end dem, han holder af.
I modsætning til sin far er Éduin ganske rolig af gemyt. Der skal meget til for at slå manden ud af kurs, der ofte handler med kold vand i blodet. Bliver han først temperamentsfuld, så har man ramt en nerve, og det kræver alligevel en del.
BAGGRUND
FAR Lensgreve Gilbertus af Lemaux, 63 år.
MOR Grevinde Mariote af Leamaux (født Zorete), 52 år
SØSKENDE - Ridder
Cyran af Lemaux , 30 år
- Gria
Sophie af Lemaux , 25 år
- Komtesse
Lunete Tømrer , 15 år
CIVILSTATUS Alene
BØRN -
BOPÆL Levagny
HISTORIE Lensgreve Gilbertus af Lemaux har et noget plettet ry rent politisk, og det har som sådan også smittet af på selve familien. De anses ikke som værende deciderede slynger, for loyalt er de trods alt falanister og under royal ed, men Lemaux har altid været noget utilregnelige og uforudsigelige.
Gilbertus har altid styret både lenet og familien rimelig hårdt. Hans uforudsigelighed og ustabile humør har kunnet mærkes hos hans børn gennem deres opvækst, der har måttet finde sig i, at deres far det ene øjeblik var kærlig og forstående til det næste øjeblik at være vred og råbende.
Éduin var den førstefødte, efterfulgt af broderen Ferant og søsteren Sophie. Deres mor, Grevinde Mariote af Leamux, tog sig egentlig godt af børnene og gav dem den tryghed og forudsigelighed, de ikke kunne finde hos deres far. Men Gilbertus ustabile personlighed tog langsomt sit tag om Mariote, og børnene kunne ligeså stille følge med i hvordan deres mor forsvandt ind til blot en skygge af sig selv. Angst og depression blev hendes dagligdag; af frygt for sin mands udbrud holdte hun sig inde i sine gemakker med de store, støvede gardiner trukket for vinduerne. Sjældnere og sjældnere så de hende, og når de endelig fik muligheden for at blive lukket ind i hendes gemak, var det mørkt og trist. Til sidst måtte børnene erkende, at deres mor ikke længere kunne være der for dem.
Det gjorde også, at børnene mærkede mere og mere til faderens udbrud, nu hvor deres eneste mur ikke kunne beskytte dem fra det. Børnene lærte mere og mere at klare sig selv, for at undgå at komme i kontakt med deres far. De få gange de mødtes var under måltider og festligheder, der nu engang sjældent blev holdt, og det var altid med gru for aftenen, at de befandt sig der.
Éduin blev den voksne ret hurtigt; for med ingen forældre måtte han tage sig af sine søskende. Han sørgede for at give dem den frihed, som de alle tre manglede, og ofte brugte de dagene væk fra borgen. De flygtede ud i skoven i leg. Éduin lærte dem at ridde, at fiske i den lille sø og at lave bål i hånden. Imens han beskyttede dem og tog dem væk fra hjemmets realiteter, så var det også Éduin, der satte sig selv for skud for faderens pludselige vredesudbrud.
Det hele ændrede sig en anelse, da Éduin skulle på væbnerskolen. Det var med bekymret sind, at han måtte lade sine søskende blive tilbage, og da broderen fulgte med et par år efter, kunne de sammen bekymre sig om deres søster. Det var også på grund af hende, at han tog tilbage til lenet, til trods for, at han var blevet tilbudt at komme i hæren. Det var først da han vidste, at søsteren var i sikkerhed og stærk nok til at klare sig, at han forlod lenet for endelig at følge sine eventyr.
Efter et års tid i hæren blev Éduin tilbudt en stilling som livvagt for dronningen hende selv; han viste sig at være ualmindelig dygtig, og samtidig, som de sagde med en hentydning til Lemaux-rygtet, "så har du nu muligheden for at vise, at du ikke arver efter lensgreven hamselv." Selve kommentaren har sat sig i ham med den stædighed om, at han fandme skal vise dem.
Éduin er netop startet som dronningens livvagt, og med denne titel følger ligeledes en stor kamp om overbevisning af sit værd. Det skal gøres nu, mens han stadig er fri, for inden længe venter alvoren i lenet med at gøre klar til at overtage lensgrevetitlen og få fundet sig en hustru.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Pascal
KONTAKT Discord, skype eller PM.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Éduin af Lemaux
Cbox-navn: Pascal
Alder: Treogtredive
Tiltales: Herre
Erhverv: Livvagt
Hos: Orielle af Falanie
Lokation: Levagny
Nationalitet: Falanist
Civilstatus: Alene
Karakterark: Link
Post by Éduin af Lemaux on Mar 18, 2021 10:35:16 GMT
Post by Mithras on Apr 18, 2021 13:17:23 GMT
Quick Reply